FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

De homoseksuelle mænd, der har sex med kvinder

"Sex er sexet. Mennesker er sexede. Nogle gange møder jeg en kvinde, hvor kemien er der."

Billede via Stocksy.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

I gymnasiet var jeg på date med en fyr, der hed Chris. Han var rimelig ombejlet primært grundet sin veltrænede krop. Alle bøsserne på skolen ville knalde ham. På daten spurgte Chris mig, om jeg nogensinde havde været sammen med en kvinde. Det havde jeg ikke, men han fortalte, at han havde knaldet tre piger og havde nydt det. "Er du biseksuel?," spurgte jeg lidt forvirret. Næ. Chris identificerede sig som homoseksuel, men havde nogle gange sex med piger.

Advertisement

Og han er ikke den eneste. Mange homoseksuelle mænd knalder med piger, men går stille med soveværelsesdørene, fordi de oplever stigmatisering, når de udtrykker andre seksuelle interesser end at sutte pik og sprede ben. På nettet findes der sider som EmptyClosets, hvor fyrene åbent kan diskutere deres flydende seksualitet.

"Jeg kender mange mænd, som udelukkende identificerer sig som homoseksuelle, men som tidligere har været sammen med kvinder, fordi samfundet lærer dem, at det er det, man gør," skriver en bruger på siden. Når alle deres jævnaldrende begynder at blive seksuelt aktive, er det at have sex med en pige måske en måde for dem at benægte eller bekæmpe deres seksualitet."

Læs også: Hvorfor må bøsser stadig ikke donere sæd i Danmark?

I vores samfund, hvor kvinder konstant seksualiseres, giver det mening, at homoseksuelle mænd er nysgerrige på, om der er 'noget om snakken', men flere eksperter mener, at mændenes bevæggrunde er mere komplicerede end som så. Ifølge Dr. Chauntelle Tibbals, som er sociolog og forfatter til bogen Exposure: A Sociologist Explores Sex, Society, and Adult Entertainment, er der to grunde. "Den første er vores manglende evne til at forstå seksualitet som en kompleks og nuanceret dimension af mennesket, som hele tiden udvikler sig," forklarer hun. "Der er jo ikke kun én måde at være homoseksuel på. Den anden er vores dybt indlejrede behov for at søge svar. Det kan sagtens være, at der ikke findes noget svar. Eller at svaret er, at mændene oplever 'komplekst seksuelt begær.'"

Advertisement

Nogle vil forklare fænomenet med, at disse mænd "bare" er biseksuelle, men de insisterer på deres identitet som homoseksuelle. Måske prøver de heterosex, fordi vores kultur "foretrækker" og belønner traditionel mandighed, og fordi maskulinitet stadig forstås som noget, der kun beskriver heteroseksuelle mænd. Tag for eksempel alle fyrene, som beskriver sig som "straight-acting" på Grindr. "Selv i 2015 er vores samfund stadig fyldt med fordomme, utryghed og et hav af ulighed forbundet med magt, køn, seksualitet og identitet," forklarer Chauntelle Tibbals.

"Sex er sexet. Mennesker er sexede. Nogle gange møder jeg en kvinde, hvor kemien er der." - Randy

Selvom de homoseksuelle mænd også har sex med kvinder, erkender de, at nydelsen ved heterosex er anderledes. Jeg spurgte tre mænd, om de bedst kunne lide vaginalt eller analt samleje, og de svarede alle sammen "analt". 31-årige Randy mener, at skeden er den eneste ulempe ved at have sex med kvinder.

"En røv føles klart bedre," forklarer han. "En fisse er ikke ligeså stram, og det gør det sværere at komme."

Randy har været åbent homoseksuel siden sine tidlige teenageår og har aldrig været bleg for at tage pikken i brug. Den første gang han suttede pik var i en tom biograf sammen med en pige, som havde lovet ham og hans ven et blowjob, hvis de også gokkede den af på hinanden. Senere brugte han den samme pige som en undskyldning for at komme i bukserne på sin ven igen. I dag har hand jævnligt sex med den samme kvinde, men identificerer sig stadig som homoseksuel. "Sex er sexet. Mennesker er sexede. Nogle gange møder jeg en kvinde, hvor kemien er der. Og hvis jeg er liderlig, og hun er klar, hvorfor så ikke?"

Advertisement

Randy og de to andre mænd søger også kvinders selskab, fordi de vil spille lidt med musklerne i soveværelset og generelt opfatter kvinder som mindre seksuelt aggressive end mænd. "Jeg er typisk blidere sammen med en kvinde, end jeg ville være med en mand, " fortæller Randy. "Men når det er sagt, så kan en fisse virkelig klare en ordentlig tur, når man først kommer i gang." Mændene fortæller alle tre, at de typisk opsøger fisse, når de er trætte af pik. "Man kan kun klare en vist antal pikke, før man bliver træt af fyre," fortæller 23-årige Lucas. "Kvinder er en god afveksling fra normen."

"Jeg kan bedre lide tanken om at gå i seng med en kvinde end selve akten." - Chris

Lucas arbejder som escort, og lever primært af at gå i seng med mænd. I årevis forstod han ikke, hvorfor nogen "knaldede rundt med forskellige køn", men da han "begyndte at se alle som mennesker, uanset køn, var det ikke længere noget problem." Lucas' svar lyder for nogen måske som om, at han identificerer sig som biseksuel, men mange homoseksuelle mænd fortsætter med at identificere sig som homoseksuelle på trods af seksuel omgang med kvinder. Da jeg spurgte mændene hvorfor, fik jeg svarene, at kvinder føles "bløde", og at de virker mere følelsesmæssigt "åbne". De knalder med kvinder, men deres hjerter og pikke er stadig primært interesserede i mænd.

Mange år efter vores date spurgte jeg Chris fra gymnasiet, som nu har slået sig ned med mand og hus og hund, om han stadig er interesseret i at have sex med kvinder. Han synes mit spørgsmål både naivt og sjovt.

Advertisement

Han griner og svarer ja. "Jeg vil nok sige, at jeg stadig er tiltrukket af kvinder, men ikke nødvendigvis på en seksuel måde. Jeg kan bedre lide tanken om at gå i seng med en kvinde end selve akten. Giver det mening? Altså, det lyder meget sjovt, lige indtil man ser en fisse."

Mere fra VICE:

Nej, hash er ikke et "gateway drug"

Derfor kan MDMA være mere dødeligt for kvinder

Sådan lærer blinde om sex i Danmark