Unge kvinder, ældre mænd: Kærlighedens naturlov - og mit livs traume

Det begyndte i 7. klasse, og det var Lars fra niende, der startede det hele. Det var ham, der grundlagde mit kompleks. Et traume med rod i verdenshistoriens mest almindelige kærlighedsfænomen: Når yngre kvinder er sammen med ældre mænd.

Lars var lederen i den mest magtfulde drengegruppe på skolen. Om vinteren kontrollerede han og de andre det lovløse område bag gymnastiksalen, hvor gårdvagten ikke blandede sig, når de stoppede møgbeskidt sne ned i ens hals. Nytårsaften hærgede de byen. De sprængte alt i luften, og en dag kom Lars i skole med en stor forbinding om sin arm. Det var noget med et kanonslag, han havde holdt i hånden.

Om sommeren kørte de rundt på deres tunede PGO-scootere og samlede veninder med løse g-strenge langt op ad ryggen op, mens jeg cyklede hjem fra fodbold. Jeg kendte godt deres veninder. De gik i min klasse. I timerne, når mine venner og jeg havde dem for os selv, var vi stærke. Vi ejede lokalet. Vi var stjernerne. I modsætning til Lars og banden havde vi empati, vi kunne skrive og læse, og vi kunne stort set alle sammen berette om, hvordan vi på fodboldholdet havde banket en af nabobyerne aftenen forinden. Men udenfor klasseværelset var vi ingenting.

I frikvarteret forlod vores kvindelige klassekammerater os, og uden at se sig tilbage forsvandt de længere ned ad gangen og ned til 9. klasse. Så gik de sammen med Lars og banden ud og røg eller ned i Brugsen for at købe en kanelstang og billig appelsinsodavand. Imens kunne Jesper, Søren, Jakob, Ask, Christian, Jan, Martin og jeg snakke om, at det alligevel var vildt nok, at Harry Potter i den nye bog bliver udvalgt til at deltage i Flammernes Pokal-turneringen, selvom han er tre år for ung.

Jeg kunne være blevet kronisk traumatiseret af meget i 7. klasse. Men det var den unfair fordel, der lå i aldersforskellen mellem os og dem fra niende. Det var to år. To år, som var umulige at konkurrere med. Lars havde et forspring, som hverken en førsteholdsudtagelse eller 13 i danskstil kunne indhente. Og det kunne mine kvindelige klassekammerater ikke stå for.

Fænomenet er så almindeligt, at det nærmer sig en naturlov: Ung kvinde, ældre mand. Den omvendte alderskonstellation findes også, men klassikeren er, at det er kvinden, som er yngst. At det er hende, der skal finde en mand, som kan matche hendes veludviklede og langtfra alderssvarende modenhed. Og det er ham, der skal finde en kvinde, som kan forlænge hans ungdom og give ham en følelse af, at patriarkens rolle ikke er helt udspillet endnu. At det handler om længslen efter noget, man enten engang var eller engang bliver, har jeg efterhånden erkendt. Men jeg forstår det ikke.

Forleden aflagde jeg et af mine daglige besøg på et tabloidmedies nyhedsside. Fra en musikfestival blev årets såkaldte 'babe' kåret, og den pris gik til 31-årig Lene, som - og det var det, der fangede min opmærksomhed - proklamerede, at "det er lidt ældre, lidt erfarende fyre, jeg godt kan lide", hvorefter hun i øvrigt fortalte journalisten, at "cocktails og shots bare ryger ned", og at hun har "kæmpestore silikonepatter". Nu er jeg er ikke udpræget til "kæmpestore silikonepatter", så på den måde var det ikke et grimt deja-vu, jeg fik mig den dag på internettets udgave af skolegården. Men det gav mig en anledning til at google, hvad der egentlig foregår.

Først fandt jeg en nyhed om, at jo større aldersforskellen i et parforhold er, desto større er risikoen for, at de går fra hinanden. Så læste jeg om en norsk undersøgelse fra 2013, som på én gang bekymrede og beroligede mig. Bekymrede, fordi det blev klart, at kvinder mellem 18 og 30 år sådan helt generelt vil have mænd, der er ældre end dem selv. Altså. En 30 år gammel kvinde er blevet stillet spørgsmålet: Er du mest til a) yngre, b) jævnaldrende eller c) ældre mænd. Her er der så et eller andet inde i hende, der har fået hende til at svare: c) ældre. Det samme har en 18-årig gymnasieelev. Og en 24-årig universitetsstuderende. Men undersøgelsen beroligede mig også, fordi den konkluderede, at mænd fra 18 til 20 år generelt søger opad, når det gælder alder. Og at man med tiden begynder at kigge ned ad. Jeg er 27 år lige nu. Er det nu, det sker? Er det nu det tipper?

Efter 9. klasse havnede jeg i en gymnasieklasse, hvor der sad 26 piger. De fleste kom fra tiende - de havde været på efterskole, de havde prøvet at gå på diskotek, de havde fået venner i hele regionen, og de havde knaldet med en, der garanteret havde prøvet det før. Jeg kom fra Holmskolen, som lå lige rundt om hjørnet, og jeg bildte mig ind, at gymnasiet var et sted, hvor alder ikke betød noget for hierarkiet. Men jeg var naivt uvidende.

Særligt 3.g'erne - de her høje, voksne, erfarne og kloge mænd med pletskæg næsten helt op på kæberne - var overlegne. Deres status blev manifesteret, når de til morgensamlingerne blev hyldet, hvis de i weekenden havde taget en 'putte' med hjem på drengeværelset i mor og fars parcelhus. En underviser fortalte mig, at det oftest var sådan, at pigerne i en gymnasieårgang styrede showet i 1.g, og så ville magtbalancen vippe over til drengenes fordel i 2. og 3.g. Der var håb, tænkte jeg.

Et par år senere konstaterede jeg, at mine venner og jeg, de nye 3. g'ere, havde fået en større og dybere stemme - men vi var slet ikke lige så eksotiske som dem, der havde brugt fire måneder af deres sabbatår på at rejse rundt i Thailand eller dem, der var kommet ind på en eller anden handelshøjskoleuddannelse i en eller anden by, hvor de var flyttet ind på et eller andet værelse, der var halvt så stort som det drengeværelse, de lige havde forladt. I det her spil er man to år bagud. Og det bliver man ved med at være.

For fem år siden - dengang jeg var 22 og syntes, at Jennifer Aniston var det ultimative, og at hun kun blev lækrere og lækrere med årene - spurgte jeg en af mine journalistmedstuderende - en mand midt i 30'erne - om han var begyndt at 'kigge ned ad'. Ja, sagde han, det var han begyndt på for længe siden. Året efter fik min gode og jævnaldrende ven en kvindelig kæreste, der var fem år ældre end os. En fem år ældre kvinde, som var blevet til en kæreste. Hun var ikke bare en eller anden, han havde stået tæt op ad til Grøn Koncert.

Da min benovelse og begejstring havde lagt sig, kunne jeg mærke mit kompleks gå i udbrud. Lars havde givet mig en fobi for aldersforskel. Hvad taler man med en på det tidspunkt 28-årig kvinde om? Gider hun bruge sin tid på en ung mand som mig? Burde hun ikke - ligesom alle de andre, hun deler køn med - have taget en rigtig og ældre mand med livserfaring? Men for nylig skete der noget nyt.

En af mine andre gode og jævnaldrende venner blev kærester med en kvinde, der er fire år yngre end os. Hvad taler man med en på det tidspunkt 22-årig ung kvinde om? Har vi overhovedet noget til fælles, når hun ikke er bekendt med selvmordstruslerne efter Take Thats opløsning i 1996? Når hun ikke aner, hvordan Brian Laudrup fejrede sit udlignende mål mod Brasilien i VM-kvartfinalen to år senere? Og når hun ikke kan huske, hvor hun var den 11. september 2001? Og hvordan skal jeg - en nu 27-årig mand - håndtere hende og hendes veninder?

I deres selskab oplever jeg mig selv splittet mellem to modsatrettede følelser: På den ene side ser jeg mig selv som en ældre, færdiguddannet mand, der er for gammel og for kedelig, når jeg hænger ud med dem. På den anden side kan jeg finde på at betragte mig selv som en ældre, færdiguddannet mand, der er for umoden og barnlig, når jeg hænger ud med dem. Er det nu? Er det her skæringspunktet i enhver mands kærlighedsliv? Er det nu det tipper?

Jeg synes stadig, at Jennifer Aniston er lækker, men jeg kan pludselig også se noget i en Kylie Jenner (og hun er altså født året efter, Take That gik i opløsning.) Da jeg fandt ud af det, blev jeg lidt rystet over mig selv. Jeg syntes, jeg havde foretaget min klammeste google-søgning nogensinde - og jeg ville jo bare finde ud af, hvor gammel hun var. Men måske er det sådan, det er fra nu af. Måske er det sådan, jeg og alle andre skal til at betragte mig. Og hvad tænker min vens unge kærestes jævnaldrende drengevenner ikke, når jeg hænger ud med dem? Se, nu kommer der sådan en gammel idiot, der kun er noget i kraft af sin alder.

Læs mere om kærlighedskvaler fra VICE:

Jeg tog til BDSM-workshop for at genvinde mit selvtillid i sengen

Sådan føles det, når din kæreste er dig utro med en, du kender

Jeg luskede rundt i min lokale IKEA for at finde ud af, hvad par skændes om