Billeder fra 90'ernes Bukarest, hvor får strejfede rundt på motorvejen

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Billeder fra 90'ernes Bukarest, hvor får strejfede rundt på motorvejen

Vali Panăs ​fotoserie skildrer en by, der så småt er ved at vende sig til tanken om at være europæisk.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Rumænien

Ligesom andre socialistiske regeringer i Sovjetunionen havde det kommunistiske regime i Rumænien en ambition om at overgå Vesten hvad angik industrialisering. For at opnå en større produktion flyttede regeringen gradvist lokalsamfund fra landet - som stadig var næsten urørte af moderniteten - til Rumæniens hovedstad, Bukarest. Der boede folk i lejligheder og var tvunget til at blive fabriksarbejdere, men de medbragte deres landlige traditioner - folk lavede sæbe af dyrefedt mellem boligblokkene, holdt husdyr i lejlighederne og lavede mad foran bygningerne, præcis som de altid havde gjort.

Advertisement

Det var stadig tilfældet efter regimets fald i 1989, da fotografen Vali Pană ville skildre kultursammenstødet med sine billeder. Det resulterede i en fotoserie taget i begyndelsen af 1990'erne, som viser en by, der så småt er ved at vænne sig til tanken om at være europæisk - men hvor ingen bliver overraskede, hvis en hestevogn eller en flok får blokerer den travleste motorvej.

Kvinden har et punkteret dæk på sin vogn og venter på, at der bliver hentet et nyt. I de fattigste regioner af Rumænien finder man stadig enkelte hestevogne, der blokerer vejene. Dog ikke i Bukarest.

Kvinderne laver sæbe ud af dyrefedt og soda i en tønde.

Fodboldfans spiser solsikkekerner og snakker i telefon, mens de venter på, at kampen begynder på Rapid Stadium i Bukarest.

Mange historiske kirker blev revet ned i Bukarest for at gøre plads til socialistiske byggeprojekter. Denne blev dog skånet.

Pendlere kravler ombord i en lastbil for at komme rundt i byen - de samme lastbiler bliver nu brugt af urobetjente i Bukarest.

Et ekstravagant bryllup i begyndelsen af 90'erne i Rumænien. Den amerikanske bil var en lejet limousine.

En af Rumæniens ældste fiskerestauranter købte en kæmpe stør og placerede den på et leje af isterninger foran butikken for at vise, at de solgte friske fisk.

Den gamle bydel i Bukarest var en blanding af ulovligt besatte bygninger, underlige butikker og tvivlsomme pubs i 90'erne. I dag huser den dyre natklubber, hoteller og stormagasiner.

Kvinder sælger solsikkefrø i nærheden af markedspladsen.

En sælger tager et hvil på en melon bag sin stand.

En trafikprop i den nordlige del af Bukarest forårsaget af kraftig regn. De fleste mennesker kørte stadig i Daciaer i 90'erne - en rumænsk, kommunistisk reproduktion af en gammel Renault-model.

Gravplads for Revolutionens Helte i Bukarest. De var hovedsagligt unge mennesker, der mistede livet i revolutionen, der styrtede det kommunistiske regime i 1989.