Billeder af stripklubber i 1970'ernes Paris

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Frankrig.

Jeg fulgte Lolo Pigalle i et par uger i september 1979. Hun var den ældste stripper i Paris' gamle Pigallekvarter. I dag er hun væk. Den korte version er, at jeg kom i kontakt med Lolo gennem en feministisk bevægelse. Hun var en kvik, raffineret og intelligent kvinde, som elskede pariserkulturen. Hun var meget velrespekteret i kvarteret og kunne få mig ind alle steder. Når jeg tog på klub med Lolo, var jeg pludselig en stjerne.

Området havde allerede dengang en trist og tarvelig atmosfære ligesom klubberne, nabolaget lagde adresse til. Kvarteret var fyldt med turister og tyve. Jeg gik aldrig ud selv. Jeg var fotograf, og for mig var det mest bare et arbejde. Jeg besøgte sexbutikkerne, tog til et peep-show eller to og snakkede med de prostituerede. Jeg dokumenterede kort sagt det hele.

Jeg havde ikke råd dengang - og har stadig ikke råd - til at gå på klubber. I den tid jeg fulgte Lolo, lærte jeg, at mange mænd er villige til at brænde tusindvis af kroner af midt på dagen bare for en lille smule striptease og nogle få kærtegn.

Jeg opdagede en mørk og dyster verden, da jeg dokumenterede de her steder. En verden af seksuel fortvivlelse og udnyttelse af kvinder. De rigtigt dygtige piger endte altid som bestyrere af en klub, mens de smukke piger forførte deres chefer, så de også selv kunne blive chefer. Der var både mere trendy barer og nogen, hvor man kun gik hen for at pille ved en pige, man havde mødt samme aften. Du kan sikkert tænke dig til resten.

Her er billederne fra før ejendomspriserne steg, og de prostituerede forsvandt fra det 18. arrondissement.

Billeder er et uddrag for bogen 'Eros Pigalle' af Gilles Elie Cohen, der er udgivet af Serious Publishing.