FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Hvorfor har cubanske mænd perler i dilleren?

Vi undersøger en af Cubas mest mystiske sexritualer - den sagnsomspundne penisperle.
Tegning af Klari Moreno.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Spanien.

Sex er overalt i Cuba. Fra det øjeblik, man ankommer i lufthavnen, føles det, som om man lige er blevet transporteret til et parallelunivers fyldt med lækre, solbrune salsadansere. Vigor King Size kondomer står stablet i kassevis bag butiksruderne, og på de mere lurvede værtshuse kan man købe et Momentos kondom med en enkelt cubansk peso.

Det cubanske regime har bandlyst porno, men underligt nok kan man se det i fjernsynet på nogle barer. Stamgæsterne kaster nonchalante blikke efter det, som var det en tilfældig fodboldkamp, der var på, frem for et par, der er fastlåst i hed elskov. Seksuel dygtighed vægtes meget højt. Efter noget tid i landet opdager man, at det cubanske samfund er gennemsyret af sex, og at der findes utallige historier, myter og overtro omkring det. En af dem er "Perlen" - en form for penis talisman, som jeg først hørte om fra Julia, en spansk veninde, der bor i Cuba.

Advertisement

Julia havde boet i Østrig, før hun kom til Cuba i 2008 for at arbejde som assistent hos en kunstner. "De tre år, jeg brugte i Wien, var en lang tørkeperiode. Alt virkede koldt og indviklet der, og jeg var ikke rigtig interesseret i nogen. Da jeg landede i Havana, gik det op for mig med det samme, at Cuba ville være noget helt andet."

I ugerne før hendes job mødte hun en fyr, der hed Nelson. "Han var den eneste mand, jeg mødte i løbet af de uger, der ikke viste seksuel interesse lige med det samme, selv om jeg senere fandt ud af, at det bare var en strategi. Men jeg kendte ikke rigtig nogen i Cuba, og var mere end klar til at gøre en ende på min wienertørke. Efter vores tredje møde tog jeg ham med hjem til mig. Vi kyssede, hvilket naturligvis førte til, at jeg rørte hans pik. Der mærkede jeg noget hårdt - altså ikke bare hans erigerede tilstand, men noget der mindede om en marmorkugle under huden på hans penis. Jeg kiggede ned, og det var dér, jeg så perlen."

Ifølge Arianna Villafaña, en cubansk læge på Móstoles University Hospital, er perlen en lille kugle, der ofte er lavet af plastik, og som placeres under huden på penis, gennem et lille indsnit. Proceduren foretages som regel i hjemmet uden nogle af de rette sanitetsforhold. "Ideen er at forbedre den seksuelle præstation," siger Arianna. "Den cubanske myte går på, at kvinder bliver helt vilde af nydelse, når de mærker perlen under samleje."

Advertisement

Dr. Almudena López, der er sexterapeut og Ariannas kollega på Móstoles University Hospital, siger, at der ikke noget anatomisk grundlag for, at perlen skulle være så succesfuld. "For virkelig at kunne stimulere klitoris burde perlen placeres helt nede ved roden af penis, og det sker aldrig. G-punktet kan nemt nås med en finger, men er langt mere besværligt at nå direkte med penis. En stor del af erotik er selvfølgelig psykologisk, så i og med at den famøse perle er omgærdet af en del mystik, kan det sagtens være, at den kilder hjernen mere end nogen anden del af kroppen."

"Jeg husker ikke rigtigt at have mærket noget særligt med perlen," siger Julia. "Eller måske gjorde jeg, jeg ved det ikke. Men jeg tror jeg var mere ophidset over, at min wienertørke var forbi. Nelson fortalte mig, at han havde gjort det, mens han var i militæret uden nogen form for bedøvelse, og at den var ret irriterende i starten, fordi hans hud var for stram. Men han var så stolt af den, fordi han betragtede proceduren som et eller andet virilitetsritual."

Kondomer, der sælges på en bar

Arianna Villafañe insisterer på, at perlen kan have katastrofale konsekvenser for ejerens helbred. I de år hun arbejdede på Hospital Provincial Saturnino Lora i Santiago de Cuba oplevede hun hvordan penisperlen førte til både stivkrampe, infektioner i forhuden og koldbrand hos patienter. "Personligt så jeg kun en patient med forhudsinfektion, hvor perlen måtte fjernes kirurgisk, men jeg har hørt om tilfælde hvor dele af penis måtte fjernes på grund af alvorlig koldbrand."

Advertisement

De fyre, der har en eller flere perler i deres penis, er som regel unge mænd i militæret, indsatte eller sømænd - ikke bare fra Cuba, men fra hele verden. Trenden siges at have nået Cuba gennem søfarende handelsmænd i 1960'erne, der vendte hjem fra Asien med teknikker og viden om modificering af kønsdelene. Faktisk siges traditionen at stamme fra indsatte yakuza-medlemmer; en perle for hvert år i fængsel. Men proceduren var også fremherskende i Filippinerne. I Kina tog handelsmænd skridtet videre: de indopererede en lille rangle i deres penis, for at give deres seksuelle eskapader det helt rette lydspor.

Gennem nogle venner lykkedes det mig at få fat i Manuel, der har en perle i sin penis. Fordi jeg allerede var vendt hjem til Spanien, kommunikerede vi via Telegram, en af de eneste messaging-tjenester, der virker i Cuba. Manuel er 35, har fire børn med tre forskellige kvinder, og lever af at købe og sælge importerede madvarer fra Miami. Da han først hørte om perlen, var han stadig barn, men efter han kom i militæret, blev han endelig konfronteret med en. "I badet og omklædningsrummet havde jeg bemærket, at et par af gutternes pikke havde sådan nogle mærkelige, runde knuder," siger Manuel. "Jeg spurgte dem om det, og de forklarede. Et par uger senere fik jeg selv foretaget proceduren. Der var en fyr i barakken, der plejede at gøre det for alle, der ville have det, og han lavede også min. Men jeg lavede min egen perle."

Advertisement

Han tog sin vens råd, stjal en dominobrik, knækkede den i stykker, valgte den bedste del, og begyndte at polere den indtil den var rund og havde den rette størrelse. "Den skal poleres grundigt, hvilket betyder, at man skal gå rundt med den i munden hele dagen og sutte på den som om den var et stykke slik, trille den rundt mellem tænderne indtil den bliver en glat, lille bold. Jeg var endda nede og træne med perlen i munden. Da jeg var klar, opsøgte jeg ham, der foretog indsnittene. Jeg skulle lægge min penis på en flad overflade, og han rev et stykke af min hud af med den tilspidsede ende af en tandbørste. Det var der, han lavede snittet. Det gjorde sindssygt ondt, men jeg vidste, at det ville være det hele værd, fordi det går lige i trusserne på alle de søde jevitas. Man får lagt en forbinding på dilleren bagefter, så man kan ikke vaske sig eller onanere i et par dage."

Jeg spurgte ham, om han var bange for, at han ville få infektioner eller miste sin virilitet, men han sagde, at smerten og risiciene var det hele værd. "Perlen stimulerer klitoris cirka 20 gange mere, end hvis man har sex uden den. Da jeg var i militæret plejede folk at fortælle en historie om en fyr, der knaldede en lidt skrøbelig jevita, som faktisk fik et hjerteanfald. Hun bristede bogstaveligt talt næsten af ren nydelse. Hvis du vil forføre en viejita, har du bare brug for din perle, og så har du hende. Det er det bedste."

Advertisement

Det eneste, jeg kan se, der brister, er penisser fyldt med sår og koldbrand, men Manuel er urokkelig. I den næste besked, jeg får på Telegram, står der: "Hvis jeg var i Europa, ville du få lov at prøve perlen, chica."

Læs mere fra VICE om pikke og alternative operationer her:

Jeg borede hul i mit kranie for at udvide min bevidsthed

[Ting du skal vide, hvis du overvejer at få lavet en ny penis](ting du skal vide hvis du får lavet ny penis)

Hvad Hitlers angiveligt deforme pik kan lære os om den måde, vi opfatter ondskab på