Øget grænsekontrol vil føre til flere asylansøgere i Danmark

Spørger man politikere som Kristian Thulesen Dahl om, hvordan Danmark skal håndtere den aktuelle flygtningekrise, som EU befinder sig i, er svaret klart: Luk grænserne og sæt hårdt ind med stramninger, der gør det mindre attraktivt for bl.a. de syriske krigsflygtninge at vælge Danmark som slutdestination for deres lange rejse op gennem Europa. Men hvad sker der egentlig, hvis man øger personkontrollen ved grænserne og dermed stopper flere flygtninge på vej videre til eksempelvis Sverige? Du gættede rigtigt: så kommer de aldrig videre end Danmark.

"Sætter man mere kontrol ind, så vil man formentlig også stoppe flere, som så vil søge asyl i Danmark. Det giver ligesom sig selv," siger Thomas Gammeltoft-Hansen, som er forskningschef ved Center For Menneskerettigheder og ekspert i asylret. Han sidder desuden i Flygtningenævnet og har derfor indgående kendskab til de asylsager, som myndighederne i Danmark behandler.

Det hænger sammen med den såkaldte Dublin-forordning, som er hjørnestenen i det europæiske asylsystem. Alle EU-lande (plus Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein) har skrevet under på konventionen, som tilsiger, at en asylansøger kun kan søge asyl i ét europæisk land - og udgangspunktet er, at man skal søge asyl i det første land, man ankommer til. Med andre ord ligger ansvaret for en asylansøger hos det land, hvor asylansøgeren først sætter sine ben.

"Det er den her forordning, som betyder, at Danmark kan sende flere asylansøgere tilbage til andre lande med henvisning til, at de blev registreret i et andet EU-land først. Desuden er Danmark i nogle tilfælde et transitland for asylansøgere, der er på vej videre til f.eks. Sverige. Umiddelbart kunne man derfor mene, at det var i Sveriges interesse, hvis Danmark indførte mere kontrol," siger Thomas Gammeltoft Hansen.

Han bakkes op af sin kollega Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, som er ekspert i udlændingelovgivning:

"Hvis danske myndigheder standser flere asylansøgere på eller nær grænsen og derpå opfylder pligten til at registrere dem som asylansøgere, vil det jo give f.eks. norske og svenske myndigheder et godt afsæt for at kræve disse asylansøgere tilbageført til Danmark efter Dublin-forordningen, hvis de skulle rejse videre for at søge asyl i Norge eller Sverige."

Der findes ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen ingen beregninger på, hvor mange flere, der vil blive en del af det danske asylsystem som følge af øget grænsekontrol, men han er ikke i tvivl om, at det vil medføre øgede omkostninger for Danmark.

For den nyvalgte regering har en mærkesagerne været at sætte en stopper for Danmarks status som "magnet" for asylansøgere, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udtrykker det i Politiken. Derfor har regeringen lavet et sæt nye regler for asylansøgere i Danmark, der blandt andet betyder, at der bliver skåret kraftigt i flygtningenes rådighedsbeløb. De nye regler trådte i kraft pr. 1. september.

Ninna Nyberg Sørensen, som er ekspert i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har dog ikke meget tilovers for regeringens tiltag, der ifølge hende mest af alt handler om at sende et signal til vælgerne om, at man tager flygtningestrømmen alvorligt.

"Vi er mange, der tvivler på, om det vil have en realpolitisk effekt," siger hun og uddyber:

"Hvis man kigger på de internationale erfaringer med migrationspolitiske stramninger, så vil man hurtigt kunne se, at den type stramninger har lille betydning for tilstrømningen. Stramninger har derimod stor effekt på de forhold, hvorunder folk migrerer - altså om det er legalt eller illegalt, om de er beskyttet eller ej, om de har adgang til arbejdsmarkedet og så videre. Man begrænser altså ikke nødvendigvis antallet af migranter eller flygtninge, men man forringer de forhold, hvorunder de kommer hertil," siger hun.

Men er det ikke meget sandsynligt, at forringede vilkår vil lægge en dæmper på antallet af migranter, der søger mod Danmark?
Det kan ikke udelukkes, at det vil virke, men det er der intet, der tyder på globalt. Det viser erfaringerne fra at have analyseret forskellige flygtninge- og migrationsstrømme gennem 100 år. Hvis man eksempelvis kigger på USA, hvor man i 1996 gennemførte voldsomme stramninger af immigrationspolitikken, så dæmmede det ikke op for tilstrømningen. Det har bare medført en meget større andel af migranter, der lever under jorden.

Og hvad mener du om det?
Det er et politisk spørgsmål, om man er for eller imod stramningerne og de konsekvenser, det har for den enkelte. Det, som man skal hæfte sig ved, er, at grundlaget for diskussionen simpelthen ikke er korrekt. At det vil have en effekt at lukke grænserne og forringe vilkårene, kan ikke påvises hverken empirisk eller historisk.

Det eneste, man kan gøre, er at nå frem til globale løsninger, som har et langt sigt. Der er ikke nogen nem løsning, og Danmark kan ikke agere alene her. Der er brug for solidaritet og samarbejde ikke bare på europæisk plan men på globalt plan.

Hvad så med hjælp i nærområderne?
Hjælp i nærområderne er utrolig vigtigt, men hvis du kigger på FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR's seneste opgørelse over flygtningefordelingen i verden, så vil du se, at 90% af verdens flygtninge allerede befinder sig i nærområderne. Presset er i forvejen enormt, og hvis man indtænker en sikkerhedspolitisk dimension, er det måske heller altid så smart at samle krigsflygtninge i nærområder. Konflikten kan sprede sig, og det er langt sværere at garantere folks sikkerhed. Men det største problem er som sagt, at disse såkaldte nærområder er fuldstændig overvældede.

Mere fra VICE:

Besøg af radikal islamist skaber diskussion om fredsring

Hvorfor må bøsser stadig ikke donere sæd i Danmark?

Her er hvad jeg lærte af min rejse hjem til DF-land