FYI.

This story is over 5 years old.

News

Er Danmark er blevet så flygtningefjendtligt, at selv illegale asylansøgere forlader landet?

Vi talte med en illegal asylansøger, om hvorfor han har valgt at forlade Danmark til fordel for Sverige.

Screenshot fra VICE På DR3.

I programmet VICE på DR3 mødte vi tidligere på året Namir, der har levet illegalt i Danmark i næsten tre år.

Namir er et dæknavn, da hans illegale status i Danmark kræver at han forbliver anonym. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn. Forleden kontaktede jeg Namir igen for at høre om hans situation har ændret sig i lyset af den seneste tids flygtningekrise, hvor tusinder af syriske flygtninge har søgt asyl over hele Europa.

Advertisement

I forhold til vores sidste møde var det tydeligt, at han ikke længere havde kræfter til det hårde liv under jorden. Vi talte om, hvordan han var en af de sidste illegale i hans omgangskreds, da alle andre enten har fået opholdstilladelse eller er blevet deporteret som det afghanske brødrepar Abolfazi og Vahid, der for et par måneder siden blev sendt til Afghanistan, og hvoraf den yngre Abolfazi nu er meldt omkommet, mens Vahid er savnet.

Namir fortalte mig, at hans situation i Danmark var blevet så uholdbar, at han nu har valgt at flytte til et andet land inden for den nærmeste fremtid på trods af, at det betyder, at han må forlade hele sit netværk i Danmark.

Læs også: Hvad sker der, når flygtningekrisen bliver hverdag?

VICE: Hvordan er situationen for mennesker, der lever illegalt i Danmark lige nu?
Namir: Der er tre forskellige typer af illegale i Danmark. Det er dem, som ikke har noget håb, ligesom mig. Så er det dem, der er ligeglade med at blive taget. De kan for eksempel være registeret i Italien eller Grækenland. De kommer her for at arbejde sort. Hvis de bliver taget af politiet, så bliver de bare sendt tilbage til de lande, hvor de kan forsvinde igen, da landene nede syd på ikke gider gøre noget ved dem, altså sende dem tilbage.

Den sidste type lever under jorden med vilje, så de kan få genåbnet deres sag på et tidspunkt. Jeg har en ven, der levede tre år illegalt her for så at få genåbnet sin sag og få opholdstilladelse. Folk som mig kan ikke risikere noget. Jeg kan ikke tage et arbejde. Det er for risikabelt. Hvis jeg bliver fanget af politiet, så bliver jeg deporteret tilbage til mit hjemland. Mennesker som mig kan ikke arbejde, vi har ingen penge og ikke noget håb. Det er hårdt.

Advertisement

Selvom Danmark aldrig har villet have mig, så er det her mit hjem.

Har de nytilkomne flygtninge fra bl.a. Syrien gjort situationen sværere for mennesker som dig?
Ja, bestemt. Det er blevet sværere at finde et arbejde. Samtidig oplever mange illegale her, at de ikke længere er en prioritet, og at deres sagsbehandling tager længere tid. For mig personlig er det ikke et stort problem. Jeg er helt ude af systemet. Jeg er ikke engang registeret under Dublin-konventionen længere. Jeg lever i en anden verden. Hvis jeg bliver taget af politiet én gang, så bliver jeg sendt ud.

Hvorfor forlader du Danmark?
Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke arbejde. Jeg har ikke flere penge tilbage. Der er ikke mere håb her. Jeg bliver nødt til at rejse. Der går rygter om, at man i Sverige kan få hjælp af nogle organisationer, så man på sigt kan få opholdstilladelse. Først bliver man registeret i Sverige, så lever man under jorden i 18 måneder, og så kan man få genåbnet sin sag og få opholdstilladelse. Men det er rygter; jeg ved ikke om det er rigtigt. Det finder jeg vel ud af. Jeg kan bare ikke blive her længere. Jeg bliver nødt til at lede efter et bedre liv. Jeg har brug for noget håb, noget lys i mit liv.

Hvor længe har du boet i Danmark?
Jeg har boet i Danmark i næsten seks år, hvor tre af dem var illegalt. Danmark er et af de to lande, som jeg har knyttet mig til. Det er her alle mine venner er. Venner som jeg mødt på forskellige asylcentre og som kan hjælpe mig, ligesom jeg kan hjælpe dem. Jeg kender sproget og kulturen. Min kæreste bor her. Det føles som om, jeg forlader mit hjem. Selvom Danmark aldrig har villet have mig, så er det her mit hjem.

Advertisement

Hvordan har du det med at skulle forlade din kæreste her?
Det er selvfølgelig virkeligt hårdt. Hun har svært ved at forstå min beslutning. Jeg frygter, at det bliver svært at holde kontakten. Jeg kan jo ikke komme og besøge hende, hvis jeg flytter til Sverige. Så det bliver rigtigt dyrt for hende. Det bliver hårdt at se hende mindre, og jeg er bange for at miste hende, men jeg kan ikke leve sådan her længere.

Jeg kan ikke blive gammel sådan her, mens jeg lever under jorden i Danmark. Jeg skal videre, jeg kan ikke mere. Jeg har ikke noget valg. Udsigten til at leve 18 måneder under jorden er slet ikke fed. Men hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke tage hjem, hvor jeg kommer fra, Jeg bliver nødt til at prøve at gøre noget; hvad som helst. Mit håb er at jeg kan få min sag til at forsvinde, så jeg kan få opholdstilladelse i Sverige.

Hører du om mange illegale i Danmark, der flytter til Sverige?
Jeg kender ikke så mange illegale i Danmark længere. De har enten fået opholdstilladelse eller er blevet sendt hjem, så det kan jeg ikke engang svare på. Men Danmark er, som du ved, et virkeligt hårdt land at leve i som flygtning. Se bare på de syrere, der kommer til Danmark - de har heller ikke lyst til at blive. Men for folk som har det ligesom mig, så er der nogen gange ikke noget valg.

Tror du, at de syriske flygtninge, der kommer nu, kan ende i samme situation som dig?
Det kommer an på, hvordan regeringen klassificerer dem. Jeg synes, at de burde få opholdstilladelse, men hvis regeringen vurderer, at de ikke er personligt truede, så får de afslag, og så kan mange af dem ende i min situation.

Advertisement

Tak, Namir.

Mere fra VICE:

Mød den nye generation af unge DF-ledere

På Hovedbanegården var alle flygtninge velkomne

Sådan reagerede Facebook-racisterne på flygtningenes ankomst til Danmark