FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Hvorfor er teenagepiger så glade for bøsseporno?

Teenagepiger over hele verden opsøger i stigende grad bøsseporno på internettet. Vi kigger nærmere på fænomenet.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Teenagere er fremtiden. Men de er også skræmmende. De er en evig honningkrukke af sejhed, og den eneste generation, der forstår sig på Snapchat og Vine. Selv om nogle teenagere er nobelprisvindere eller popstjerner, kan størstedelen af dem kategoriseres som liderlige, forvirrede baby-voksne, der gør alt, hvad de kan for at holde sig underholdt, inden det bliver sengetid.

Advertisement

Et biprodukt af dette er Tumblr: Et internetunivers, hvor teenagere stortrives med at re-blogge halverotiske, kunstfærdige GIFs. Er du på jagt efter noget sjofelt, skal du ikke lede længe for at finde standardudvalget af kink-entusiaster, cam-piger og pro-sex LGBT-bloggere. Men trænger man dybere ind i det blåtonede sociale netværk, finder man horder af heteroseksuelle teenagepiger, hvis passion for bøsseporno giver udtrykket "drengeglad" helt ny mening.

Selvom vi generelt accepterer både heteroseksuelle mænd og kvinders forkærlighed for lesbisk pornografi – fordi vi som samfund har mange hundrede års erfaring med at seksualisere kvindekroppen og skildre den kvindelige seksualitet som noget flydende og performativt – så har bøsseporno aldrig nydt samme anderkendelse. Først på det seneste er piger begyndt at re-blogge yaoi manga (grafiske japanske tegneserier om drengeforhold af romantisk eller erotisk karakter, der for det meste er skrevet af og for kvinder), undertøjsreklamer med androgyne herremodeller i hovedrollen, og nuttede portrætter af almindelige (men genetisk begavede) bøssepar. Bloggen Boys Love World eksisterer for eksempel i høj grad i kraft af sin betragteligt fanskare af unge, kvindelige brugere. Bloggen råder den uindviede bruger til at forberede sig på: "At blive 'blown away' af de mest sexede, nuttede og hotte fyre" - og leverer tilsyneladende også. Endnu en blog med et overvejende flertal af kvindelige følgere er Pretty Gay Boys, der har en mere amerikansk æstetik. Det er tydeligt, at læserne af disse blogs er langt fra at kunne klassificeres som en ensartet enhed. Nogle piger er besat af mangaen, andre vil have den ægte vare, og så er der dem, der identificerer sig som "shippers" - eller fanpiger, der bare nyder at sætte deres yndlings karakterer fra TV sammen i fiktive bøsseforhold.

Advertisement

Læs også: Fire unge danskere fortæller om, hvordan det føles at springe ud

Jeg tager kontakt til Anupama Kalyanam, der er psykoterapeut med speciale i pubertetsalderen, for at finde ud af, hvorfor så mange teenagepiger pludselig kan lide bøsseporno. Kalyanam arbejder som socialrådgiver i New York, hvor hun specialiserer sig i LGBTQ-ungdom. Hun mener, at besættelsen skyldes internettet og teenagere, der opfører sig som teenagere. "Det er en almindelig del af det begær og den tiltrækning, man udforsker i puberteten," siger Kalyanam. "Internettet gør det nemmere at finde eksempler på forskellige former for seksuel opførsel. Jeg ved ikke, om teenagepiger ville have haft så meget held med at finde bøsseporno før internettet."

Det er naturligvis også via internettet, at den japanske "boys' love"-vildskab har spredt sig til fans over hele verden. Yaoi-con, en årlig manga- og animefestival, der hylder "mandlig skønhed og passion," afholdes for 14. gang i San Francisco til september. Jeg dykkede dybere ned i den besynderlige afkrog af nettet og fulgte homoblogs, indtil jeg faldt over en hel underkategori af russiske piger med en særlig bøsseporno-fetisch.

"Jeg forestiller mig, at homoseksuelle mænd dufter bedre [end heteroseksuelle mænd]."

20-årige Anastasia "har elsket bøsseporno siden hun var omkring 16." Hun voksede op i Moskva, hvor seksuel omgang med en person af samme køn kun har været lovligt siden 1993, og hvor homofobiske holdninger er udbredte. Hun har derfor altid følt, at der var noget syndigt og frækt over at se bøsseporno. Men da det begyndte at gå op for hende, at hun så småt blev lun på sine mandlige, homoseksuelle venner, besluttede hun sig for at dykke dybere ned i sin seksualitet. Det viser sig, at mange teenagepiger faktisk svarer ret bramfrit, når man spørger til, hvorfor de kan lide bøsseporno: "Tiltrækningen var ubestridelig, men svær at forklare," fortæller Anastasia mig over email, efter at have svaret på det opslag jeg lagde up på Tumblr i håb om at få en forklaring på #teens. "Jeg føler mig mere tilpas med at være tiltrukket af homoseksuel maskulinitet, end heteromaskulinitet," siger hun. "Jeg forestiller mig, at homoseksuelle mænd dufter bedre [end heteroseksuelle mænd], eller i det mindste de homomænd, jeg godt kan lide. Jeg tænder på fyre, der er mere androgyne og drengede, men stadig lidt muskuløse.

Advertisement

"Trendy russiske piger er ikke rigtig interesserede i heteroseksuelle mænd," siger Anastasia med hentydning til Ruslands dominerende maskulinitetsideal. Anastasia nægter sågar at se på heteroseksuelle, der dyrke sex. "Hvad har vi tilfælles med dem?" spørger hun. "De kan lide øl, fodbold, og patter. Vi kan lide nye trends og musikalske stilarter."

Set i et historisk perpektiv har homoseksuelle mænd længe bestemt kulturelle trends fra periferien, men Anastasia, der flyttede fra Moskva til Los Angeles i 2012, kalder sin interesse for homoseksuelle mænd for noget andet og mere end en trendy påtagethed. "At lede sine teenagehormoner ind i dyrkelsen af homoseksuelle mænd lader til at være den eneste måde at opnå nogen form for seksuel befrielse," siger Anastasia. Hun ser bøsseporno som en måde at nyde pornografi fra et kvindeligt perspektiv: "Jeg kan se bøsseporno og udleve min seksualitet derigennem, men samtidig undslipper jeg det mandlige syn og dets seksualisering og objektivering," siger hun.

"Trendy russiske piger er ikke rigtig interesserede i heteroseksuelle mænd."

Det er fristende at drage en konklusion om, at teenagepiger kan lide bøsseporno fordi det er bemyndigende, og for at trodse samfundets mandesyn. Men alt dette kan også fortolkes som en ekstrem fetichering af "gay best friend" fænomenet, der parrer homoseksuelle mænd og heterokvinder grundet fælles interesser. (Ingen homoseksuelle mænd ønskede at kommentere på sagen.) På den yderste yderfløj findes de såkaldte "girlfags" - defineret på Urban Dictionary som "kvinder, der er ekstremt tiltrukket af homo/biseksuelle/transmænd." En hurtig Tumblr-søgning på tagget afslører en del splittelse omkring begrebet. Piger, der kalder sig "girlfags" anklages ofte for at bidrage til LGBTQ-problemstillinger, objektivere homoseksuelle mænd, og i det helt taget bare at være over-ivrige. Det kontroversielle begreb kan spores tilbage til 2003, hvor en artikel i BUST Magazine forsøgte at legitimisere "girlfag" som seksuel orientering. I 2012 kom "girlfag" et mere officielt skridt nærmere på at blive optaget i homo-vokabulariet, da Janet W. Hardy, der er forfatteren bag den kinky kult-bestseller The Ethical Slut, skrev memoirer om sit liv som selvudnævnt "girlfag". Selvom Kalyanam aldrig har mødt nogen "girlfags" gennem sit arbejde, kan hun godt se, "hvordan det ville kunne føles passende for nogen, og problematisk for andre. Men så længe alle har givet deres samtykke, og der ikke er nogen, der kommer til skade, synes jeg ikke rigtig, man kan fordømme det på nogen måde."

Advertisement

Til sidst spurgte jeg min teenguru Anastasia, hvad hendes holdning var til begrebet. "Jeg kan ikke rigtig lide ideen om at objektivere homoseksuelle mænd, når jeg ser bøsseporno. "Det er ikke min intention, men det er vel uundgåeligt. Hvis jeg var ude efter at få en eller anden form for hævn over de mænd, der har gjort mig fortræd, ville jeg bare se dominatrix-videoer. Men de er kedelige. Jeg kan godt lide at se folk blive tilfredsstillede. Jeg har ikke lyst til at tænke på smerte, medmindre, det er den slags, der er tilfredsstillende med det samme."

Fik du læst:

Mød Danmarks første transkønnede pornopar

Det er smukt at være homoseksuel i København

Sådan lærer blinde om sex i Danmark