Alle der har været i et nogenlunde gensidigt forpligtende parforhold i mere end et par år, kender til tørkeperioder – og hvor lækkert det er, når de, efter uger, måneder eller år, endelig er forbi. Hvis du er en heteroseksuel ciskønnet mand, der synes, du får for lidt, når forelskelsens vanvidsendorfiner er forsvundet, så fortvivl ej, for Google skal nok fortælle dig, at det er helt normalt, og at du er helt normal, når du har mere lyst til at knalde end din kæreste.

Men er du en kvinde, og googler du "mand manglende sexlyst" – og det skal du overveje at lade være med – risikerer du at falde over artikler, der fortæller dig, at mænd eksempelvis mister lysten, hvis deres partner brokker sig for meget, eller hvis de er utro.

Vivi Hollænder er ikke stødt på egentlige statistikker på området i forbindelse med sit arbejde som sexolog. Men som parterapeut snakker hun ofte med par, der har mistet lysten, og heraf skønner hun, at en tredjedel drejer sig om mandens manglende sexlyst.

Men selv om vi efterhånden har fundet ud af, at den urbane myte om, at mænd tænker på sex hvert syvende sekund, er en regulær skrøne, er mænds manglende sexlyst i 2016 stadig tabubelagt. Og det går ofte ud over kvinderne, forklarer Vivi Hollænder:

"Det kulturelle billede, vi vokser op med er, at mænd har den her påtrængende sexlyst og er jægeren, der skal tage initiativ. Og det er kvindens rolle at afvise mænd og være begærede og eftertragtede", siger hun.

"For 100 år siden var kvinders lyst jo en sygelig ting, der ikke stemmer overens med den pæne pige, der skal forføres. Og det er et billede, vi har haft i flere 1000 år, der først er begyndt at ændre sig de sidste to-tre generationer."

Vi fik fem danske kvinder til at fortælle om, hvordan de tackler at være i et forhold med en mand, der ikke har lyst til sex.

Min nuværende kæreste og jeg mødte hinanden på studiet. Han havde ikke haft andre kærester før mig – faktisk havde han stort set ikke haft seksuel kontakt, før han mødte mig. Og så er han kristen og fik som barn at vide, at onani var lidt forbudt og beskidt, så det gjorde han slet ikke.

Da vi begyndte at have sex, kom min kæreste med en erkendelse: Han har ingen erogene zoner mellem sine ben. Han kan sagtens få udløsning, og helt mekanisk fungerer den – men en udløsning er som en lettelse, ikke en orgasme. Nydelsesmæssigt er det ikke mere spændende end at nyse, sagde han. Han havde snakket med en læge om det, der sagde, at det nok var psykologisk.

Der kunne gå op til tre uger, hvor han ikke tog initiativ til sex. Han afviste mig ikke så ofte, når jeg tog initiativ. Men jeg spurgte også kun, når jeg følte mig ret sikker på, at jeg ikke blev afvist. Jeg blev træt af, at sex kun var for min skyld. Det er lidt som om, han er en to meter høj dildo, og så kan jeg lige så godt ordne det selv.

Jeg er biseksuel og endte med at være ham utro for et halvt år siden med en veninde fra studiet. Jeg fortalte min kæreste om utroskaben efter et par dage, og han blev selvfølgelig meget oprevet. Vi var på vippen til at gå fra hinanden. Men jeg fik forklaret, at min veninde er polyamorøs, og ikke har nogen interesse i at 'stjæle' mig. Det gjorde ham mere rolig. Min veninde ringede også og sagde undskyld til ham. Nu har jeg en kvindelig elsker ved siden af mit parforhold, og hun har både været hjemme hos os for at spise og for at spille brætspil. Vores nye konstellation gør os begge glade, for jeg går ikke rundt med et savn længere.

Min kæreste og jeg gik fra hinanden for under en måned siden efter seks års forhold. Vores sex var god i starten, vi havde sex hver gang vi sås, som nok var et par gange om ugen. Da vi flyttede sammen blev det til sex en gang om ugen. Så en gang hver anden uge. Så en gang om måneden. Første gang jeg tænkte, der var noget helt galt, var der gået fire måneder, hvor vi ikke havde haft sex. Hans første begrundelse var, at han ikke syntes, det var så spændende mere. Derfor overraskede jeg ham i sygeplejerskekostume en dag. Det virkede sådan halvvejs, men der kom ikke helt stiv tissemand.

Jeg konfronterede ham igen. Han fik så sagt, at jeg jo ikke lignede mig selv længere. At jeg havde taget på. Og jeg gav ham ret – vi havde begge taget omkring 10 kilo på, siden vi mødte hinanden.

Jeg begyndte til både kostvejleder og personlig træner. Stod op klokken seks hver morgen og trænede halvanden time, levede af kylling og nødder. Ingen alkohol, ingen sjov. Og jeg endte med at tabe mig 15 kilo på tre måneder. Min omverden overøste mig med komplimenter. Min kæreste syntes, jeg var sej, men ikke sexet. Så næste skridt var, at jeg stod i noget åndssvagt, sexet lingeri med rødvin i hånden og The Weeknd på anlægget. Jeg nåede et punkt hvor jeg var virkelig desperat – skal der virkelig så meget til, for at min kæreste vil knalde mig? Jeg forsøgte også med at stå op en time før ham for at gå i bad og tage makeup på. For måske var det ikke vægten, men fordi jeg var morgengrim? Det var det heller ikke.

Hans tredje begrundelse var, at han syntes, jeg havde ændret mig mentalt. At jeg var blevet for stram og kontrollerende. Så kom der et par måneder, hvor jeg gjorde alt for at være loose og cool – lod som om, jeg ikke havde et problem med at han drak sig skidefuld på hverdage, når jeg skulle tidligt op og sådan noget. Det hjalp heller ikke.

Det var underligt, for det var aldrig ham, der skulle gøre noget anderledes. Det var ikke ham, der skulle sørge for at få stiv tissemand. Det var mig, der skulle være mere lækker og vække ham med blowjobs. Det er eddermame akavet at have sådan en slap fætter i munden. Jeg foreslog også både tantrasex, åbent forhold og parterapi, men det gad han ikke.

Til sidst tænkte jeg, at jeg simpelthen ikke kunne lade mit sexliv dø som 28-årig. Da vi endelig slog op, sagde han, at han nok er aseksuel. Han lægger al sin energi i sit arbejde og ser for eksempel ikke engang porno længere. Og det er jo fair nok – jeg ville bare ønske, han havde meldt det ud noget før.

Nu er min selvtillid begyndt at komme tilbage. Jeg føler det, når jeg går rundt med Beyoncés "Lemonade" for fuld smadder i ørerne – at jeg har fået en form for empowerment indefra, siden vi slog op. Og i forgårs bekræftede en Tinderdate, at jeg ikke er tyk og grim, og at jeg godt kan finde ud af at knalde.

Jeg var 20, og han var et par år ældre. Det startede som et knaldeforhold, hvor vi havde rigtig god sex, og udviklede sig hurtigt til et rigtigt forhold. Han havde godt nok svært ved at komme på grund af en forsnævret forhud og en operation, der gav ham for meget arvæv efterfølgende. Han kunne kun komme, hvis jeg slikkede ham i røven, mens han wankede, men det var mit 20-årige jeg bare ikke megaklar på. Han spurgte mig også, om jeg ville med i swingerklub, efter vi havde set hinanden fire gange. Jeg syntes selvfølgelig, det var ærgerligt han ikke kunne komme, men tænkte ikke så meget over det. Vi knaldede en del, og så kunne han se porno, og jeg kunne sidde klar med munden, når han kom. Det var fint nok for mig.

Vi slog op, fordi han flyttede til en anden by på grund af sit studie. Vi sås stadig, men var ikke kærester. Jeg endte med at skulle studere i samme by som ham, så vi blev kærester igen. Jeg flyttede ind hos ham, og fandt ud af, han havde haft en pige på besøg aftenen inden. Han havde ikke engang skiftet lagenet! Han retfærdiggjorde det med, at vi jo først var kærester, da jeg flyttede ind.

Bagefter var han mig konstant utro med piger, der godt kunne få ham til at komme ved hjælp af rim- og blowjobs. Han tog også meget i swingerklub. Og jeg blev ved med at tænke, at der var noget galt med mig, når jeg ikke kunne få ham til at komme. Efter et års forhold ville han gerne være i et åbent forhold. Det ville jeg ikke, men endte med at gå med til det, fordi han stillede det som ultimatum. I den periode tog jeg på, og det brugte han som begrundelse for, at han ikke havde lyst til mig. Vi boede sammen, og han sagde, jeg var den, han ville have børn med, så alt skulle nok gå. Jeg skulle jo også bare tabe mig 10 kilo, så havde han nok lyst igen. I de to år, hvor vi boede sammen, knaldede vi tre gange.

Jeg endte med at knalde en anden et par gange, og min kæreste var mere og mere ude, hvor han "bare var hjemme hos en ven". En dag bad jeg ham om at skrive en liste over, hvad der er vigtigst i et forhold og så sammenligne med mig. Det eneste, der gik igen, var, at man skal stole på hinanden. Da jeg bad ham uddybe, kom det frem, at hans tolkning var, at jeg ikke skulle spørge ind til, hvad han gik og lavede. Dagen efter bookede jeg en flybillet til Asien og tænkte, at vi ikke skulle være sammen mere. Jeg var helt brugt op, der var ikke noget tilbage i mig, der kunne kæmpe for den her mand.

Jeg synes stadig, det er megapinligt, at min mand ikke gad knalde mig. Er jeg så overhovedet en rigtig kvinde? Det mest skamfulde var, da han direkte sagde, han ikke tændte på mig længere. Det var fandeme hårdt at høre. For det siger man da ikke til en, man stadig vil være kærester med? Da jeg endelig fik sagt det til min psykolog, var det førte gang, at jeg tænkte, at det i hvert fald ikke var min skyld.

Mit tidligere forhold gik skævt på grund af det seksuelle, og det fortalte jeg min nuværende kæreste. Og dengang lovede han mig, at han ville give mig alt det pik, jeg vil have. Vi ville gerne have et barn sammen, og jeg blev gravid meget hurtigt. Allerede under graviditeten begyndte han at trække sig seksuelt. Han afviste mine oplæg og tog ikke selv initiativ. Det gik mig rigtig meget på, og jeg prøvede at forklare ham, at jeg følte mig som en nonne, fordi jeg ikke måtte drikke eller feste – så det eneste sjov jeg kunne have, var sex.

Han sagde, at han havde svært ved at blive tændt på mig, fordi jeg var gravid. Han udtrykte det, som om, det var tabubelagt at have seksuelle tanker om en gravid. Jeg syntes, det føltes så skamfuldt og perverst, at jeg blev placeret i sådan en mor-kasse af min egen kæreste.

Vi forsøgte først at have sex igen mange måneder efter, vores barn blev født – men babyen var åbenbart den vildeste cockblocker. Jeg har prøvet at true med at være sammen med en anden. Jeg har spurgt, om der er noget i vejen. Jeg er gået tudende i seng, mens han har siddet og spillet computer. Vi gik også til sexolog, hvor vi fik nogle øvelser. Så begyndte vi at røre lidt ved hinanden igen. Men vi droppede hurtigt sexologen, for han var ikke opsat på det.

På en måde fucker det med mit selvbillede. Jeg har været i samme situation før, så jeg kan holde mig fri fra det til en vis grad. Men jeg føler mig ikke attråværdig og lækker, jeg føler mig som en kikset teenager i forhold til min seksualitet og min krop. Og jeg er så træt af, at hans pik er som et kompas. Når jeg snakker med andre kvinder, har de oplevet det samme – at det er, som om pikken er den her fallocentriske totempæl, som jorden drejer om, og hvor erektionen bestemmer alt.

Man skal virkelig beslutte sig for at huske at være kærester, når man har fået et barn. Og det sårer mig, at han ikke tager det alvorligt som elsker og partner. Familielivet er fantastisk, men på den anden side har jeg en sorg inden i mig, for jeg har mistet mig selv som seksuel person. Jeg var måske nok gået fra ham, hvis vi ikke havde fået et barn sammen.

Jeg var i et åbent forhold med en mand, fra jeg var 23, til jeg var 26. Jeg kan bedst lide at være i åbne forhold, men det her fungerede ikke. I starten havde vi et godt sexliv, men da vi prøvede med et åbent forhold, gik det galt. Min kæreste var det, jeg vil betegne som utro, fordi han løj om, hvor han var og med hvem. Og da jeg fandt en elskerinde, formåede min kæreste også at blive en del af den konstellation, fordi han blev jaloux.

Hvis jeg kom hjem fra byen, havde set en erotisk film eller røget hash og så havde lyst til ham, blev han vred, fordi han følte, det var en falsk lyst, jeg havde. Og det gjorde mig først såret og så sur. Jeg syntes det var mærkeligt, at jeg skulle skamme mig over at have lyst til min kæreste.

Det endte med altid at være min skyld. Jeg ville have for meget sex, jeg valgte de forkerte tidspunkter, jeg gjorde det for hurtigt, for langsomt og så videre. Og når vi endelig havde sex, endte det altid med, at vi stoppede, inden jeg nåede at få nogen form for orgasme.

Jeg opstillede mange undskyldninger for ham i mit hoved. Han var jo i gang med at skrive speciale. Så blev han syg. Og en af hans venner begik selvmord. Alt sammen meget stressende ting. Nogle gange var jeg 'the good wife', og så kunne jeg skifte og være 'the dirty slut', der krævede sex. Så jeg følte mig helt forkert. Samtidig blev jeg påvirket af situationen fysisk, fordi mit underliv var en stor smertende bold, hvilket blandt andet gjorde mine menstruationssmerter værre. Humørmæssigt var jeg også meget påvirket og havde ikke lyst til at feste eller ende i andre sjove situationer, hvor jeg ville kunne få lyst til sex. Derfor arbejdede jeg rigtig meget og gik stort set kun ud sammen med min kæreste.

Lige før vi slog op, havde vi det værste sex, jeg nogensinde har haft. Stødebevægelserne var stive og usikre, og han fakede sex-lyde. Jeg begyndte at græde midt i akten, for jeg kunne mærke, at han bare slet ikke havde lyst. Og jeg havde fandeme stadig ondt af ham! Det havde jeg ind til to uger efter, hvor jeg fandt ud af, at der var en eller anden dame, der skulle besøge ham. Vi endte med at slå op.

Før vi gik fra hinanden havde vi kigget på lejligheder og snakket om at få børn, og jeg gik stadig og ventede på, der skulle ske et eller andet magisk. Nu er han kærester med hende, han fik på besøg.

Det med at have ondt af ham, det var nok noget af det værste. For jeg gjorde alt, hvad jeg kunne – jeg ville have hoppet på tungen til månen for at få det til at fungere. Jeg har nu lært, at det ikke kun er kvinder, som bruger sex som en "nu er der lukket for det varme vand, fordi du har opført dig dårligt"-ting – det gør mænd altså også.

Læs mere fra VICE:

Derfor bliver dit næste parforhold ikke bedre end dit nuværende

De ensomme troldmænd, der bruger magi for at få sex

Sådan fik en tatovering på min kusse mig til at slappe af under sex