Her er den simple forklaring på, hvorfor du bliver et kæmpe røvhul, når du tager coke

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Kokain er et ret spøjst stof, synes du ikke? Jeg kan ikke komme på noget andet rusmiddel - bortset fra alkohol, måske - der har evnen til at forvandle et relativt flinkt og rart menneske til et totalt fucking mareridt. 'Ja, ja, ja - prøv lige at smage den her,' skriger din ven Jesper, mens han presser flaskehalsen fra en polsk cognac 10 centimeter ned i din hals. 'Haha,' lyder det, han er helt ved siden af sig selv - og allerede på aftenens femte streg. 'Den giver ham sgu nok hjertestop, den der! Haha! God griner. Skal vi tage en streg til? Lad os tage en lille streg til! Har jeg fortalt jer om min ide til et brætspil?'

Det er selvfølgelig ikke enhver, der bliver til en stor, omvandrende fremskudt kæbe efter et halvt gram - mange af os kan sagtens tage kokain uden at blive selvoptagede eller arrogante eller miste al situationsfornemmelse. Men det er der nogen, der bliver, og det er deraf "kokain-røvhul"-stereotypen er affødt: pigen, der ikke vil lukke røven med det filmmanuskript, hun har skrevet, fyren, der ikke ville være i stand til at fornemme stemningen i rummet (som er ekstremt anti-ham) om den så stod spraymalet på væggen.

Så hvorfor sker det? Og hvordan kan det være, at det påvirker nogle mennesker, men ikke andre?

"Kokain plejer som regel at få folk til enten at gå ind i sig selv og blive introverte eller gøre dem ekstremt selskabelige - men en smule dominerende eller selvcentrerede," siger Katy McIeod, der er leder af Chill Welfare, et socialt foretagende, der driver samarittelte på festivaler over hele Storbritannien. "Et stort problem med coke er måden hvorpå det påvirker din selvopfattelse, og hvordan du kan fremstå over for andre, når du er påvirket. De to stemmer ikke altid overens. Du tror måske, at du er virkelig vittig og udadvendt, mens andre bare opfatter dig som en idiot, der er dum at høre på."

For at nå til bunds i røvhuls-kemien tager jeg kontakt til David Belin fra den farmakologiske afdeling på Cambridge Universitet. "Stoffer påvirker tre psykologiske mekanismer i hjernen," fortæller han. "Med kokain bliver du i bund og grund høj af kemikaliet dopamin, der oversvømmer din hjerne, hver gang du tager en streg. "Dopamin er i sig selv ikke lig med nydelse, men derimod et udtryk for en indlæringsmekanisme i hjernen," forklarer Belin.

Forestil dig en amatørguitarist, der får et kick, første gang han spiller Smells Like Teen Spirit helt fejlfrit - men så med det samme higer efter den følelse igen og derfor går direkte videre til Heart-Shaped Box. Det er berusende. Man er fokuseret. Verden er lidt mere spændende. Det er en endnu mere levende version af den følelse, man oplever, hvis man tager kokain. "Det får hjernen til konstant at frigive dopamin, mens man tager det, og det føles fantastisk," siger Belin. "Man opbygger en meget stærk motivation for at få stofferne."

Men det er ikke den eneste psykologiske tornado, der skabes mellem ørerne på dig, når du tager coke. "Kokain påvirker den præfrontale cortex (den del af hjernen, der regulerer adfærd og din evne til at træffe fornuftige beslutninger). Det forstyrrer faktisk din evne til at fungere, dine hæmninger og din dømmekraft. Så pludselig vil du opleve det her virkelig stærke drive (på grund af dopaminen), og på grund af stoffets bivirkninger ender du med ikke at kunne begrænse dine impulser og træffe gode beslutninger."

Kan du huske dengang du blev ved med at tilbyde hende pigen til festen en fedtet 50'er for en streg, og hun til sidst sagde ja, men først efter du havde lovet hende, at du ville lade hende være i fred for evigt? Den slags. En undersøgelse fra Maastricht University i Holland har vist, at en enkelt dosis kokain - det vil sige en fingernegl fuld eller en lille streg - kan hæmme din evne til at identificere negative følelser hos andre mennesker, hvilket er grunden til, at du er overbevist om, at alle er uendeligt interesseret i det, du har at sige, når de i virkeligheden på ingen måde er det.

"For det tredje giver stoffer anledning til vanedannelse, hvilket betyder, at dine impulser er overmotiverede for at tage mere af stoffet, og når de påvirker dit vanesystem, gør du det bare uden nødvendigvis at tænke over det," siger Belin, om kokainens velkendte mere-vil-have-mere effekt. "Med kokain er der heller ikke rigtig nogle fysiske abstinenser, men der er stærke psykiske abstinenser. Man føler angst, man får det dårligt, og det øger motivationen til at blive ved med at tage stoffet."

Er det så forklaringen på, hvorfor folk vender posen på vrangen for at skrabe det sidste støv ud sidst på aftenen - eller giver Rocker-Ronni et kald på det tidspunkt, hvor du normalt ville være ved at vågne?

"Helt klart," siger Belin, og tilføjer, at alle de her lyster kun forstærkes af den sandsynlige tilstedeværelse af alkohol i dit system. Kombinationen skaber reelt set et nyt, kraftigt stof - kokaæthylen - når de to mødes i leveren, hvilket øger risikoen for et hjerteanfald markant helt op til 12 timer efter, at du har blandet rusmidlerne.

"Det nedsætter din generelle evne til at styre dig, så du giver efter for impulser, som du ikke ellers ville give efter for," siger Belin. Og forresten - det der med at være et par drinks foran resten af selskabet og mumle noget med at "få gang i noget drys" for at "blive ædru"? Det er en myte. Kokainen frigiver bare mere dopamin, der går ind i den allerede igangværende kamp om dominans, der foregår mellem de andre signalstoffer, som pulserer rundt i din hjerne. Det kan godt være, det skærper dit fokus i et kort øjeblik, men det gør dig i sidste ende kun mere påvirket.

Det sidste jeg gerne vil vide er, hvorfor der tilsyneladende er så mange mennesker, der bliver seksuelt opstemte, når de er på coke - også på trods af, at der kan være tekniske udfordringer for nogle af fyrene.

"Det kan have noget at gøre med ophidselse generelt," svarer Belin. "I modsætning til heroin, der udelukkende fokuserer på nydelse, giver kokain hele verden mere glans. Så noget som er smukt - en partner eller potentiel partner - vil fremstå smukkere, og du vil have mere lyst til ham eller hende. Måske har du ikke noget valg."

Spørgsmålet om at have et valg er noget, Belin har antydet gennem hele interviewet. Hvis du aldrig har taget stoffer, læser du måske det her og tænker: Hvis det er så stort et problem, så lad dog bare være med at tage coke. Hvilket for så vidt er rigtigt nok. Men hvornår skal en såkaldt 'fritidsbruger' overveje at gøre sig nogle seriøse tanker omkring sit brug?

"Hvis vi nu forestiller os, at du tog det én gang til en fest og nød det," siger Belin. "Og så to måneder senere gør du det igen - men i stedet for at være hver anden måned, kan det gradvist begynde at blive hver lørdag, og du tænker: Deter cool, for det er kun lørdage. Vil du virkelig gerne have det? Eller ender du i den her tilstand sammen med dine venner, hvor du tager det - uden egentlig at have lyst til det? Hvis det sidste gør sig gældende, er det et tegn på, at du er ved at miste kontrollen. Det er blevet en refleks. Det er øjeblikket. Det er et mindset. Og de udløsende faktorer - at hænge ud med bestemte venner eller at drikke alkohol - for at tage stoffet bevirker, at du altid leder efter måder at retfærdiggøre det på. Jeg vil foreslå dig at mødes med de her venner en lørdag og aftale, at ingen af jer tager kokain. Hvis I ikke kan klare jer gennem aftenen, kan det godt være, at I befinder jer på et skråplan."

Læs flere artikler om kokain og andre stoffer her på VICE:

Taberspeed, rottegift og narko-isterninger: Her er fordommene om stoffer i Danmark

Folk fortæller historier om dengang, de røg sig alt, alt for skæve

Min bryllupsnat blev afbrudt af et coke-orgie i min lejlighed