​Gratis drinks og strandsex: Mine gyldne år som rejseleder

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Frankrig.

Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg begyndte at arbejde for Club Med i starten af 1990'erne. Jeg endte med at blive guide for selskabet i syv år. Mit job gik ud på at underholde gæster ved at anbefale dem sportsprogrammer og andre fritidsaktiviteter. Det var langt fra noget let job, selvom det måske lyder sådan. Men når jeg ser tilbage på det i dag, må jeg indrømme, at det var de bedste år af mit liv.

Konceptet om en ferie-landsby blev opfundet efter 2. Verdenskrig i 1950'erne. Club Méditerranée, der er kendt som Club Med, var en af de første hotelkæder, der investerede i ideen om en ferie, hvor alt er inkluderet. Det var drømmeferien: dybest set bare en stor fri bar på en himmelsk strand i solrige omgivelser. Kædens bestyrelse forstod hurtigt potentialet i at kombinere gratis drinks med sommersex, og de opfandt en helt ny form for turisme, der var bygget op omkring de to glædeskilder.

Min rolle i det foretagendet begyndte i en bus i Marseille. Jeg sad i bussen på vej til centrum, da jeg så min fætter stå på. Jeg havde ikke set ham i næsten et år. Vi snakkede, og han fortalte mig, at han arbejdede for Club Med et eller andet sted i Grækenland, og at det ifølge ham var "det perfekte gemmested".

Busturen varede omkring en halv time, som han brugte på at forklare, hvad hans job gik ud på - at holde øje med turister, når de var på udflugter, organisere aktiviteter på stranden om dagen, og lave shows for at underholde gæster om aftenen. Han blev ved og ved med at snakke om, hvor fucking fedt han havde det, og om alle de piger, han lavede, og de himmelske strande, som han solbadede på. Min fætter har altid haft tendens til at overdrive, men den her historie virkede meget detaljeret og sand. Hvis bare en tredjedel af det var sandt, så var jeg nødt til at prøve det.

For at være helt ærlig kørte mit liv ikke særlig godt på det tidspunkt. Jeg var 22 og boede stadig hjemme hos mine forældre. Jeg havde læst til idrætslærer, og at ende som idrætslærer på et paradisisk hotel i et europæisk land, hvor der dengang var fuld knald på økonomien, var nok min bedste chance for at få mig et liv, der var værd at leve. Jeg havde allerede rejst en del rundt, men ikke så meget uden for Frankrig, så det var også på tide. Jo mere jeg tænkte over det, desto mere overbeviste jeg mig selv om, at min fætter havde ret.

Et par uger senere sad jeg til jobsamtale på Club Meds hovedkontor i Paris. Jeg fik en introduktion til selskabets historie og arbejdsgange - ånden og reglerne. Jeg blev præsenteret for livet i landsbyen og fik besked på, at jeg skulle arbejde de sædvanlige 6 dage om ugen til en månedsløn på £633 (6000 kroner). Som rejseleder fik man kost og logi betalt, så lønnen var mere end rigeligt til at have det sjovt.

Min jobsamtale om eftermiddagen gik også godt. At kalde interviewspørgsmålene "basale" ville være en overdrivelse, og jeg opfyldte åbenbart også deres fysiske krav. Jeg fik jobbet.

Ugen efter tog jeg til Spanien. Jeg var officielt ansat i kæden, og det tog jeg ekstremt seriøst. Det var mit første job, og passede mig helt perfekt. Livet på Club Med var afslappende og perverteret på samme tid.

Den spanske kyst er gudesmuk. Hotellet var også majestætisk, og bestod af en stor hovedbygning og flere andre barakker. Da jeg ankom, fik jeg udleveret en arbejdsuniform og tildelt et værelse. Så mødte jeg mine nye kolleger: en masse belgiere, nogle franskmænd og et par tyskere, og så blev jeg taget med ned i koncertsalen for at lære nogle obligatoriske dansetrin.

På alle Club Med-etablissementer skal samtlige rejseledere opføre en forestilling for gæsterne hver aften. Denne elendige optræden varede mellem 30 og 45 minutter og var nok det eneste, jeg ikke var tilfreds med, da jeg underskrev kontrakten. Jeg fortalte mig selv, at det var noget, jeg bare var nødt til at gøre for at få lov til at score piger på hotellets natklub.

Dengang så en typisk arbejdsdag på Club Med sådan her ud: Jeg stod op klokken 9, spiste morgenmad, forberedte dagens aktiviteter efterfulgt af spil og kaffe, så frokost på farten, planlægning af eftermiddagens sportsaktiviteter, hvorefter jeg satte legene i gang, fik en drink, deltog i aftenens forestilling og sluttede dagen af med at fyre den af på klubben i en times tid - seks dage om ugen. Det var intenst. På de travleste dage gik jeg i seng omkring klokken 1 om natten for at få så meget søvn som muligt. Men de fleste gange - som enhver 22-årig med respekt for sig selv ville gøre - blev jeg på natklubben til de tidlige morgentimer og brugte min status til at score piger, som jeg så slæbte med hjem i min hytte.

Det var på det tidspunkt, at jeg sandede, at mænd og kvinder er kneppemaskiner. Det er ekstremt let at få sex på Club Med - alle er på ferie og er fulde hele tiden. Det er indbegrebet af sex for sexens skyld. Derudover går folk halvnøgne rundt hele dagen, hvilket også får safterne til at stige.

Jeg har aldrig set så mange folk knalde - især på stranden. Personligt tror jeg, at jeg brød alle mine rekorder i løbet af de syv år: i gennemsnit to piger om ugen. Ganget med syv højsæsoner løb det op i en hel del damer - nok omkring 750 i alt. Eftersom alt er ensartet på Club Med - outfits, lønninger, livsstil - kan man kun måle sig med de andre rejseledere ved at sammenligne antallet af piger, man river med hjem på værelset.

Der var også en anden ting, som jeg lærte af livet på Club Med: man kan ikke købe sig til lykke. For det første kan man ikke rigtig bruge penge til noget der, eftersom alt er inkluderet i prisen. Jo længere tid der går, jo mere gik det op for mig, at alle oprigtigt begynder at føle sig mere fri, når penge ikke længere er et objekt.

Efter et stykke tid fik jeg svært ved at holde Club Med-tempoet. Jeg havde selvfølgelig lyst til at få så meget ud af de pragtfulde omgivelser som muligt på mine fridage, men når jeg ikke arbejdede, var jeg så træt, at jeg ikke orkede så meget. Mine fritidsaktiviteter bestod næsten udelukkende i at sove, gå i poolen og gå ture på stranden. Jeg lærte forsvindende lidt om stedernes lokalhistorie.

En tourguide er som regel udstationeret i fire til syv måneder ad gangen, før han bliver flyttet til et nyt sted. Efter Spanien tog jeg til Grækenland. Så til Tyrkiet, Bahamas og Senegal for så at tage tilbage og runde stærkt af i Tyrkiet.

Tyrkiet i 1997 var den vildeste tid i mit liv. Det hotel, jeg arbejdede på, lå i Bodrum, som er det tyrkiske svar på Saint Tropez. Gæsterne var meget åbne, og om aftenen var alle klar på at fyre den af. Efter seks år i branchen var jeg ret erfaren, og det var efterhånden blevet ret naturligt for mig at underholde børnene om dagen og hooke op med deres enlige mødre om aftenen. Jeg bragte glæde til to generationer på 24 timer. Jeg blev der i alt i ni måneder.

På trods af, at jeg ikke helt kan genkende mig selv i de ting, som jeg gjorde dengang, får jeg stadig et smil på læben, når jeg tænker tilbage på de gode, gamle tider. Efter syv år som rejseleder besluttede jeg mig for at komme videre i teksten. Hvis man lever i en bobbel som Club Med i for lang tid, kan det være svært at slippe ud igen. Jeg var 29 og skulle finde et ordentligt arbejde. Da jeg blev tilbudt et job i Paris, takkede jeg ja med det samme.

Det var svært at vende tilbage til det virkelige liv, især fordi jeg var blevet passet og plejet fuldstændigt i mine syv år på Club Med. Det tog mig noget tid at komme mig over livsstilen og finde en eller anden form for stabilitet. Jeg har ikke været på en Club Med siden.

Læs mere VICE:

Jeg levede som en konge i Venezuela i en måned for 750 kr.

Her er hvad piger i virkeligheden snakker om

Billeder af det der gør folk glade