En professionel 'orgasmehvisker' om, hvordan man bruger en sexmaskine

FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

En professionel 'orgasmehvisker' om, hvordan man bruger en sexmaskine

Når man har fået mere end 2000 mennesker til at komme, bliver man vel en slags ekspert på området.

Alle billeder er taget af forfatteren.

Wil McLean ser begejstret på, mens jeg gennemroder en stor sportstaske fyldt med beige gummifallosser. "Er det her alle pikkene? Der er også mere slagkraftige pikke: der er en på størrelse med en coladåse… Jeg har en derovre, der er godt 2 kilo penis." Tilbehøret, der spænder over alt fra tynde, ydmygt rillede svampetingester til kæmpemæssige, flæskede missiler, er lavet til at blive monteret ovenpå en Sybian; en maskine McLean lejer ud via sin hjemmeside.

Advertisement

For dig, der "aldrig ser porno" og ikke har set Carmen Electra bruge maskinen på Howard Sterns show, kan vi lige nævne, at en Sybian er en sort, saddelformet sexmaskine, der understøtter forskelligt monterbart, vibrerende og roterende tilbehør, som f.eks. en gummifinger. Maskinen styres via en fjernbetjening med store, slidstærke knapper og drejeskiver. Den er helt igennem frygtindgydende.

Hvis du absolut har behov for at kneppe en maskine, er den her i det mindste skruet ordentligt sammen. Ifølge hjemmesiden kan den f.eks. holde til et tryk på over 450 kilo. Derudover er den udstyret med to industrielle Bodine Electric Company motorer med 1/29 hestekræfter hver – en vibrerer sadlen, og en roterer den påsatte fallos. Den er altså bestemt ikke for sjov – det er et styks hårdtpumpende maskine sat i verden for at give kvinder virkeligt intense orgasmer.

McLean gætter på, at han har fået "et par tusinde" kvinder til at komme over de sidste par år i kraft af sin rolle som operatør af maskinen på diverse sexklubber i Toronto. Det er et slag på tasken og ikke noget, han går rundt og praler med som alle de andre douchebags, der tror at den slags statistik er noget, kvinder drømmer om at få hvisket i øret ude på "floor". Han er faktisk en ret sympatisk gut. Han laver sjov, er nem at hænge ud med – typen man ville invitere med til en grillaften med familien fem minutter efter at have mødt ham. Den slags personlighed hjælper dig nok også lidt, når dit job er at banke på hjemme hos fremmede mennesker med en kneppemaskine på 10 kilo med kunstigt læderbetræk, der vibrerer med 6.400 omgange i minuttet.

Advertisement

Normalt har McLean en eskadrille af syv maskiner klar og foretager mellem 15 og 20 udlejninger om måneden. Derudover er flere maskiner langtidsudlånt. På det seneste har der været godt gang i butikken, og det er åbenbart ikke svært at finde nogen, der er villige til at ligge 765 kroner for en aften (eller 1265 kroner for to nætter) for at få noget på den dumme på en Sybian.

Vi tog fat i McLean for at høre mere om hans fortid med sexlegetøj, hans rolle som seksualvejleder, videnskaben bag orgasmer og udvalgte parterapeutiske guldkorn fra de tre år, han har brugt på at få folk til at komme i embeds medfør. Mød orgasmehviskeren.

VICE: Hvad siger du, når folk spørger dig om, hvad du laver til hverdag?
Wil McLean: Jeg fortæller dem, at jeg er "professionel orgasme-facilitator." Jeg kan i virkeligheden kategoriseres som seksualunderviser. Jeg faciliterer et miljø, som folk kan deltage i.

Lyder fedt. Hvordan bliver man orgasme-facilitator?
Jeg arbejde i Condom Shack og blev interesseret i voksenlegetøj og produkter – det var ligesom det, butikken gik ud på. Jeg begyndte at snakke med leverandører, og da jeg stoppede med at arbejde der, blev de ved med at kontakte mig for at få feedback på ting. De sendte mig produkter, som jeg anmeldte, og så gav jeg dem råd om salgsvinklinger og konstruktiv kritik. Så begyndte jeg på et tidspunkt at arbejde for et eskortfirma som chauffør, så jeg skulle køre piger til og fra kunder, og det gav mig virkeligt et kig bag kulisserne i branchen. Jeg kunne se, hvor sikkerheden haltede, men også hvor der var et hul i markedet særligt for kvinder og par. Det er ofte et ret kvindefjendsk og mandsdomineret miljø. Det handler jo trods alt om at sende piger ud til mænd, der gerne vil købe sex af dem. Det er meget sjældent andet end det.

Advertisement

Der er ikke mange seksuelle tjenester for kvinder og par, der ikke virker skumle og lurvede. Hvis du lejer en gigolo til dig og konen for eksempel, så kommer der sådan en type med cowboyhat og sønderrevne denimshorts, hvis tasker du skal gennemsøge før han smutter, fordi han har stjålet alle batterierne fra dine fjernbetjeninger eller noget i den stil. Det kan blive virkelig skummelt. Jeg ville bare lave noget, der virkede.

Hvordan fungerer din service så i praksis?
Det er hovedsageligt tiltænkt par. Jeg bliver som regel kontaktet af den mandlige part i forholdet. Jeg hører kun sjældent fra kvinder – der er normalt en kæreste, mand eller lignende, der vil give sin partner en gave eller overraskelse.

Læs også: En forretningskvindes guide til sex på forretningsrejser

Hvorfor tror du, at du for det meste hører fra manden i forholdet?
Hvis man ser en demografisk oversigt over gennemsnitligt pornoforbrug, kan man se, at det er meget heteronormativt og hankønscentrisk. Ofte er det unge fyre, der har hørt om den på Howard Stern og så er gået på nettet på YouPorn eller noget, hvor de ser en masse pornostjerner bruge den, og så tænker de, "wow, det ville min kæreste sikkert være ellevild med. Jeg ville virkelig elske at se hende gå amok på sådan en der," hvorefter de så pitcher det for kæresten, der så går med til det på den ene eller anden måde.

Når jeg så kommer for at aflevere udstyret, gør jeg alt hvad jeg kan for at understrege over for fyren, at det her handler om hende – om at fokusere på hendes behov, og at hun har det godt - og også at det virkelig er en god mulighed for at lære om non-verbal kommunikation i parforholdet. Gennem den her oplevelse har han mulighed for virkelig at fokusere på sin partner på en måde, hvor han ikke selv er fysisk distraheret. Jeg oplever for det meste, at det ikke alene er med til at gøre hende mindre nervøs, men at det også kan være en stor oplevelse for mændene bagefter, fordi de får lov at se en ærlig og ren seksualitet fra deres partner uden selv at være distraheret.

Advertisement

Lad os lige snakke lidt om selve maskinen. For dem som mig, der endnu ikke lige har fået prøvet den, ser den fucking skræmmende ud.
Ja, den vejer 10 kilo og står som en vibrerende monolit midt i din stue, mens man lidt bare sidder og stirrer på den og venter på, at den gør et eller andet. Det kan være virkelig intimiderende, og nogle mennesker tøver virkelig med at springe på. Der er en del angst forbundet med den første, med mindre det er noget, folk har fået introduceret af venner eller bekendte, eller de har set på, mens maskinen er blevet brugt af andre.

Hvor stor en del af dit job er det at afhjælpe folks frygt og bekymringer for den her ting?
Hvis det er deres første oplevelse med vibrationsleg eller noget ikke-normativt, bliver det mit job at præsentere det forsigtigt for dem, afhjælpe nervøsitet og få dem derhen, hvor de forstår at "Hey, det her er måske ikke for dig, men det er også helt cool, lad os bare nyde oplevelsen, som processen udfolder sig, men du skal ikke være bekymret, hvis du ikke får en orgasme, det er ikke obligatorisk, du gjorde ikke noget forkert, der er ingen, der bliver skuffet."

Kvinder er generelt ret pressede til at præstere seksuelt, fordi det mandlige ego er så sårbart. Hvis en fyr ikke får en orgasme under sex, er det som om, der er noget helt galt med ham. Han er skuffet over sig selv, og hun føler det er hendes skyld. Men for kvinder hersker der en eller anden ide om, at hvis hun ikke får orgasme under sex, skyldes det en eller anden fejl fra hans side, men også fra hendes side, selvom det ofte er normen. Det er blevet internaliseret i en udstræking, hvor ting som legetøj kan være meget intimiderende for mange par.

Advertisement

Fortæl mig lige, hvordan det normalt foregår, når du udlejer maskinen.
Når jeg læsser den af, giver jeg som regel udlejerne en masse pro-tips. Det er ikke noget mystisk, bare traditionelle videnskabelige principper. Maskinen fungerer ved hjælp af hel basal vibration og resonans. Det, de fleste mennesker tænker på som klitoris, hedder faktisk klitoriskirtlen, og er bogstaveligt talt toppen af isbjerget, følelsesmæssigt. Der er fire forskellige forgreninger af klitoris, der strækker sig tilbage til bækkenet, og de er alle sammen forbundet til det pudendale nervesystem, der findes ved rygsøjlens udspring.

Har du haft heteronormativt sex, så er du formodentlig bekendt med, at man mod slutningen kan støde hårdere og hårdere, hvilket sender vibrationer dybere ind i bækkenet – hvis du startede med det, ville hun stoppe dig, og tænke hvad fanden laver du? Men når i først har varmet op, kan du øge intensiteten, og når du virkelig går til den, er de vibrationer, der normalt ville være smertefulde, med til at stimulere nerver dybere inde i bækkenet.

Sybian udsender vibrationsbølger i en frekvens kroppen forstår, og det vækker nerverne, fordi det er en så stabil og lav vibration, at den penetrerer kroppen på en dybere måde. Den vibrerer områder, som en penis som oftest aldrig vil komme i kontakt med.

Vores kroppe har alle sammen unikke tilbøjeligheder i forhold til frekvens – hvis du f.eks. ser på alle dine yndlingssange, vil jeg næsten garantere, at de fleste af dem er i samme toneart.

Advertisement

Dude, det er jo for vildt.
Jeg rammer dig lige med lidt mere science. Så alle dine sange er måske en bestemt toneart, men din vens yndlingssange er måske i en helt anden toneart, og det er fordi deres krop også er indstillet til en anden frekvens. På grund af motorens størrelse sender Sybian også basfrekvenser gennem kroppen i modsætning til mindre legetøj, der på grund af størrelsen kun kan arbejde i højere frekvenser. Sybian arbejder med en meget lavere resonans, der ligesom summer sin vej gennem kroppen, hvilket kroppen nemmere kan håndtere. Som man øger dens intensitet, øges volumen men ikke frekvensen.

Svingningshøjden kan blive for intens og overvælde nerverne, men man når aldrig dertil, hvor det gør rigtig ondt. Man arbejder sig bare gradvist op ad og forøger tærsklen for, hvor meget man kan håndtere.

Er nøglen til at mestre en Sybian at finde frem til den frekvens?
Det er som med alt andet, der involverer en partner – det er ligesom at danse. Man kan ikke bare lave solokoreografi, man skal konstant følges ad med sin partner. Man lytter og iagttager, ofte kigger jeg ikke en gang på personen, der er på maskinen. Det jeg gør, er at røre deres ben med mit ben, så jeg kan mærke vibrationen, og så lytter jeg efter deres vejrtrækning. En af de fede ting er, at man får lov at give nogen så meget tilfredsstillelse, men man distraheres ikke af sin egen fysiske nydelse. Man kan virkelig få en god fornemmelse for, hvad der foregår. Jeg iagttager og lytter og ser, holder øje med om hendes tæer bevæger sig, hvordan hendes hud ser ud, rødmer hun for eksempel på overkroppen? Sveder hun? Holder hun mig tættere? Læner hun sig tilbage? Leder hun efter et mere behageligt sted, ved at rykke sig lidt rundt? Hvis hun begynder at bevæge sine hofter i en meget specific rytme, får jeg maskinen til at pulsere i en rytme, der afspejler den. Det handler i virkeligheden meget om at følge trit med, hvad ens partner underbevidst gør.

Advertisement

Ville du betegne det som lige dele videnskab og kunst?
Som orgasmehvisker er der nogle partnere, der er sværere at læse end andre. Nogen er musestille og giver dig absolut intet feedback. Og så siger de pludseligt, "OK, jeg er kommet." Og det er så det, det er oplevelsen. De blinker med øjnene og får en orgasme. Og så er der nogen, der er mere højlydte og virkelig lader sig rive med. Der var en gang en kvinde, der bed mig i hovedet. Nogen skal man holde fast på, så de ikke falder af.

Hvad er nogle af de vildeste ting, du har oplevet som orgasmehvisker?
Jeg vil ikke udlevere folks oplevelser, fordi det er personligt, men der er det med Sybian, at når man først har prøvet at ridde på den et par gange, lærer man virkelig, virkelig at give slip, fordi det kun er en selv, det handler om. Det er en af de få seksuelle oplevelser, der udelukkende handler om den, der rider. Når man først har accepteret det, giver man bare ikke længere en fuck. Der kommer lyde ud af dig, som du ikke troede du kunne lave. Jeg havde en der red med mig rimelig ofte, der blev komplet uforståelig. Man når til et punkt, hvor det er så intens en oplevelse, at man mister evnen til at forme ord uden egentlig selv at bemærke det. Ofte beder jeg folk, der rider på maskinen, om bare at signalere ved at prikke, når de har fået nok, fordi de simpelthen ikke længere kan sige det med ord.

Det lyder næsten som en psykadelisk oplevelse.
Det er fantastisk når nogen har en oplevelse, der er enormt langt fra, hvad de plejer. For nogen er det virkelig stort. Jeg har oplevet folk, der har grædt, mens de har siddet på den, altså grædt af lykke, og folk, der har grædt bagefter, fordi de tidligere ikke har kunne nå det niveau af udløsning. Jeg har haft folk, der har fået en g-punkts orgasme for første gang eller har sprøjtet for første gang.

Advertisement

Hvad har du fået ud af det? Altså, hvad har du lært om seksualitet generelt?
Når man har den slags kvalitetstid med andre mennesker, begynder man på en måde virkelig at se nuancerne af menneskelig natur på en ny måde. Man værdsætter virkelig, hvad man har, men det har også fuldstændig udvidet mit spektrum for, hvad folk er interesseret i seksuelt. Stereotyperne holder ikke.

Jeg dømmer aldrig folks seksuelle interesser på deres udseende. Der er en 70-årig fyr med Colonel Sanders-moustache og Smart car, der er en af mine største kunder sammen med sin kone, den mindste, mest stille, broderi-strikkende bedstemor, der er helt vild med det her. Hun har outfits til det. Så det er lidt umuligt at vurdere. Man kan aldrig vide, hvad ens naboer har gang i. Hvis det lyder som om de sliber gulvet midt om natten, er det sikkert en Sybian.

Nogen andre sexråd her til sidst?
Hvis du har haft en dårlig oplevelse, så prøv at undersøg, hvorfor det var skidt for dig. Som oftest handler det ikke personen, du havde oplevelsen sammen med, eller den følelsesmæssige kontekst. Der er mange mennesker, der går glip af en masse potentiel glæde i deres liv, ved at hæmme sig selv, og sige, det kunne jeg ikke få mig selv til, eller det ville jeg aldrig gøre.

Hvis du har afprøvet og testet noget, og så fundet ud af, at det ikke var noget for dig, så er det helt fint. Jeg siger ikke man skal gå ud og sutte alle pikkene i verden, indtil man finder den eneste ene pik – hvis du ikke kan lide pik, kan du ikke lide pik. Men hvis du har haft en enkelt interaktion med noget, er det som regel ikke nok til at vurdere, om det var rigtigt for dig eller ej. Man er nødt til at prøve tingene af mere end en gang – og prøve alt igen med nogen, man føler sig tilpas med. Det gør en stor forskel.

Mere fra VICE:

Sådan lærer blinde om sex i Danmark

Historien om hvordan "Dr. Crocodildo" banede vejen for sexlegetøj i Kenya

Playstation, Xbox og Wii: Det siger din konsol om dine pornovaner