Denne artikel er oprindeligt udgivet i december-udgaven af VICE magazineI sin mindeværdige State of the Union-tale i 1964 erklærede den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson krig mod fattigdom. Derudover proklamerede han, at der skulle findes en måde, hvorpå man kunne forbedre tilværelsen for dem, der var blevet efterladt i ruinerne af den amerikanske drøm. LBJ mente, at USA havde midlerne til at komme økonomisk nød til livs og udvalgte den centrale appalachiske region som initiativets frontlinje.
Advertisement
Regionen omfatter hele West Virginia og nogle dele af det sydvestlige Virginia, det østlige Tennessee, øst-Kentucky, det sydøstlige Ohio og det vestlige North Carolina. Det er et stort landområde, der grænser op til de appalachiske bjerge.Medierne strømmede til regionen for at sætte ansigter på krigen mod fattigdom. Journalister skildrede det som et utænkeligt sted at bo og malede portrætter, der har hjemsøgt folk i området lige siden. De ansvarlige havde gode intentioner, men bidrog i sidste ende til en uretfærdig stereotypisering af et landligt udsnit af samfundet, der allerede følte sig afskåret fra den såkaldte amerikanske drøm. 50 år senere er støtten til langt de fleste af de initiativer, der er blevet indført for at komme fattigdommen til livs, blevet drastisk reduceret.Jeg har taget billeder i regionen i fem år. Sidste sommer samarbejdede jeg med VICE og de lokale skribenter Juliet Escoria, Catherine Moore og Jacob Knabb om at fortælle historier, der giver en kompleks og nuanceret forståelse af, hvordan regionen ser ud 50 år efter at være blevet gjort til stereotypen på amerikansk fattigdom.Vi fokuserer på følgerne af den døende kulindustri, systemiske problemer med sundhedsplejen, kampen for at beskytte naturen fra minedrift, narkoepidemien og den historiske betydning bag ord som redneck og hillbilly.Jeg ville ikke lave en artikelserie, der understøttede massemediernes skildring af den centrale appalachiske region som hærget af fattigdom. Jeg tror heller ikke det nytter noget at ignorere fattigdommen og bare vise selektive billeder af ting, der kun er positive. Med begge fokuspunkter misser man livets kompleksitet. Hvis vi vil bruge massemedier til at afmystificere stereotyper, repræsentere kultur, opsummere erfaring eller fortolke minder og historie, så er vi nødt til kollektivt at anerkende at disse fortællinger ikke er lig med en definitiv skildring af et sted. Det er den centrale appalachiske region for stor og nuanceret til.
Advertisement
Linda og hendes nabo Alan fotograferet i centrum af byen Logan. Linda har dårligt nok råd til huslejen i sin sparsomt indrettede lejlighed, hvor hendes to døtre sover på gulvet. Alan modtager invalidepension for en skade han fik som kulminearbejder og er derfor berettiget til lige under 4000 kroner ($600) om måneden og en recept på det smertestillende medicin Norco.
Stacy Kranitz' billeder fra regionen blev først udgivet i juli 2015 i vores årlige Photo Issue. Se hele serien på VICE.com.