Et nærmere kig på guidebogen, som sviner Pia Kjærsgaard til og påstår, at alle danskere kender hinanden

For noget tid siden låste jeg mig ind i min lejlighed efter en uges ferie og fandt to ting, som mine Airbnb-gæster havde efterladt: En pose hollandske vafler og en guidebog til København, som havde været deres indgang til byen, landet og kulturen.

Bogen er den seneste udgave af det britiske forlag TimeOuts guide til København, og der står på coveret, at den er skrevet af "lokale eksperter".

Jeg er sgu da også en ekspert, tænkte jeg i al beskedenhed, og åbnede bogen for at se, om skribentens ekspertviden om København kunne matche min. Det kunne den – og lidt til, skulle det vise sig. Det her udsagn, som er taget fra guidebogens indledende afsnit, "Copenhagen Today", var i hvert fald nyt for mig:

"Omtrent det eneste, der ikke er så let at lære at kende i København, er byens indbyggere. Danskerne er et sammentømret folkefærd. Hvis to fremmede mødes, finder de en fælles bekendt inden for et minut."

Men har bogen ret i, at vi er så socialt indavlede?

Hvis jeg nu satte mig ned på – for nu at tage et eksempel – bodega Gøg og Gokke i Nakskov, ville jeg så virkelig kunne regne med et "Hey Lars! Er det ikke dig, der kender min bror?! Kom med ud i baglokalet og ta' en streg speed!" inden for de første 60 sekunder? Sidst jeg var i Lollands største by, fik jeg bare et "skrid hjem til København, din lede bøsserøv" smidt i hovedet af nogle limsniffende ungersvende, der hang ud i gågaden.

Men okay, måske er det bare mig, der trænger til at komme lidt ud i provinsen og få nogle nye venner. Jeg bladrer videre. Guidebogen kommer nu ind på det højt besungne danske frisind – guess what, vi var de første til at frigive porno – og så har vi jo et ret afslappet forhold til cannabis (tænker, at de "lokale eksperter" må have misset et af politiets ikke specielt afslappede besøg på Christiania). Og homoægteskaber. Tjek.

Til gengæld lover cliffhangeren, der bygger bro til det efterfølgende afsnit med titlen "the immigration issue", virkelig ikke godt: "Det kniber dog med tolerancen, når det kommer til andre politiske sager…"

Her står der:

Eller på dansk: "I de senere år synes Europa at have spillet en stadig mindre rolle for danske politikere, som har været mere optaget af velfærd og indvandring… Det sidstnævnte har i 00'erne givet medvind til det frastødende parti Dansk Folkeparti. DF, anført af dets skumle moderfigur Pia Kjærsgaard (…)"

Udtrykket "odious" kan ifølge ordbogen.com oversættes med "hadsk" eller "frastødende", og i stedet for at være en "skummel" (på engelsk "sinister") moderfigur kan Pia K bryste sig af at være "ildevarslende" eller ligefrem "truende". Shit, mand. Bedst som man troede, at Danmark var kommet sig over Smykkeloven og det deraf følgende PR-mareridt, dukker den her lortesag op.

Jeg lægger bogen væk og beslutter mig for at få en forklaring fra forfatteren. Hun hedder Anna Norman og er en britisk rejseskribent med base i London. Over telefonen fortæller hun mig, at det var Timeout, der i sin tid sendte hende til København for at skrive en artikel, og et par år senere spurgte de hende, om ikke hun havde lyst til at bruge tre måneder på at revidere forlagets rejseguide til byen. Efter lidt høflighedssnak, hvor jeg erklærer mig enig i hendes vurdering af København ("lovely, lovely city") kommer jeg til sagen: Kan du uddybe, hvad du mener med "odious"?

"For at være ærlig så var det afsnit delvist baseret på den tidligere forfatters bidrag. Jeg genbrugte en del af hans tekst. Danmark har jo traditionelt set været meget mere venligsindet over for indvandring end for eksempel Storbritannien, men det har ændret sig - ligesom det har i mange andre lande i Europa. Så de formuleringer knytter sig mest til den hårde kurs over for indvandrere."

Jeg bed også mærke i din beskrivelse af Pia Kjærsgaard, som du kalder for "sinister mother figure…"

"Blev du overrasket over det ordvalg?"

Ja, altså, en del mennesker i Danmark har måske den mening om hende, men hører det til i en guidebog?

"De mere politiske afsnit er mere baseret på tidligere udgaver af bogen. Men jeg tjekkede selvfølgelig, at tingene stadig passede."

Det gjorde Anna Norman blandt andet ved at rådføre sig med "lokale journalister, eksperter og andre", som må formodes at have styr på, hvordan Danmark er skruet sammen.

"Sagen er, at Timeout traditionelt set er en publikation med en politisk agenda, som godt måtte skinne igennem i skribenternes artikler og tonen i guidebøgerne," siger hun så.

"Det var aldrig noget erklæret mål i sig selv, eller noget, der kom eksplicit til udtryk, men man kan vel godt kalde Timeout for venstreorienteret."

Nå da. Som den loyale patriot, jeg er, sladrer jeg til DF. Det viser sig – ikke overraskende – at Tilde Bork, som er turismeordfører i Dansk Folkeparti, ser lidt anderledes på bogens tone. Hun finder det "decideret groft", at hendes parti bliver omtalt sådan (men hvad i alverden skulle hun ellers sige, når jeg ligefrem ringer til hende og læser op fra bogen?)

"Jeg synes, det er nogle helt langt ude udtalelser at komme med. Meget grove udtalelser, som jeg har svært ved at se hører hjemme i en guidebog om Danmark. Jeg er meget forarget over de udtalelser. Jeg er faktisk ret glad for, at du har opdaget det, for det er jo ikke noget, man som dansker lige falder over," siger hun, og dropper så bomben:

"Jeg kunne godt finde på at gå videre med sagen. Jeg vil gerne stille spørgsmål til den relevante minister måske. Prøve at få fat i dem, der har skrevet bogen."

Nu har jeg været i faget længe nok til at vide, at når en politiker besvarer den her type henvendelse fra en journalist med "jeg vil stille spørgsmål til ministeren", så kan det som oftest frit oversættes til: "Her har du din udtalelse. Smut så med dig."

Så jeg prøver lige igen. Er det et problem, at der står sådan i en international guidebog?

"Ja, for hvis der er nogen, der falder over det afsnit, så kan det da godt være med til at afskrække nogen fra at besøge Danmark. Men først og fremmest synes jeg bare, det er rigtig ærgerligt, at man fremstiller os sådan."

Men Tilde Bork, resten af hendes parti og vi har andre har ikke nogen grund til at bekymre os. Anna Norman (som jo ved bedst) kan glæde os med, at briterne tilsyneladende er skideligeglade med, hvem vi stemmer på – så længe vi hygger os.

"Vi har jo en tendens til at idealisere dansk kultur. For tiden er der meget fokus på det her koncept "hoogaah." Jeg ved aldrig, hvordan man skal udtale det."

Hygge?

"Ja, præcis," siger hun.

"Pludselig er der artikler om hygge overalt. Førhen var det nyheden om, at I er det lykkeligste folk i verden. Idealiseringen får et nyt fokus hvert andet år. Og det med højredrejningen er jo desværre en trend i hele Europa."

Læs mere fra VICE:

Vi besøgte Københavns værste turistattraktioner

Derfor er Danmark det bedste sted i verden

Mød de unge danskere, der jagter vilde fester, penge og prestige i Dubai