Ting du skal vide, hvis du overvejer at få lavet en ny penis

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

Andrew Wardle er en mand uden en penis. Han blev født med blære exstrofi – en tilstand, hvor blæren dannes uden for kroppen, hvilket i Andrew Wardles tilfælde forhindrede dannelsen af penis. I et nyt realityshow kaldet Man Without a Penis på tv-kanalen TLC, kan man følge Andrew Wardle, der nu som middelaldrende mand overvejer at få foretaget phalloplasti – en rekonstruktiv operation af penis, der vil give ham en mandekrop i mere klassisk forstand.

Andrew Wardles historie trækker paralleller til oplevelsen for mange transkønnede mænd, som overvejer at få foretaget korrigerende kirurgi af kønsdelene. For mange kvinde-til-mand transpersoner er manglen på mandlige kønsdele en kamp. Kønsdysfori er den medicinske betegnelse for den smerte, som nogle transpersoner oplever i forbindelse med uoverensstemmelsen mellem deres kønsidentitet og fysiske krop. Andrew Wardles tilfælde viser, hvordan kønsdysfori også påvirker ciskønnede (personer, som identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen). Han er en mand i "biologisk" forstand og ser sit køn i relation til sin krop. Ligesom ved den medicinske behandling af transpersoner er formålet med Andrew Wardles operation at højne hans sociale og mentale helbred.

Phalloplasti er en kønskorrigerende operation. Den kan udføres på en mand, som er født som kvinde, eller på en mand, som er født som mand, ligesom Andrew Wardle. Med andre ord er indgrebet typisk det samme, uanset om modtageren er trans- eller ciskønnet. Hvis indgrebet udføres succesfuldt, udstyrer det modtageren med en både kosmetisk korrekt og funktionsdygtig penis.

Dr. Harold Reed er specialist i kønskorrigerende operationer af transpersoner. Han udfører rutinemæssigt vaginoplastier på mand-til-kvinde transpersoner, men hans baggrund i urologi har samtidig givet ham en grundig forståelse af phalloplastien. Han forklarer, at underarmen er et af det mest brugte transplantatområder til brug for operationen. Kirurgerne forbinder nerverne i huden fra underarmen til nerverne i både den øverste del af låret og henholdsvis klitoris eller penis. "Formålet er at skabe erogene zoner i hele området. Ofte får patienten sensitivitet ved roden men ikke for enden, og vedkommende har derfor ikke erogen sensitivitet nok til at opnå orgasme."

Dr. Reed fortæller, at det også er muligt at bruge huden fra den nederste del af maveskindet og rulle det til et rør for at forme en penis. Lægerne bruger nerveenderne i transkønnede mænds klitoris til at give sensitivitet i penis, hvor indgrebet hos ciskønnede mænd benytter nerverne i den smule penisvæv, patienten måtte have. Hvis patienten slet intet penisvæv har, benytter kirurgerne nerverne i mellemkødet, som stimulerer området dybt indefra.

Lægerne forventer at opnå visse resultater med operationen: "Personen skal gerne have et resultat, der muliggør urinpassage gennem penis i stedet for en åbning i mellemkødet," forklarer Dr. Reed. "Patienten vil formentlig også gerne have muligheden for penetration, så derfor skal penis kunne erigeres." Ifølge Dr. Reed kan det opnås med et penisimplantat eller patientens eget penisvæv, hvis der er tilstrækkeligt til stede.

Tidligere ville personer som Andrew Wardle måske være blevet opfostret som piger. I slutningen af det 20. århundrede specialiserede den kontroversielle sexolog Dr. John Money sig i kønsidentitet og i biologien bag. Han udførte eksperimenter på børn med atypiske kønsorganer fra John Hopkins Gender Identity Clinic, som han grundlagde i 1965. Det mest kendte eksempel er David Reimer, som fik foretaget en forfejlet omskæring ved fødslen. Han mistede sin penis og blev efterfølgende opfostret som en pige. Alle rester af hans kønsorganer blev fjernet kirurgisk, og der blev derefter lagt planer om at konstruere en skede.

Dr. Money overvejede ikke at genskabe barnets penis, da teknologien bag phalloplasti var meget ny i 1960'erne og 1970'erne. Man betragtede indgrebet som værende meget mere kompliceret end vaginoplasti. Derudover var David Reimer en god case til at teste Dr. Moneys socialkonstruktivistiske teori. Han mente, at køn udelukkende var en social konstruktion. Ved at opfostre en biologisk dreng som pige og udstyre ham med den tilsvarende kvindelige anatomi mente Dr. Money, at "hun" ville betragte sig selv som en pige.

Sådan gik det dog ikke Reimer. Han identificerede sig ikke med sin kvindelige anatomi, og i sine teenageår opdagede han sandheden. Han tog en bevidst beslutning om at blive mand igen og fik foretaget en phalloplasti, men måske ikke tids nok. Efter årtiers lidelse og psykisk sygdom som følge af Dr. Moneys behandling begik han til sidst selvmord. Den samme slags "korrigerende" indgreb blev tidligere foretaget på intersex spædbørn med de samme katastrofale følger. Spædbørn, hvis kønsorganer ikke entydigt kan identificeres som mandlige eller kvindelige, har længe været genstand for rekonstruktive indgreb med formålet at normalisere dem.

"Rent psykologisk er det usømmeligt at forsøge at kønskorrigere et barn fra mand til kvinde, også selvom kønsorganerne ikke er helt udviklede," fortæller Dr. Reed. "I deres senere udvikling er der en meget stor sandsynlighed for, at de vil fortryde at være blevet korrigeret, fordi de stadig føler sig som mænd."

Dr. Reeds udtalelser og David Reimers fortilfælde vidner om, at køn er en individuel forståelse af sig selv i relation til kroppen og samfundet. Andrew Wardle har for eksempel altid set sig selv som en mand, også selvom han ikke har en penis. Han er en mand, uanset hvilke kønsorganer han har.

Måske vil hans historie hjælpe andre individer til at søge den hjælp, de eventuelt måtte behøve, for at leve i ro med sig selv uden forhindringer fra samfundet eller andre eksterne faktorer, der påfører dem mentale kvaler.

Mere fra VICE:

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Derfor er jeg glad for, at jeg blev mobbet sønder og sammen

4chan-trolls prøvede at få kvinder til at pisse i bukserne for ligestilling