Din toptrænede overkrop er ikke en skid værd

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA

Marcus Jecklin på 26 år er en fucking maskine. Hans krop ligner et Batmankostume: Biceps, baller, brystmuskler – BOOM!

Marcus' hang til dyrkelse af sin veldrejede krop har givet ham øgenavnet "Powerthirst". Han er et muskelbæst på 185 centimeter, 84 kilo og med otte procents kropsfedt. Han bliver ofte inviteret med til spontane kampe i basketball, beach volley, fodbold og softball, men er overraskende elendig til alle de sportsgrene. "Jeg lever aldrig op til de forventninger, folk har til min krop," fortæller han til VICE. "Folk bliver altid skuffede. Det er mest bare pinligt. Jeg er ikke så hurtig, som folk tror. Ikke lige så stærk. Ikke lige så noget som helst. Jeg er egentlig bare gennemsnitlig. Hemmeligt gennemsnitlig."

Så er der typer som John Baranik på 22, der er sidsteårsstuderende på University of Pennsylvania. Han løber jævnligt halvanden kilometer på under fem minutter, træner med cykelholdet, laver 25 armbøjninger, som var det ingenting og bænkpresser mange sæt af sin egen vægt (han er 1.75 og vejer 68 kilo). Han kan lave mavebøjninger, så længe han vil, fortæller han til VICE. Baranik er også en ren maskine, men han beskriver sin krop som værende af "medium kropsbygning", fordi han ikke har mavemuskler. Synlige mavemuskler i hvert fald.

Da Baranik arbejdede som vandreguide i bjergene i Colorado, havde han jævnligt problemer med typer som Jecklin. "Den slags fyre var de eneste, der havde problemer på vandreturen," sagde Baranik. "Det var ellers lige ved siden af en base for luftvåbenet, og det her var altså fyre i militæret. Jeg var nødt til at tvinge frugtsnacks i dem, så de kunne klare det. De havde ingen idé om, hvordan deres kroppe fungerede uden for et fitnesscenter." Han forklarer, at man kan kende dem på deres proteinbarer og shakes, deres uendelige brovtende snak om "chest days" og "leg days" og deres vantro over, at de fleste klatrere ikke kan lave pull-ups – en fitnessfavorit, som har overraskende få anvendelsesmuligheder i den virkelige verden.

De her mænd er i daglig tale kendt som facade-kroppe. De er den nye generation af Schwarzeneggere; den nye generations muskelbundter med tændstikben. Til trods for al deres snak om indre ro, sundhed, fitness og selvrespekt, så er deres primære mål at se godt ud nøgen.

Facade-kroppene misforstår i det hele taget pointen ved at træne muskler. Tag biceps for eksempel: "Der er næsten ingen sportsgrene, der kræver store biceps. Man skal ikke bruge dem til at kaste en bold, svinge et bat eller en ketcher, svømme eller klatre," fortæller 32-årige Nic Berard, der driver en fysioterapiklinik i Los Angeles. "De er i vejen, men fyrene vil alligevel have store biceps, fordi de vil se godt ud i en skjorte eller uden trøje på."

Selv de professionelle sportsudøvere, som reklamerer for undertøj – David Beckham, Rafael Nadal, Hidetoshi Nakata –, er ikke overdrevent pumpede eller markerede. De virkelige sportsevner kommer fra muskler, som ligger mere gemte, mener Berard.

En meget pumpet fysik kan endda være skadelig. "At have six-pack mavemuskler kan gøre en ligeså sårbar over for rygskader som at have en ølmave," fortæller Berard. "Det vi kalder 'six-pack' mavemuskler – rectus abdominis - er de mest overfladiske muskler, men den egentlige styrke og stabilitet kommer fra transverse abdominis og multifidus, som ligger tættere på rygsøjlen og sørger for styrke i rotationen." Han tilføjer, at bænkpres er "usundt" og at mavebøjninger er "den værste øvelse, man kan lave, fordi den knuser rygsøjlen." Mænd, der udelukkende træner brystmuskler og biceps, udvikler ofte alvorlige skulderskader på grund af manglende stabilitet i skulderbladet, fortæller han og tilføjer: "Det er let nok, hvis man bare vil se godt ud – men så er det også det eneste, man får ud af det. Jeg ser faktisk virkelig mange personlige trænere med skader [i min praksis]."

Der er mange uforudsete konsekvenser ved at forsøge at opnå en krop, som er mere æstetisk end funktionel. "Jeg hører de værste ting fra kvinder, som har været i seng med den her slags fyre. Det er dybest set som at have sex med en statue," fortæller 27-årige Aaron Copeland, som er træner i Houston og medstifter af SwoleSquad Apparel. "Jeg har været den type," indrømmer 29-årige Sanders Omeshebi, som er træner i Miami og har arbejdet som Dwayne "The Rock" Johnsons stand-in. "Sex varede i ti minutter for mig," fortæller han. "Man laver virkelig dårlig konditionstræning. Hoftemusklerne er for stramme, så man kan ikke støde. Jeg havde sgu ondt af pigerne."

Copeland fortæller, at både udfoldelser på basketballbanen og lagenerne involverer "hurtigt sammentrækkende muskler, som ikke svulmer op, når man træner dem. Mange af de muskler, der svulmer op, er unødvendige – de er for egoløftere. Jeg kan træne den slags fyre i månedsvis og aldrig høre dem tale om, hvad der rent faktisk er sundt for kroppen."

Noah Neiman på 32 år, som er træner for de kendte i New York i Barry's Bootcamp og stifter af sit eget brand Noah Neiman Fitness, fortæller: "Vi kalder den slags fyre 'all show and no go.'" Neiman lægger vægt på udbytte frem for æstetik, hvilket betyder, at han sjældent taler med sine klienter om, hvordan de ser ud. "Jeg holder det til det, det handler om. Jeg gider ikke snakke om æstetik. Jeg vil hellere tale om emotionelt udbytte," fortæller han. "På den måde behøver man ikke føle frustration, for man forlader træningslokalet med en god følelse. Six-packen kommer også hurtigere, hvis man har det godt. Vejen derhen er mere besværlig, hvis man fokuserer på udseendet. At have det godt er rigdom. At se godt ud er lettjente penge. Det kan rigtig hurtigt blive rigtig dumt."

I dag kan Marcus Jecklin grine af dengang, hvor han hungrede efter opmærksomhed og bekræftelse så meget, at han gik i "korte shorts og bittesmå tanktops og dybest set var nøgen i fitnesscenteret," fortæller han. Jecklin skiftede over til CrossFit, indtil en diskusprolaps tvang ham til at skifte til gymnastik. "Gymnastik er mere skadeforebyggende," fortæller han. "Både for ryggen, baglårene, ballemusklen og fleksibiliteten i lysken og skulderen. Det er meget bedre for ryggen." Nu er hans mål ikke længere målt i kilo – han sigter i stedet efter at kunne gå i spagat.

"Jeg ville ønske, jeg havde lavet gymnastik hele mit liv," fortæller han. "Nu kan jeg meget mere, end jeg nogensinde har kunnet." Basketballkampene undgår han dog stadig.

Mere fra VICE:

Min polske bodybuilder far

Dit skæg er ikke sejt længere

Mød de amerikanske mænd, der redefinerer maskulinitet