Derfor nægter 40% af folk at date jomfruer

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

Jeg fandt den biologiske antropolog Helen Fisher på det helt rigtige tidspunkt i mit liv: Jeg var 23 år gammel og lige blevet droppet.

Og det var ikke et standard break-up; det var tabet af "min første store kærlighed", og jeg var fuldstændig sønderknust. Det var den særlige slags hjertesorg, man kun kan blive ramt af, når man er ung, uerfaren og sindssygt stædig. Hvis der er noget klassisk litteratur, rockmusik og High Fidelity har lært mig, så er det, at det første break-up er det helt store. Jeg var i gang med at OD'e på Hank Williams-sange, da jeg faldt over Fisher og hendes udførlige videnskabelige udredning af "den forelskede hjerne." Jeg ledte efter en logisk måde at forklare mine følelser på, og det fandt jeg i hendes forskning.

Helen Fisher er forskningsprofessor i antropologi hos Rutgers University, videnskabelig chefrådgiver, konsulent for Match.com og USA's førende forsker af hjernen og tværkulturelle mønstre inden for kærlighed, valg af mage, ægteskab, skilsmisse, utroskab og hjerneforskelle. Hun har gennem sine mange bestsellere fastslået, at romantisk kærlighed er et universelt fænomen med mekanismer, der er blevet forfinet gennem evolutionen.

Fisher fik international anerkendelse, efter hun sammen med sine kolleger lagde 49 folk i en hjerneskanner for at studere det hjernekredsløb, der hænger sammen med kærlighed. Fisher og hendes neurologiske eksperter konkluderede, at romantisk kærlighed er en basal drivkraft, ligesom sult eller tørst, der opererer under al kognitiv tænkning og følelse. Hun ligestillede det med kokain. Man bliver afhængig af et menneske, trodser al logik og sætter meget på spil for at få mere af dem.

På det seneste har hun fokuseret den måden, hvorpå vi finder kærlighed i den moderne verden. Gennem hendes årlige Singles in America studier hos Match.com – såvel som hendes egen forskning – har hun foretaget undersøgelser af tusindvis af amerikanske singler og folk i parforhold for at prøve at finde frem til, hvordan vores biologi, evolution og neurologiske systemer spiller ind i vores datingmønstre, og hvordan vi finder kærligheden i en samtid med nye kønsroller. Lige nu arbejder hun på sin seneste hypotese, som hun kalder "fast sex/slow love".

"Jeg er har god grund til at være optimistisk," fortæller hun mig over telefonen. "Vi er ved at skille os af med de sidste 10.000 års agrariske tankegang og bevæger os nu frem mod en livsstil, der faktisk ligner vores fortid som samlere og jægere meget mere."

Det hun mener er, at økonomisk lighed mellem mænd og kvinder har ændret måden, vi i dag ser på parforhold. I fordums tid kom samler- og jægersamfundets kvinder hjem med 60-80% af det, der blev spist, og ansås for at have samme økonomiske og seksuelle magt som mænd. De forlod dårlige forhold, når de havde lyst. I modsætning til den agrariske kultur og tiden under den industrielle revolution, (hvor kvinder var hjemmegående, uden for arbejdsmarkedet og underkastet deres ægtemænd), var der ingen, der var underdanige.

"Troen på, at en kvinde kun hører til i hjemmet er næsten væk, og det er jeg rigtig glad for," siger Fisher. "Jeg tror, det er et meget stort skridt for menneskeheden."

"I dag er folk rædselsslagne for skilsmisse," fortsætter hun. "En ny undersøgelse viste, at 67% af mennesker, der bor sammen, er bange for at blive gift på grund af risikoen for skilsmisse og dens økonomiske, sociale og psykologiske konsekvenser. Jeg tror, der er en grund til, at vi bliver senere gift i dag. Jeg tror det, vi har gang i nu med hookup-kulturen, løse forhold og at bo sammen før ægteskabet, går ud på, at vi gerne vil vide alt om den anden person, før vi gifter os." Fisher mener, at denne nye promiskuøse kultur i virkeligheden bygger på forsigtighed,selvom den ses som løssluppen. "Vi har en lang periode af vores liv, hvor vi kan eksperimentere – det jeg kalder "commitment lite" – for at se, hvad der fungerer for os ved at hænge ud, gå i seng sammen, og lære nogen at kende, før man binder sig til dem fuldstændigt. Når vi en gang bliver gift, bør vi derfor have valgt ganske rigtigt."

Fisher siger også, at der ikke længere er nogen værdi i at være jomfru. "Over 30% af folk fortalte mig, at de ikke ville date en jomfru," siger hun, og det giver god mening i forhold til hendes teori om hurtig sex og langsom kærlighed. (Den egentlige statistik fra hendes 2013 Match.com undersøgelse er langt højere: omkring 42%. Og der er langt lavere sandsynlighed for, at kvinder vil date en jomfru end mænd.) "Hvis du ikke har regelmæssigt samleje, ser de fleste det som en intimitetsbarriere. Man har brug for tid og erfaring til at lære den anden person at kende gennem sex og finpudse sit liv sammen, før man forpligter sig til det lange løb."

Selvom hun har rettet meget af sin forskning mod at aflive myter om forelskede kvinder (især i hendes bog fra 1999 The First Sex: The Natural Talents of Women and How They Are Changing the World), holder hun fast i, at der ikke er blevet forsket nok i mænd. Man har i stedet brugt de sidste 50 år på at forstå, hvordan kvinder egentlig opfører sig i forhold, men når det kommer til mænd, arbejder vi stadig med de samme stereotypiske forestillinger om, at mænd har fobi over for at binde sig i forhold og derudover er hyperseksuelle, ufølsomme horekale.

"Jeg har data, der beviser, at det ikke passer," griner Fisher. "I mine studier, hvor jeg har udspurgt 25.000 amerikanere, har jeg fundet frem til, at mænd forelsker sig oftere. De forelsker sig hurtigere. Når de møder nogen, de er forelsket i, får de hurtigere lyst til at præsentere hende for venner og familie, de får hurtigere lyst til at flytte sammen." Hun siger, at det både gælder for homo- og heteroseksuelle mænd.

Når jeg spørger hende, hvordan ting som seksuel orientering eller kønnenes flydende grænser påvirker den forelskede hjerne, er hun hurtig til at svare: "Forskere har skannet LGBT-folks hjerner og fundet frem til, at deres hjernekredsløb er præcis ligesom heteroseksuelles. Jeg studerer romantisk kærlighed, og de dele af hjernen er ikke forbundet til hvem, du elsker, men hvordan du elsker, og de ændrer sig ikke," siger hun. Fisher bemærker også, at hun er begyndt at studere transseksuelle, der tager hormoner, for at forstå, hvordan testosteron og østrogen påvirker hjernen. Mænd, der gennemgår transformationen til kvinde, kan opleve at se farver mere klar eller være mere følsomme, hvor biologiske kvinder, der tager testosteron "ser bedre når det er lyst, eller føler sig mere skeptiske og selvsikre" i deres daglige liv.

Hendes største bekymring er stoffer og nærmere betegnet FDA-godkendte anti-depressive lægemidler (SSRI'er).

"Over 100 millioner mennesker i USA tager anti-depressiv medicin," siger hun. "Når man forstærker serotonin-systemet, hæmmer man dopamin-systemet, der selvfølgelig er direkte forbundet med romantisk kærlighed. Jeg får emails fra folk fra hele verden, der siger ting som, 'Min søster har taget Prozac i 20 år, og har aldrig været på en date.' Det kommer ikke som noget chok. Vi ved, at de her stoffer kan skade sexlysten."

"Lidt længere nede af vejen forventer jeg, at folk vil skulle oplyse, hvilke medikamenter de tager på dating sites," fortsætter hun. "Hej, jeg hedder Maria. Jeg tager piller, der øger min serotonin og påvirker min naturlige dopamin."

Mere fra VICE:

Det kan være overraskende svært at have en trekant som kvinde

Sådan lærer blinde om sex i Danmark

Historien om hvordan "Dr. Crocodildo" banede vejen for sexlegetøj i Kenya