FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Derfor har jeg aldrig været i stand til at få en orgasme

Når jeg reflekterer over det nu, er det selvfølgelig mine egne komplekser, som holder mig tilbage.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Jeg har tweetet om mine manglende orgasmer siden 2011. På forhånd undskyld til alle mine ekskærester og tidligere egoistiske elskere, som ikke kunne tilfredsstille mig seksuelt. Af alle de gange en fukboi har hvisket mig i øret i loungeområdet på en klub, at han ville "give mig den, som jeg aldrig har fået den før" så har ingen af dem nogensinde givet mig andet en fortrydelse.

Advertisement

Men okay, det er sikkert ikke deres skyld. Jeg vidste vitterligt ikke, hvor min egen klitoris sad, indtil jeg begyndte at lave dybdeborende journalistik til den her artikel.

Jeg begyndte at skrive artiklen efter at have læst Cosmopolitans "9 tips og stillinger der giver dig orgasme", men fandt hurtigt ud af, at den ville komme til at handle langt mere om min egen krops kompleksitet. Alle de mænd, jeg nogensinde har "datet" (læs: haft sex med) har bedt mig om at holde vores forhold hemmeligt, fordi de skammede sig over mig – hvorefter de blokerede mig på samtlige sociale medier, efter jeg selvfølgelig fandt ud af, at de havde en kæreste. Deres tilgang til sex har udelukkende handlet om at få jaget snablen ind, hvilket aldrig har gjort særlig meget for min nydelse.

Foto: Michele Cote

Fordi jeg er fra en indisk familie, har sex aldrig rigtig været et emne, der blev diskuteret åbent i vores hjem. Min dengang 72-årige (nu afdøde) tante fortalte mig en gang, at hun kun havde kysset sin mand én gang i løbet af deres 35-årige ægteskab, selvom de havde fire børn sammen. Vi er fra landet, der opfandt Kama Sutraen – vitterligt en sexbibel – men alligevel har jeg først lige fundet ud af, hvor min klitoris sidder, og jeg aner ikke, hvordan man kommer.

Men hey, misforstå mig ikke – jeg har bestemt været eventyrlysten i mit sexliv. Jeg havde endda en kortvarig fetich-periode, mens jeg boede i Vancouver. Jeg var til en fest kaldet Glory Days, hvor jeg var iført et af de der sexhalsbånd med ringe i. Det var mest på grund af det æstetiske (undskyld til fetich-miljøet for den kulturelle appropriation), og jeg havde ingen intentioner om at bruge halsbåndet seksuelt, indtil senere på aftenen, hvor en hvid hipstermand, som jeg havde lagt mærke til tidligere, gjorde indtryk på mig med den velformulerede scorereplik "jeg kan godt lide dit halsbånd." Senere, omkring klokken 4 den nat, ringede han til mig helt blæst på coke. Jeg var selv fucked op og klar til at træffe dårlige beslutninger, så jeg tog en svinedyr taxa hjem til ham, og så havde vi fetich-sex (hedder det det?) med reb, choking, piske, glidecreme og en masse random ting, jeg ikke kan huske. Det havde jeg aldrig prøvet før, og det tændte mig egentlig ikke, men det var sjovt, og jeg syntes det var interessant at se ham tænde på noget, som var så komisk for mig.

Advertisement

Jeg husker det som en ret mørk tid i mit liv, for det forhold stod på i meget længere tid, end jeg havde forventet. Vi mødtes med nogle dages mellemrum i et par måneder. Jeg havde det virkelig ikke særlig fedt med selve det seksuelle. Jeg ville virkelig ikke have et problem med at indrømme det på internettet, hvis jeg elskede det, men af en eller anden grund var jeg vildt interesseret i, hvordan han tænkte, og hvad det gjorde for ham. Jeg delte de her sårbare øjeblikke med ham, og alligevel var han fuldstændig koblet fra i øjeblikket. Jeg skabte en historie i mit hoved om, hvorfor han tændte på fetich-sex, men i virkeligheden vidste jeg ikke en skid om ham. Jeg kan ikke engang huske hans navn, men jeg tror, han var postbud. Og hvem kan modstå en mand i uniform?

Foto: Megan Magdalena; stylet af Chippy Nonstop

Selvom jeg er ikke er total sex-nybegynder, så havde jeg brug for at læse noget skrevet af sexperter og læger. Efter at have læst fem unavngivne kilder og over 72 meget troværdige Twitter-profiler, kom jeg til den eksistentielle krise-udløsende konklusion, at jeg er et fucked up psykologisk tilfælde, og at jeg ikke kan give mændene skylden for mine problemer. Sexperter fortæller, at det at vokse op med sex-negative holdninger hos venner, familie, medier og lærere kan yde indflydelse på ens seksuelle oplevelser og nydelse. At blive fejlinformeret om sex kan også have psykologiske konsekvenser. Jeg er ikke fra et religiøst hjem, hvor sex blev betragtet som "beskidt" eller "dårligt," jeg blev bare slet ikke informeret. Men det er ikke mine forældres skyld, for de blev heller ikke informeret. I indiske hjem var sex bare ikke noget, man talte med børn om – de hørte ikke om sex for nydelsens skyld eller selvtilfredsstillelsens.

Advertisement

Jeg har en destruktiv indre stemme (jeg har desuden en destruktiv Twitter-stemme, og nu også en destruktiv journalistisk stemme) og det har undermineret min evne til at få orgasme. Sexperter siger, at kvinder ofte sammenkæder sex og kærlighed og ikke vil vise deres partner for mange følelser, fordi de føler sig for sårbare og bliver nervøse for, om partneren vil udnytte den sårbarhed bagefter. Jeg har selv været i nogle ret lortede forhold, og tanken om "komme for tæt på" har også været en barriere for mig, så jeg glemmer, at orgasmer handler om vores kroppe og ikke om vores hjerter og sind.

Ved at analysere min egen psyke og fungere som min egen terapeut lykkedes det mig at identificere et par mentale barrierer, der har ført til den her situation i mit liv. Det er sørgeligt at indrømme, men jeg kan seriøst ikke nævne en eneste ting, der tænder mig. Jeg har kun været i ét forhold i mit liv. I starten betragtede jeg det som værende rimelig sundt, men når jeg ser tilbage på det, kan jeg se, at jeg ikke kunne dele mine tanker eller bekymringer med min partner. Jeg var altid bange for, at han ville føle sig utilstrækkelig som mand – hvilket ikke var min mening, men på grund af sine tidligere forhold, troede han, at jeg dømte ham eller fornedrede ham, når vi talte om, at jeg ikke kunne blive tændt. Når jeg reflekterer over det nu, så var det selvfølgelig mine egne komplekser (over at være blevet dårligt behandlet og misbrugt af mænd, ikke vide noget om sex, tænke på sex som noget der bare skulle "overstås" eller "udholdes" for at gøre en mand tilfreds, være utilfreds med min krop, være indisk og virkelig behåret (hvilket hvide og sorte mænd bare ikke kan forstå) som holdt mig tilbage. Men hvis han havde været mere bevidst om dem, og jeg havde været mere tilpas med at kommunikere de usikkerheder, så ville jeg måske have slappet mere af i hans selskab.

Advertisement

Før og efter mit breakup med min eks-kæreste, som jeg var sammen med i to år, havde jeg ikke sex, medmindre jeg var fuldstændig blackout-fuld. Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadigvæk har meningsløs sex, for det føles ikke godt og jeg har det af helvede til dagen efter. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke engang bliver liderlig eller tiltrukket af nogen længere. En af de dybeste årsager til mit problem er, at jeg ikke føler, jeg fortjener at have det godt, hvilket er en af de mest gennemtrængende, selvbegrænsende tanker, jeg har i min underbevidsthed – som ikke kun afholder mig fra at udleve mine seksualitet men også mine "kærligheds"-relationer og min karriere.

Og eftersom jeg altid har haft et usundt forhold til sex, så har onani og porno aldrig været reelle muligheder i mit hoved. Mine venner prædiker altid om vigtigheden af en vibrator og siger, jeg skal onanere eller se porno, men jeg kan simpelthen ikke gøre det. Jeg har forsøgt at smøre mig ind i olie og tage noget lækkert på og tænkt på at onanere, men det føles bare ikke som noget, jeg har lyst til. Jeg læser alle de her selvhjælpsartikler og bøger, som fortæller mig, at hvis man ikke kender sin egen krop og ikke kan tilfredsstille sig selv, hvordan kan man så forvente, at nogen andre skulle kunne det?

Du undrer dig sikkert over, hvorfor jeg er så åben omkring det her, eller hvorfor jeg har besluttet at skrive om det. Jeg er blevet så vant til at skjule mig under den ironiske Twitter-tone, at jeg har glemt, hvordan jeg oprigtigt skal italesætte mig selv på et emotionelt niveau inde under dynen af ironisk distance. Jeg håber at ramme noget hos andre, som også bruger ironi som forsvarsmekanisme og aldrig tager sig tiden til at finde roden til deres problemer.

Advertisement

Man siger, at de fem stadier af sorgen over manglende orgasme er benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Så det er her er mit forsøg på accept.

Nu, hvor jeg offentligt har erkendt roden til mit problem, håber jeg at holde ud og følge det råd, som @Kreayshawn gav mig for næsten to år siden: Køb en vibrator og stimuler den klit – hvad det så end betyder.

Mere fra VICE:

Folk fortæller os om øjeblikket, hvor de endelig kom over deres sextørke

Jeg er aseksuel, og nej, der er ikke noget galt med mig

Derfor valgte jeg at blive jomfru igen som 31-årig