Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE TysklandI denne måned er det fire år siden, at det italienske krydstogtskib Costa Concordia forulykkede. Den 13. januar 2012 kolliderede skibet med nogle klipper ud for kysten på øen Giglio i Middelhavet med 4.200 passagerer ombord. Kollisionen rev en 70 meter lang flænge i skroget og fik skibet til at kæntre. 32 mennesker mistede livet i ulykken, mens det lykkedes at evakuere resten. Den 11. februar 2015 blev skibets kaptajn, Francesco Schettino, idømt en fængselsstraf på 16 år og én måned for blandt andet uagtsomt manddrab. Han er ved at appellere sagen.
Advertisement
Costa Concordia-ulykken og det komplicerede juridiske efterspil fastholdt verdens og mediernes opmærksomhed i lang tid. Det samme gjorde den omkostningsrige bjærgning af det gigantiske skibsvrag, som kun kunne bringes tilbage til overfladen ved en kompliceret manøvre, der blandt andet krævede en specialbygget platform, lufttanke og flere måneders arbejde. Det var først i slutningen af juli 2014, mere end to år efter katastrofen, at vraget overhovedet kunne flyttes. Siden da har det ligget til kaj i Genovas havn, hvor det henover det næste år skal splittes ad og sælges til skrot.Fotografen Jonathan Danko Kielkowski sneg sig ombord på skibet for at se, hvordan det tager sig ud efter at være kommet op til overfladen. Han lavede en billedserie fra Costa Concordias indre, hvor han fanger skibets smukke forfald. Vi talte med ham om, hvordan han fik idéen til at snige sig ombord, og hvordan det føles at være på et spøgelsesskib.
VICE: Hvordan fik du ideen til at tage billeder af Costa Concordia?
Jonathan Danko Kielkowski: Siden ulykken har jeg været fascineret af skibet, og af hvordan sådan et gigantisk objekt kan gå ned på grund af en dum fejl og nogle klipper. Jeg syntes også, at bjærgningsprocessen var virkelig spændende - den tekniske indsats der skulle til for at få skibet væk fra klipperne og på højkant igen. Det samme gælder det arbejde og de omkostninger, der var i forbindelse med det. Det kostede over en halv milliard euro. Da skibet nåede frem til Genova for at blive solgt til skrot, tænkte jeg, at jeg ville udforske det selv.
Jonathan Danko Kielkowski: Siden ulykken har jeg været fascineret af skibet, og af hvordan sådan et gigantisk objekt kan gå ned på grund af en dum fejl og nogle klipper. Jeg syntes også, at bjærgningsprocessen var virkelig spændende - den tekniske indsats der skulle til for at få skibet væk fra klipperne og på højkant igen. Det samme gælder det arbejde og de omkostninger, der var i forbindelse med det. Det kostede over en halv milliard euro. Da skibet nåede frem til Genova for at blive solgt til skrot, tænkte jeg, at jeg ville udforske det selv.
Advertisement
Kunne du bare gå ombord?
Ikke den første gang. Jeg blev opdaget af kystvagten og var nødt til at vende om. Jeg forsøgte igen to uger senere, og da lykkedes det. Hvordan gjorde du?
Skibet er fikseret til en anløbsbro ude i vandet. Det er kun 200 meter fra kysten på det korteste sted, så jeg svømmede bare derover. Jeg havde en lille børnegummibåd, som jeg puttede mit kamera og mit tøj i, og så svømmede jeg bare bag den.
Ikke den første gang. Jeg blev opdaget af kystvagten og var nødt til at vende om. Jeg forsøgte igen to uger senere, og da lykkedes det. Hvordan gjorde du?
Skibet er fikseret til en anløbsbro ude i vandet. Det er kun 200 meter fra kysten på det korteste sted, så jeg svømmede bare derover. Jeg havde en lille børnegummibåd, som jeg puttede mit kamera og mit tøj i, og så svømmede jeg bare bag den.
Og du blev ikke opdaget?
Jeg svømmede derover en søndag aften, så der var ikke nogen. Jeg ventede udenfor, indtil solen stod op, og så gik jeg ind. Jeg var sikker på, at jeg ville blive opdaget, men der kom ingen. Jeg blev på skibet helt til om eftermiddagen.Hvad var dit første indtryk, da du kom ombord på skibet?
Det var virkelig surrealistisk. Jeg var meget fokuseret på at tage billeder, fordi jeg tænkte, at jeg kun ville have mellem en halv og en hel time derinde. Jeg havde fundet en plantegning af skibet i forvejen og havde udvalgt nogle steder, som jeg gerne ville se. Derefter arbejde jeg bare på autopilot. Det var først efter cirka en time, at det gik op for mig, at jeg rent faktisk var derinde.Hvordan var det? Var du slet ikke bange?
Nej, jeg var ikke bange. Det var faktisk meget fredeligt, men det var også ekstremt skræmmende, fordi man kunne fornemme den paniske stemning over det hele. Gangene er virkelig smalle, og lofterne er lave. Når man går ned ad en gang, er der bagage og barnevogne og kørestole, der er smidt over det hele. Folk pakkede deres ting og gik imod redningsbådene, men på et tidspunkt har de bare smidt deres ting og er begyndt at løbe. Forestil dig, at redningsbådene er på dækket, og der er 4000 mennesker der forsøger at presse sig ned i dem. Men kunne mærke den panik over det hele.
Jeg svømmede derover en søndag aften, så der var ikke nogen. Jeg ventede udenfor, indtil solen stod op, og så gik jeg ind. Jeg var sikker på, at jeg ville blive opdaget, men der kom ingen. Jeg blev på skibet helt til om eftermiddagen.Hvad var dit første indtryk, da du kom ombord på skibet?
Det var virkelig surrealistisk. Jeg var meget fokuseret på at tage billeder, fordi jeg tænkte, at jeg kun ville have mellem en halv og en hel time derinde. Jeg havde fundet en plantegning af skibet i forvejen og havde udvalgt nogle steder, som jeg gerne ville se. Derefter arbejde jeg bare på autopilot. Det var først efter cirka en time, at det gik op for mig, at jeg rent faktisk var derinde.Hvordan var det? Var du slet ikke bange?
Nej, jeg var ikke bange. Det var faktisk meget fredeligt, men det var også ekstremt skræmmende, fordi man kunne fornemme den paniske stemning over det hele. Gangene er virkelig smalle, og lofterne er lave. Når man går ned ad en gang, er der bagage og barnevogne og kørestole, der er smidt over det hele. Folk pakkede deres ting og gik imod redningsbådene, men på et tidspunkt har de bare smidt deres ting og er begyndt at løbe. Forestil dig, at redningsbådene er på dækket, og der er 4000 mennesker der forsøger at presse sig ned i dem. Men kunne mærke den panik over det hele.
Advertisement
Havde du nogle betænkeligheder ved at gøre det? Der var jo over 30 mennesker, der døde i ulykken.
Det var vigtigt for mig at dokumentere de synlige spor af ulykken, før de bliver skaffet af vejen. Jeg havde forsøgt at få officiel tilladelse til at fotografere derinde, men i processen fik jeg at vide, at de ikke var interesserede i dokumentere det, og at det skulle glemmes. Jeg syntes, at det var nødvendigt at dokumentere det. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.Billederne dokumenterer selvfølgelig katastrofen, men de er også virkelig flotte. Synes du at forfaldet er smukt på sin egen måde?
Det var vigtigt for mig at gå i rette med krydstogtskibsbranchens tavshed [om ulykken]. Skibene er præget af udsmykninger, illusioner og glamour. Jeg ville gerne udstille den falskhed ved at fremvise de omgivelser, som man kender fra smarte magasiner, i en fuldstændig ødelagt tilstand.Jonathan Danko Kielkowskis billeder er blevet udgivet af White Press. Se mere og bestil hans bog 'CONCORDIA' her.
Det var vigtigt for mig at dokumentere de synlige spor af ulykken, før de bliver skaffet af vejen. Jeg havde forsøgt at få officiel tilladelse til at fotografere derinde, men i processen fik jeg at vide, at de ikke var interesserede i dokumentere det, og at det skulle glemmes. Jeg syntes, at det var nødvendigt at dokumentere det. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.Billederne dokumenterer selvfølgelig katastrofen, men de er også virkelig flotte. Synes du at forfaldet er smukt på sin egen måde?
Det var vigtigt for mig at gå i rette med krydstogtskibsbranchens tavshed [om ulykken]. Skibene er præget af udsmykninger, illusioner og glamour. Jeg ville gerne udstille den falskhed ved at fremvise de omgivelser, som man kender fra smarte magasiner, i en fuldstændig ødelagt tilstand.Jonathan Danko Kielkowskis billeder er blevet udgivet af White Press. Se mere og bestil hans bog 'CONCORDIA' her.
