Skal menstruationssmerter godkendes som sygefravær?

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly.

Menstruationskramper er det værste. Men er de også værre end at arbejde?

Ifølge en ny lov i Anhui-provinsen i Kina, så er de. Nyhedssiden China.org rapporterer at regionen går i fodsporene på Hubei- og Hainan-provinsen og tilbyder kvinder en eller to dages fri fra arbejde, hvis de lider af alvorlige menstruationskramper. Den nye ordning med "betalt mentruationsfravær" forudsætter "en lægeerklæring fra en autoriseret klinik eller hospital" og træder i kraft 1. marts.

Selvom det måske lyder som sendt fra himlen for de kvinder, som gennemlever alvorlige månedlige smerter, så er den slags tiltag hverken nye eller uproblematiske. Første gang betalt menstruationsfravær blev implementeret, var i Japan i 1947, og der eksisterer lignende ordninger i Taiwan, Sydkorea og Indonesien. Nogle kvinder fortæller, at de ville byde muligheden for et par betalte sygedage i forbindelse med den tid på måneden velkommen – som for eksempel 24-årige Shao Jinwen, som blev interviewet af CNN – mens andre føler, at løsningen i bedste fald er hypotetisk og idealistisk.

Ingen af landene har haft særlig succes med implementeringen af betalt menstruationsfravær. I Sydkorea kører aktivister for mænds rettigheder kampagne imod sagen. I Indonesien kræver firmaerne, at man får foretaget en invasiv "fysisk undersøgelse", før de godkender fraværet. I 2013 foreslog den nationalistiske politiker Mikhail Degtyaryov en ordning med to dages fravær om måneden for menstruerende kvinder i Rusland, men hans begrundelse var funderet i sexisme: "Den smerte, som de søde kvinder føler, er ofte så voldsom, at man er nødt til at ringe efter en ambulance," skrev han. "Stærke smerter udløser træthed, reducerer hukommelsesevnen, hvilket fører til farverige udladninger af følelsesmæssigt ubehag. Derfor anser forskere og gynækologer menstruationssmerter for at være ikke bare et medicinsk, men også et socialt problem."

I de nævnte lande beretter kvinderne også, at de har for travlt, og at det er for ubehageligt at skulle bede deres (ofte mandlige) chefer om de fridage, som de er berettiget til. VICE News rapporterede i november, at mange kinesiske kvinder føler, at menstruationsfraværet giver deres arbejdsgivere lejlighed til at diskriminere imod dem i et system, som i forvejen er indrettet til mændenes fordel. En kommentator på den kinesiske nyhedsside Sina skrev som respons på et lignende initiativ i Guangdong-provinsen: "Tiltaget er egentlig fint nok, men i sidste ende gør det bare arbejdsgiverne tilbøjelige til ikke at ville ansætte kvinder."

Selvom de fleste formentlig ville tøve med at kalde deres menstruationssmerter for et "socialt problem", så er det ikke desto mindre et problem. En canadisk undersøgelse fra 2005 viste, at 51 procent af de kvinder, som jævnligt menstruerede, "oplevede at deres produktivitet blev begrænset" af deres menstruationssmerter, og 17 procent svarede, at de havde været nødt til at droppe skolen eller arbejdet på grund af menstruation.

Selvom det er meget usandsynligt, at USA – som er den eneste industrialiserede nation i verden uden betalt barselsorlov – skulle indføre en ordning for betalt menstruationsfravær, så er det bestemt overvejelsen værd. 25-årige Ariana fra New York, som arbejder med international udvikling, fortæller, at hun melder sig syg fra arbejdet to-tre gange om året på grund af menstruationssmerter – selvom det ikke er det, hun fortæller sin chef.

"Min undskyldning er, at jeg ikke føler mig rask," fortæller hun. "Nogle gange siger jeg endda, at jeg har fået madforgiftning. Det føles bare som om, at det ikke er accepteret at sige, at det er på grund af menstruationssmerter. Måske er det fordi, at alle mine chefer har været mænd på over 40 år. Eller måske er det samfundet, den er gal med. Uanset hvad så kan man nemmere komme tilbage efter at have haft madforgiftning og få lidt medlidenhed fra kollegerne."

Da jeg spurgte Ariana, om hun gik ind for et lovmæssigt krav om betalt sygefravær for menstruationssmerter, var hun til en start positiv over for idéen, selvom logistikken og det potentielle bagslag virkede svært forenelige med det reelle behov for at adressere problemet.

"Normalt ville jeg sige, at en ekstra dag om måneden ikke lyder så voldsomt," sagde hun. "På den anden side er det 12 dage om året, og det er pludselig ret meget. Hvis kvinder kunne 'betale det tilbage' på et andet tidspunkt, for eksempel ved at arbejde på en lørdag, så kunne det måske være en god løsning."

I sidste ende blev vi dog enige om, at en bedre løsning på globalt plan ville være en mindre arbejdsfokuseret kultur – hvilket ville gavne kønnene ligeligt. "[Man kunne indføre et fast antal] 'fleksible sygedage' for både mænd og kvinder," sagde Ariana. "Det kunne inkludere folks mentale helbred, hvilket er vigtigt for både mænd og kvinder. Folk har generelt brug for mere ferie alligevel."

Mere fra VICE:

Mød manden, der lavede verdens eneste menstruations-museum i sin kælder

Vi har talt med fyren, som er vild med menstruationsblod

Toxic Shock: Modellen der mistede sit ben til tamponsyge