FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Sæt dit liv på pause – den nye 'Trainspotting'-trailer er her

Giv dig selv en velfortjent eftermiddagspause – det her ligner en fortsættelse der, for en gangs skyld, vil leve op til originalen.

Efter at have måtte nøjes med den første 45-sekunderlange trailer fra juli, har vi endelig fået en udvidet forsmag på T2 – den længe ventede fortsættelse til Trainspotting. Indtil videre ved vi, at instruktør Danny Boyle har samlet hele det gamle hold – Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller and Robert Carlyle – som vender tilbage til deres ikoniske karakterer her 21 år senere. I filmen forlod vi de fire hovedpersoner kort efter en heroinhandel til omtrent 150.000 kroner, hovr Renton stikker af med pengene for at efterlade Begbie i et hysterisk raserianfald og Sick Boy med ingenting.

Selvom der er gået over to årtier mellem originalen og toeren, har romanen af Irvine Welsh, som filmen var baseret på, affødt adskillige litterære fortsættelser, så der er masser af materiale, som Boyle kan lade sig inspirere fra. I Porno, der udspiller sig ti år efter heroinhandelen, får vi fortalt, at Renton er stoffri og ejer en natklub i Amsterdam, Spud er ædru og forsøger at holde fast i et døende parforhold, Sick Boy har ingen penge og forsøger at gå ind i pornobranchen, mens Begbie for nyligt er blevet løsladt fra fængslet og nu leder efter sine venner. Overraskende, får hans psykopatiske karakter oprejsning i Welshs seneste roman The Blade Artist, der begynder med, at han nu bor i Californien sammen med sin kone og familie, og nu har opnået succes som moderne kunster. Der kan man bare se.

Ud fra traileren, lader filmen ikke til at være en nøjagtig skildring af Welshs fortsættelser. Så vidt vi forstår, er slænget stadig i Edinburgh, men de har ikke set hinanden længe. Klippet åbner med, at Renton står ansigt til ansigt med Sick Boy for første gang i årtier og bliver konfronteret med spørgsmålet: "Hvad har du så haft gang i – i tyve år?" Vi undrer os over det samme.

Der er virkelig meget at samle op på, og hvis man skal tage udgangspunkt i den her korte trailer, vil T2 virkelig gabe over meget. Filmen hænger ikke fast i fortiden: Boyle og co. har omfavnet det 21. århundrede, når de i traileren kaster om sig med ord som Facebook, slutshaming, hævnporno og Instagram. Verden har ændret sig meget på 21 år.

T2 får premiere i Danmark den 2. marts 2017. Hvis det føles som evigheder væk, så dyk ned i alt det, hovedrolleindehaverne har haft gang i, siden den første film havde premiere i 1996, og læs vores interview med forfatteren af Trainspotting, Irvine Welsh.