Derfor har Danmark og Sverige indført midlertidig grænsekontrol

Trods den korte geografiske og kulturelle afstand mellem Danmark og Sverige har de to nabolande tacklet flygtningekrisen på vidt forskellige måder. Den danske regering har indtil nu udmærket sig ved at indrykke avisannoncer i Mellemøsten, der sammen med haste-stramninger af asylreglerne var designet til at få flygtninge og migranter til at fravælge landet. Svenskerne har derimod stået for en anden og mere imødekommende indstilling til de mange folk, der er på flugt fra krigens rædsler i blandt andet Syrien og Afghanistan.

Konsekvenserne af de to landes politik fornægter sig heller ikke: Danmark har med 13.000 asylansøgere siden september først og fremmest været et transitland for flygtninge på vej videre nordpå, mens Sverige i samme periode er det land, der målt pr. indbygger har taget imod flest asylansøgere i hele Europa. I det forgangne år har 163.000 mennesker søgt om asyl i Sverige - et land med blot 9,5 mio. indbyggere.

Men på trods af de to vidt forskellige politikker er vi altså lige nu endt med det samme resultat: Nemlig grænserkontrol. Eller delvis grænsekontrol, for der er ganske vist kun tale om en stikprøvekontrol fra dansk side.

For at forstå hvordan vi nåede hertil, skal vi tilbage til efteråret, da panikken over menneskemængderne var ved at brede sig i det svenske samfund. Der var rapporter om flygtninge, der af mangel på bedre måtte indkvarteres på madrasser hos de lokale udlændingemyndigheder, og i et interview med Politiken erkendte den svenske finansminister åbent, at "situationen ikke var håndterbar."

Tre dage efter, d. 12. november, besluttede svenskerne at indføre midlertidig grænsekontrol, der sammen med forringede vilkår for asylansøgere skulle sætte prop i menneskestrømmen. Og i går blev en skærpelse af grænsekontrollen så ført ud i livet: Fra den 4. januar skal alle passagerer på vej til Sverige id-tjekkes, inden de passerer grænsen, og har man ikke gyldigt id, får man ikke lov at rejse ind i landet.

Det skabte kaotiske tilstande i Kastrup Lufthavn, som er sidste stop før Øresundsbroen. Reaktionen fra Danmark kom senere samme dag, da regeringen besluttede at indføre øjeblikkelig grænsekontrol mod Tyskland.

"Det er et stort skridt, og det skal naturligvis ses på baggrund af den alvorlige migrations- og flygtningekrise, som Europa står midt i. Den nok største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde og forklarede, at hensigten er at lægge en dæmper på antallet af flygtninge, som vælger at søge asyl i Danmark.

"De nye svenske krav om id-kontrol indebærer en alvorlig risiko for, at et stort antal illegale udlændinge på kort tid ophober sig – for eksempel i og omkring København – til fare for den offentlige orden og sikkerhed. Det ønsker vi ikke. Og det er i det lys, vi ser os nødsaget til at indføre midlertidig kontrol ved grænsen til Tyskland," sagde han og understregede samtidig, at det stadig er muligt at søge om asyl i Danmark.

Reaktionerne fra de danske politikere har været blandede, men alle er enige om, at det en trist situation, Danmark er havnet i.

Eksempelvis beklager Uffe Elbæk, partileder for Alternativet, sig over EU's fejlslagne forsøg på at løse krisen i fællesskab. "Historisk trist dag, at vi indfører midlertidig grænsekontrol. Vi rejser igen mure i Europa. Ingen opbakning til en europæisk løsning," skriver han på Twitter.

Partileder Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti kalder det "et skridt i den rigtige retning", at der kommer grænsekontrol, men undrer sig på Facebook over, at det ikke er sket meget før: "Schengen er brudt sammen. Illusionen om de ydre grænser er brast! Hvorfor skal det tage så lang tid at erkende?"

Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen fór ligeledes til tasterne for at dele sine tanker om den grænsekontrol, som hun kaldte et "historisk øjeblik" - dog ikke af den positive slags.

"Lars Løkke Rasmussen har netop indført grænsekontrol over for Tyskland i forlængelse af svenskernes grænsekontrol over for Danmark. Hvordan er det kommet så vidt? Hvordan kan det være, at Danmark ikke for længst har søgt stabile aftaler med de to nærmeste nabolande og største handelspartnere i EU? Der hviler et tungt ansvar på den danske regering, og der er brug for en langt mere aktiv udenrigspolitik," skriver hun.

Statsministeren oplyste selv på pressemødet mandag, at der mellem jul og nytår kun er kommet omkring 55 flygtninge til Danmark dagligt. Og så længe det tal ikke er højere, er det tvivlsomt, om Danmark kan slippe afsted med at forlænge den midlertidige grænsekontrol ud over de 10 dage, som i første omgang er planen. Det vurderer Gerd Battrup, som er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet.

"Man skal huske på, at Schengen-reglerne kun giver mulighed for at indføre midlertidig grænsekontrol, hvis der er en alvorlig risiko for landets sikkerhed. Men i Danmark er flygtningepresset faldet meget voldsomt i december måned, hvilket først og fremmest skyldes vinteren, og det ser ud til at fortsætte i januar. Så med mindre det svenske tiltag med id-kontrol fører til markant flere flygtninge i Danmark, end vi har set i den seneste tid, så er det svært at argumentere for, hvordan Danmark efter Schengen-reglerne kan opretholde grænsekontrollen," siger hun til VICE.

Ud af de 26 lande, der er med i Schengen-samarbejdet, har seks lande lige nu indført midlertidig grænsekontrol. Udover Danmark og Sverige gælder det Norge, Østrig og Tyskland samt Frankrig, hvis skærpede kontrol kommer i kølvandet på terrorangrebet i Paris. De øvrige fem lande begrunder de lukkede grænser med presset fra flygtningene. Dog sætter Gerd Battrup spørgsmålstegn ved, om eksempelvis Norge, der er et af verdens rigeste lande, med rette kan hævde, at landets sikkerhed er i alvorlig fare, fordi det har modtaget 30.000 flygtninge i det forgangne år. Anderledes forholder det sig med Tyskland og Sverige, mener hun.

"I løbet af få måneder kom der mere end en million asylansøgere gennem Tyskland, og det ville være helt uholdbart, hvis disse mennesker skulle vandre rundt i Tyskland uden at være registrerede på nogen måde. På samme vis var det også helt forståeligt, at Sverige indførte grænsekontrol i november måned. Der er kommet 163.000 asylansøgere til Sverige, heriblandt 5000 børn og unge, hvoraf 2000 af dem er forsvundet. Det er ikke til at leve med, og det faktum opfylder absolut kriterierne for indførelse af grænsekontrol."

Dermed er Gerd Battrups vurdering på linje med den svenske regerings begrundelse for at indføre kontrollen ved grænserne. I en mail til VICE skriver Victor Harju, som er pressesekretær for Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman:

"Sverige har indført grænsekontrol, fordi regeringen vurderer, at det store antal mennesker, der på kort tid er ankommet til landet, udgør en trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed. Kapaciteten i det svenske modtagesystem skal øges, og vi skal sikre, at samfundets grundlæggende funktioner ikke sættes ud af spillet. Grænsekontrollen er derfor en af flere foranstaltninger, der skal give et pusterum til at opnå dette."

Det indvandrerfjendske parti Sverigedemokraterna mener dog, at den svenske regering har gjort "alt for lidt, alt for sent", og at lukkede grænser ikke kommer til at redde Sverige fra "systemkollaps".

"Det er godt, at regeringen har indset behovet for en vis kontrol med de folk, som kommer ind i landet. Men det største problem lige nu er det store antal asylansøgere, som fortsat kommer til landet, og som er ved at knække økonomien. I den henseende gør dette tiltag ingen forskel, da det ikke er ledsaget af en stramning af asyllovgivningen," sagde Sverigedemokraternas gruppeleder, Mattias Karlsson, til Svenska Dagbladet, da Sverige i første omgang skærpede kontrollen ved grænserne.

Den svenske regerings tiltag møder også kritik fra den indvandrervenlige tænketank Migro, der mener, at grænsekontrollen blot er med til at forværre krisen. I et mailsvar til VICE skriver Fredrik Segerfeldt, som er medstifter af Migro:

"Grænsekontrollen er uhensigtsmæssig af to årsager. Først og fremmest fordi det bliver sværere at søge asyl i Sverige. Retten til asyl er ikke en knap, du kan tænde og slukke for, men derimod en menneskeret. Og hvis disse mennesker medfører udgifter, er det systemet, som skal ændres, og ikke menneskene, der skal holdes ude. For det andet påvirker disse panik-foranstaltninger almindelige pendlere. Udviklingen i Øresundsregionen, med broen som livsnerve mellem Malmø og København, er et af de væsentligste fremskridt for skandinavisk integration i moderne tid. Og grænse- og id-kontrollen er et alvorligt tilbageslag for den udvikling".

Gerd Battrup fra Institut for Grænseregionsforskning mener i alle tilfælde, at regeringerne i de forskellige EU-lande har meget begrænset indflydelse på flygtningekrisen, så længe der er kaos i Mellemøsten, og der ikke findes en fælles europæisk løsning på, hvordan de deraf følgende flygtninge skal håndteres.

"Grunden til, at man ser den flygtningekrise nu, er jo ikke, at Angela Merkel eller Sveriges statsminister har bredt deres arme ud og sagt "kom til os", "kom til os". Grunden til, at der kommer så mange flygtninge til Europa, er, at situationen er helt forfærdelig i de lande, som de her mennesker kommer fra. Og det kan blive endnu værre, hvis de store flygtningelejre i Libanon og Jordan bryder sammen. Så kommer det først ud af kontrol", siger hun.

Med bidrag af Camila-Catalina Fernandez