FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Din Netflix er måske blevet hacket, hvis der er mærkelige film under ’Se videre...’

Kan du ikke finde ud, af hvorfor "The Passion of Christ" bliver ved med at dukke op på din Netflix? Du er nok blevet pwned.
Rachel Pick
New York, US
Hvordan folk, der aldrig har set en hacker, forestiller sig hackere ser ud. Via Flickr-brugeren Brian Klug

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Motherboard.

Hvis du har set mystiske film og serier poppe frem under "Se videre med profilen xxx" på din Netflix, kan der være nogen, der har købt sig adgang til din konto. Heldigvis findes der en nem løsning på problemet.

Jeg deler en Netflix-konto med mine forældre og min søster. Over de sidste par måneder havde jeg lagt mærke til film, der optrådte under "Se videre", som jeg vidste ingen af os ville røre med en ildtang. Jeg afviste det naivt som en ligegyldig fejl fra Netflix' side, indtil jeg fandt ud af, at vi var blevet hacket.

Advertisement

Læs også: Den ultimative guide til Netflix and Chill

Det er pinligt, at en tech-skribent bare lader noget så mistænkeligt udfolde sig uden at undersøge det nærmere. Alligevel var det først da jeg så den her overskrift i Tech Insider, at jeg begyndte at spekulere over, om de mystiske filmvalg kunne skyldes noget mere problematisk end bare en teknisk fejl. Motherboards hacking- og IT-sikkerhedsjournalist Lorenzo Franceschi-Bicchierai henviste mig til hjemmesiden haveibeenpwned.com, hvor jeg indtastede mine forældres emailadresse. Og der kunne man bare se: vi var rigtigt nok blevet max pwned, og vores login-info var blevet smidt i et plaintext-dokument med titlen "BunchaNetflixAccounts" sammen med omkring 2.400 andre brugeres informationer. Dokumentet var slået op på Pastebin, en side hvor man midlertidigt kan gemme store bider plaintext, der primært anvendes af folk, der udveksler HTML eller anden form for kode.

Billede via Rachel Pick

Siden meddeler, at såkaldte 'pastebins' som regel kun er aktive i et par dage, men jeg vidste, at det her var noget, der havde stået på i langt over en måned. Så jeg gik ind på Netflix' hjemmeside og tjekkede min profils seer-historik og fik bekræftet min mistanke om, at min konto var blevet misbrugt til at se skodfilm i måndesvis. Curse of Chucky. The Passion of the Christ. Der var en af login-tyvene, der lod til at have et ømt punkt for film om narkohandel, hvorfor han både havde tæsket igennem både den nye Netflix-serie Narcos og El Señor de los Cielos - en spansksproget sæbeopera om en narkobaron.

Advertisement

Det brede udvalg af ting, der var blevet set på vores profil, pegede på, at der måtte være flere forskellige mennesker, der havde brugt profilen. Det er svært at forestille sig typen, der både ville se Money for Nothing: Inside the Federal Reserve, Anchorman 2 og en halv sæson af The L Word inden for samme uge. (Men kæft hvor ville jeg gerne i byen med det menneske.)

Billede via Rachel Pick.

Når der først er nogen, der har fået adgang til din Netflix-konto, er der ikke så meget de kan stille op udover at binge et par sæsoner Family Guy - dine kreditkortoplysninger er simpelthen for godt krypteret til, at du skal bekymre dig om, at de også negler dem. Det bliver først farligt, hvis du også bruger dit Netflix-kodeord til en masse andre ting. Så ville en initiativrig hacker virkelig kunne ødelægge din dag.

Okay, så her er løsningen, hvis du har mistanke om, at du er blevet hacket. Klik dig ind på haveibeenpwned.com og find ud af, om din data er der. Lav et nyt Netflix-kodeord, og hvis du bruger samme kodeord på andre profiler, så lav også dem om. Franceschi-Bicchierai anbefaler, at du bruger en password manager tjeneste som for eksempel LastPass eller 1Password.

Jeg tror ikke cyberovergrebet på min families Netflix har skabt andre problemer, men vi passer helt sikkert bedre på fra nu af. Selvom det gør ondt at skulle nægte folk adgang til Curse of Chucky, så er de simpelthen bare nødt til at finde andre måder at se den på.

Læs mere fra VICE:

Hackere er fremtidens pushere

Bag om Wickr - de danske internet-pusheres foretrukne app

Er der nogen der ved, hvad de her 'sexting' emojis egentligt betyder?