Billeder af New Yorks homoseksuelle elite på Fire Island

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Billeder af New Yorks homoseksuelle elite på Fire Island

Blandt fyrretræer og i sandbanker finder queermænd fællesskab og intimitet til 'Pines Party'.

Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE USA

På Fire Island – den største af de afskærmende øer ud for Long Island, New York – finder man Fire Island Pines. Den lille flække er centrum for både fællesskab, cruising og homoernes elite. Hver eneste sommer befolkes området med de mange fyrretræer og sandbanker af queermænd i alle afstøbninger, som kommer for at finde broderskab og intimitet med hinanden.

Advertisement

Ligesom USA's øvrige homomiljøer – fra Palm Springs i Californien til Provincetown i Massachusetts – så har The Pines og nabobyen Cherry Grove manifesteret sig som et hedonistisk paradis uden lige i den amerikanske queerbevidsthed. "The Pines er for homoer, hvad Israel er for jøder," udtalte en beboer engang til New York Times.

Se også: Billeder af USA's mest populære pool party for lesbiske

Allerede lang tid før Stonewall-oprøret i 1969 tog homoseksuelle mænd til Pines for at finde sex og pusterum fra omverdenen. Det unikke landskab er kommet til udtryk på Edmund Whites og Andrew Hollerans værker. Byens ry som hovedstaden for de homoseksuelles elite siges at skulle være begyndt, da W. H. Auden og Christopher Isherwood ankom udklædt som Dionysos og Ganymedes og blev "båret ind på en forgyldt bærestol af en gruppe syngende mænd."

For nylig løb den 18. udgave af Pines Party af stablen – en heldags og helaftens fest og velgørende indsamling, hvor øens magi udviklede sig til et overdådigt drikkegilde. Fotografen Nathan Bajar hoppede på en færge til Fire Island for at fotografere de passionerede deltagere i den gyldne aftensol.