FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Det franske køkken er garant for luft i maven

Siger man ja til klassiske retter som pot-au-feu og cassoulet, må man også sige ja til bivirkningerne: prutter en masse.
Illustration af Lucile Lissandre

"Hvem er med på en omgang pot-au-feu til frokost før mødet? Eller Garbure? Eller måske en omgang Cassoulet?"

Det er spørgsmål, du aldrig vil komme til at høre i det virkelige liv. Ingen kunne finde på at spise disse franske retter i løbet af en arbejdsdag af frygt for det uundgåelige: at skulle prutte midt under mødet med chefen eller den nye kunde. Diskrete prutter selvfølgelig, men, ja, prutter. Det er simpel fordøjelseslogik.

Advertisement

Pot-au-feu, garbure og cassoulet er bare nogle af de klassiske retter, der har en irriterende tendens til at skabe ravage i tarmsystemet hos selv de mest hærdede franske levemænd. Retternes fedtindhold medfører en helt naturlig utilpashed: det sløver fordøjelsen og forårsager luft i maven. Det er det samme, der sker, når man får for mange mælkeprodukter, som kroppen kan have svært ved at absorbere.

Den gennemsnitlige franskmands måltider er lidt af et minefelt, og deres maver er de rene gasfabrikker. Hvidt brød indeholder meget stivelse, og bønner, ærter, linser, porrer, selleri, kiks og frugt er rigt på fibre. Når en linse svømmer ned i din mave, fermenterer den og producerer dermed gas, i takt med at tarmens naturligt forekommende bakterier gør det, de er bedst til. Konsekvenserne af denne proces er uundgåelige, og de staves med syv bogstaver: prutter.

Men i takt med at mange franskmænd vender ryggen til gammeldags madlavning, har landets gourmetrestauranter valgt at genindføre de traditionelle retter og introducere dem til det 21. århundrede. Kartoffelmos, den ultimative fattigmandsret, er for eksempel blevet en raffineret og fast bestanddel af finere madlavning over hele kloden.

For at markere, at det franske landkøkken er på vej ind i en gastronomisk renæssance, bringer MUNCHIES i Frankrig en ikke særligt udførlig liste over de mest fordøjelseshæmmende franske opskrifter.

Få hele listen hér og læs resten af artiklen på MUNCHIES.

Læs mere fra MUNCHIES:

Madlavning med Muxes - Mexicos tredje køn

David Lynch fortalte mig om den perfekte kop kaffe

MUNCHIES guide til Christiania