En lektion i smerte fra maratonløberen, der sprintede ind i en pæl med pikken først

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Der er ingen af os, der kommer gennem livet uden smerte. Det spænder fra den gemene stødte tå til lettere flænsede fingerspidser, når man snitter løg, til tænder, der er overfølsomme over for is. Skruer man op for smerteniveauet, er vi ude i brækkede ben, en brækket arm, en blindtarmsoperation eller at blive krøllet halvt ihjel i en bilulykke. Og det er bare den fysiske smerte. Så er der dyb sorg, hjertesorg, frustration, depression og tab. Hver eneste dag, vi er i live, forsøger vi bare at udstå alle de smerter, som livet kyler vores vej fra alle tænkelige sider. Smerten er uundgåelig. Man kan ikke slippe for den, man kan ikke piruette udenom den. På en eller anden måde vil vi alle sammen opleve pinsel i vores liv.

Her er en mand, der løber ind i en pæl med pikken først.

[liveleak src='//www.liveleak.com/ll_embed?f=619ab1debe32' width='640' height='360']

Og nu: Lol. Først og fremmest: Lol. Lad os bare få ryddet det af vejen: Lol. Det er ekstremt underholdende. Der er ikke noget, der ikke er sjovt ved at se en mand komme til skade på pikken, og jeg er en mand, der er kommet til skade på pikken mange gange (lang historie)(en række lange historier), og selvom jeg ikke nyder det specielt meget i øjeblikket, har jeg evnen til at have empati for alle dem, der måske har set mig komme til skade med pikken og sagt: 'Ja, det var nok ret sjovt, da jeg kom til skade på pikken og/eller nosserne'. Der er ikke noget, der ikke er sjovt ved at se en mand, der står i en doven, sorgløs stilling, der får tyret en fodbold direkte i skridtet, ud af ingenting, og på et splitsekund går fra 'smart casual' til 'foroverbøjet i testikel-baseret pinsel', det er altid sjovt, det vil aldrig ikke være morsomt, aldrig. Så vi er alle sammen enige om, at fyre, der kommer til skade med pikken og/eller kuglerne, konstant er sjovt.

Men tilbage til manden, der løb ind i en pæl med pikken først.

[liveleak src='//www.liveleak.com/ll_embed?f=619ab1debe32' width='640' height='360']

Nogle øjeblikke er ærligt talt bare så saftige, at man kan sænke sig langsomt til rette ned i dem som i et varmt karbad, plaske rundt i dem, blæse en håndfuld sæbebobler ud i luften, dyppe hovedet ned under vandet og komme op til overfladen igen, skinnende, så stå ud, nøgen og med rosinhud, og alligevel har tiden næsten stået stille, man er ikke gået glip af noget. Eksempel: her er det uddødelige øjeblik, hvor løberen, som jeg for enkelhedens skyld fra nu af vil omtale som Ekstremt Pikskadet Mand, uskyldigt drejer om hjørnet med kursen mod maratonhæder:

Sagen er den, at vi ved, hvad der er på vej. Vi kan se pælen. Vi ved, hvad der skal til at ske med hans pik. Men han ved det ikke. Her er det perfekte øjebliks uskyldighed, en mand, hvis liv og pik om få sekunder vil ændre sig for evigt, men lige nu fokuserer han kun på sin tid, på at skære hundrededele af sekunder af sin tidligere rekordtid i søgen efter—

Og nu har han lagt sig lige midt i feltet, og det er her, det går galt, for i sin jagt på en bedre tid (der er et socialt instinkt, der gør, at mennesker, der løber i flok, har tendens til at løbe hurtigere, at de ligesom opildner hinanden, så selvom du løber dit eget løb, giver det som regel god mening at klumpe sig lidt sammen og omgive sig med andre frontaktører) ignorerer han sine omgivelser, han har tillid til, at de to mænd foran ham vil styre ham i den rigtige retning, og det er derfor han ikke ser det, ikke ser det orange og hvide isbjerg, hans piks Titanic—

Og så er der selve sammenstødsøjeblikket, der er så brutalt, fordi hans krop ved, hvad der sker, før hans hjerne gør det. Der er det her øjeblik, hvor han hæver sine hænder for at stoppe sammenstødet, der allerede har presset hans boller til juice, og så står han foroverbøjet med hænderne på benene, mens hans ansigt siger: 'Jeg ved ikke, hvad der sker,'. Hans ansigt siger: 'Jeg ved ikke, hvorfor det her sker for mig', han ved ikke, hvorfor han stirrer ned i jorden, og der er ild i hans pik, hans hjerne kan endnu ikke bearbejde informationen, den beskytter ham mod sandheden på den eneste mulige måde—

Da jeg var otte år gammel, gik jeg baglæns gennem en skov – jeg var og er stadig en blærerøv – og faldt fuldstændigt røv over skuldre henover en lille, lavtliggende træstamme. Jeg ramte jorden – med halsen først, så hovedet, med rygsøjlen faldende sammen henover mig, benene i vejret og lavede egentlig en pinefuld baglæns kolbøtte – min tante, der gik sammen med mig på det tidspunkt, sagde: 'Uhh, pas på'. Det var komplet ubrugelig information for mig på det tidspunkt. Men det illustrerer meget godt, hvordan hjernen bearbejder traumer: Langsomt, efter resten af kroppen har gjort det, kroppen registrerer smerten, før hjernen gør det, der er ikke noget, du kan gøre, du kan ikke tænke dig på benene igen, du kan ikke mentalt sy dine nosser sammen igen efter at have løbet ind i en pæl med pikken først. Det eneste, du kan gøre, er at se hjælpeløst til, mens de ædleste dele af din krop giver efter for presset. Smerte er virkelig det værste ved at være i live.

Stadig, lol:

[liveleak src='//www.liveleak.com/ll_embed?f=619ab1debe32' width='640' height='360']

Jeg vil gerne tilføje et shout-out til kommentatoren, som jeg ikke tror hjælper på nogen måde. Der findes den her sære, menneskelige reaktion på at se andre lide, og det er at søge en hørbar bekræftelse på, at de er okay og ikke døde, at de ikke løb ind i en pæl med pikken først, for eksempel, så hårdt, at deres hjerte holdt op med at slå, og de døde. Personligt mener jeg, at i smertefulde øjeblikke, hvor samtlige nerver i min krop hyler af smerte, og det eneste, min hjerne kan gøre, er at ringe som en klokke, mens blodet pulserer rundt i min krop blandet med adrenalin, er det værste i hele verden, når nogen råber ind i ansigtet på mig: 'ER DU OKAY? ER DU? ER DU OKAY? JOEL? ER DU OKAY, MAND? SIG, DU ER OKAY. ER DU OKAY?' Det er værre end mord og krig og død, værre end den egentlige smerte, som jeg allerede føler. Og jeg har absolut ingen ide om, hvad ham kommentatoren egentlig siger her, men jeg tror på ingen måde, at hans medlidende hyl af smerte og hans efterfølgende udtalelse til den nu pikløse fyr, der står foroverbøjet i midtmaratons pinsel, rigtigt hjælper.

Vi må, som altid, prøve at samles og lære af andres fejl, navnlig den belgiske maratonfyr, som jeg går ud fra lige nu er ved at få en nødoperation for at redde sit kønslegeme, mens han forbander sig selv for nogensinde have valgt at begynde at løbe som hobby. Det, vi kan lære af ham, er: Hvis der er noget, der står klart anvist og er malet i hvid og orange, så lad måske være med at løbe ind i det, lad være med at løbe ind i noget med pikken først, og prøv i det mindste at føle efter ved at løbe med låret først, måske en lavtsvingende arm, stol ikke på andre, når det handler om at styre dig og din penis udenom pæle, vi er alle sammen alene her i verden, vi er alle sammen ansvarlige for os selv, hold øjnene åbne, og vær ALTID pikopmærksom, og når du ser nogen, der lider, og du af en eller anden grund har en mikrofon på dig, så råber du ikke 'OOOOOH' ind i den mikrofon, ligesom du ikke efterfølgende begynder at tale voldsomt ned til den person, mens de er ved at dø. Livet er smerte, folkens. Vi er nødt til alle sammen at arbejde sammen, hvis vi skal klare os igennem det.

@joelgolby

1. Sidenote: Jeg blev kaldt en 'cuckpool' i en kommentar på VICE.com for et par uger siden, og jeg har ikke helt kunnet lade være med at tænke på hændelsen siden. Jeg mener bare, hvad betyder det overhovedet? Men på den anden side kunne en simpel kritik af mig, der siger, at fyre, der bliver tyret i bollerne eller pikken, er sjovt, måske være, at jeg i virkeligheden er en eller anden form for mandehader, og at denne holdning kommer fra en eller anden dybereliggende afsky af hankønnet, og du kender godt typen, der kunne finde på at komme med sådan en anklage – det er den samme type, der læste fire kapitler af The Game og gav op, fordi det var lidt for ordtungt, men alligevel tager på sin lokale bar alene iklædt en Boy George-agitig fedora og derefter hjem efter at have siddet med den samme Old Fashioned i hånden i fire timer uden at tale med én eneste kvinde for at fyre op for sin gaming-computer og starte en 4Chan-tråd om, hvordan alle kvinder i al hemmelighed er luderbitchsluts, og hvorfor Age of Empires I klart er bedre end toeren – men okay, det ville jeg bare aflive med det samme ved at sige, at det at betragte mænd, der får tyret ting i nosserne som sjovt, faktisk kommer fra et meget politisk neutralt sted, hvor jeg bare synes, andres lidelser er underholdende. Er I ikke søde at lade være med at kalde mig en 'cuckpool' i kommentarerne igen, jeg aner ikke engang, hvad det betyder, men derfor gør det mig stadig ked af det— ↩

Læs flere ting fra VICE:

Jeg var et røvhul i en uge for at finde ud af, om det ville gøre mit liv bedre

Hvorfor bliver folk ved med at besøge bussen fra 'Into the Wild'?

Hoverboard-banditten har begået den mest geniale forbrydelse i menneskehedens historie