Billeder fra Muharrem, hvor unge afghanere pisker sig selv til blods med knive

Muharram er den første måned i den Islamiske måne-kalender. For verdens Sunni-muslimer fejres Muharrems første dag gennem faste.

Shia-muslimer fejrer Muharrem på en lidt anden måde. De fejrer martyren Hussein Ibn Ali. Ifølge trosretningen var han Profeten Muhammeds barnebarn og døde ved slaget i Kerbala.

Den danske fotograf Janus Engel besøgte Muharrem på den syvende dag, Zanjeer Zani, hvor fejringen går ud på at tage sorgen fra Abul Fassel, Ali Husseins søn, ved at piske sig selv.

Fejringen foregår ved at mændene flangerer sig selv med piske, hvorpå der er monteret knive.
Janus Engel var i år med til fejringen i Kabul i Afghanistan, hvor flere tusinder afghanske Shia-muslimer piskede sig selv så blodet sprøjtede.

Vi ringede til Janus for at høre lidt om, hvordan det føles at være midt i så blodig en fejring.

VICE: Billederne ser voldsomme ud. Hvordan var det at være tilstede?
Janus Engel: Det var virkeligt overvældende. Men jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til. Jeg troede faktisk at det kun var piske, ikke knive, men det var det så absolut. Der var virkeligt meget sikkerhed. Sådan er det jo i Kabul, når der er store forsamlinger, og faktisk blev den her ceremoni angrebet i 2011, så det var ret intenst.

Lugten var det, der ramte mig allermest - der lugtede af slagtehus på grund af alt blodet. Men jeg følte også en stor lettelse bagefter. Alle var lettede over, at der ikke var sket et angreb, og den følelse delte jeg med dem. Faktisk synes jeg, at det var lidt smukt. De var virkelig i kontakt med deres gud, og det var ret smukt at opleve.

Shia-muslimer er vel også et yndet mål for Taleban?
Ja, helt klart. Samtidig var de fleste tilstede jo også Hazara, hvor de fleste talebanere er Pashto, så de er et udsøgt mål. Der var virkelig meget sikkerhed, men jeg fik betalt mig ind, selvom der var meget millitær. Det angreb, der skete i 2011, var et af de værste angreb nogensinde i Kabul.

Var du nervøs for din egen sikkerhed?
Ja, jeg tænkte meget over min sikkerhed. Specielt fordi alle andre også var nervøse. Der har lige været et stort angreb, og Taleban har god vind i sejlene lige nu. På et tidspunkt opstod der noget tumult 100 meter væk, og så tænkte jeg 'nu sker det,' så jeg begyndte at bevæge mig den anden vej, indtil jeg blev stoppet af en millitærmand, der sagde 'bare rolig, der sker ikke noget.' Det viste sig, at det bare var nogen, der var begyndt at tæve sig selv før tid. De kunne ikke vente længere, de glædede sig simpelthen så meget.

Hvordan var det at se de her unge mænd piske sig selv til blods?
Det var vildt at se. Der var også nogle små drenge, der piskede sig selv. Men de var for langt væk. Man kunne ikke rigtigt bevæge sig frit rundt, fordi der var så mange mennesker, der svingede piske med knive på. Og millitæret holdt øje med mig, så jeg var ret begrænset i forhold til at gå rundt. Ifølge min fixer var jeg den eneste fotograf til stede, så derfor holdt de ekstra godt øje med mig.

Hvad sagde de folk, der piskede sig selv om det hele?
De havde jo glædet sig helt vildt. Jeg snakkede med en, hvor blodet løb ned at ryggen på ham. Så sagde han, at han bare lige skulle have et bad, så ville sårene være væk. Så kigger man på det billede, jeg har taget en af blodig ryg og tænker 'det var sgu ikke lige tilfældet for ham der.' Min fixer sagde, at der var 12.000 mennesker til stede, men jeg vil nok skyde på lidt mindre. Men der var virkelig mange mennesker, der bakkede op.

Se resten af Janus Engels billeder herunder.