Advertisement
Advertisement
Hun voksede op i 90'erne efter Sovjetunionen kollapsede, og hun mener, de unge russere hun møder er utilpas over at tale om sex og seksualitet på grund af de modstridende politiske omvæltninger, der er sket gennem deres barndom. "Amerikansk kultur væltede ind over vores samfund på en meget voldsom måde," siger hun. "Lige pludselig var sex over det hele på TV, men vi havde stadig ikke seksualundervisning i skolerne."Der var for meget og for lidt information på én gang, men den nuværende situation er værre, mener hun. "Nu er der slet ingen information," siger hun. "Putin kom og indførte en politik, hvor familien og kirken er de vigtigste ting, og han lukker alting ned."Den russiske regering tilbyder stadig ikke seksualundervisning i skolen til trods for en voksende HIV-epidemi. I 2013 retfærdiggjorde den daværende børne-ombudsmand, Pavel Astakhov, sin modstand mod seksualundervisning med ordene: "Den bedste seksualundervisning, der findes, er russisk litteratur."Men Tanya er ikke interesseret i at bruge Sexprosvet som en politisk fuckfinger mod Dumaens ihærdige "beskyttelse" af nationens ungdoms uskyldighed. For at tage til en af Sexprosvets begivenheder skal man være over 18. "Vi opererer indenfor loven," siger hun, i den stemme, jeg forestiller mig, hun bruger, når hun er lærer, og ikke gider høre noget pis.Når det kommer til sex fatter regeringen ingenting.
Advertisement
Advertisement
"Der er kun to firmaer i Rusland, der har tilladelser fra ministeriet," siger han. "Mit og Sergei Pryanishnikovs."Pryanishnikovs kælenavn er "den russiske Larry Flint," sandsynligvis ikke mindst på grund af al den tid, han har tilbragt i retssale: Han har sagsøgt politiet for razziaer og tyveri, og sagsøgt kulturministeriet, da de forsøgte at lægge en dæmper på kreativiteten i hans vulgære sprog i titler som Anal Supremacy og Brave Female Masturbators."Jeg var meget interesseret i det juridiske aspekt af pornodistributionen," fortæller Pryanishnikov mig over telefonen. Den medievante entreprenør bor i Sankt Petersborg, hvor han uden held stillede op som borgmester i 2003 med løftet om at give byen en seksuel revolution. Ikke desto mindre blev hans serie i fire dele, White Night of Sankt-Petersburg, som han lavede for at hylde byens 300-års jubilæum, en kæmpe succes.Der er ingen, der forstår mig her i landet. Putin er den sande forbryder, ikke mig.
Advertisement