FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

I Rusland er undergrunds-sexfester en form for seksualundervisning

Den russiske regering har forbudt både seksualundervisning og produktionen og distributionen af "illegal" pornografi – men der er en bevægelse som er fast besluttet på at omgå Putins moralisering.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Det kunne lige så godt være fredag aften foran en biograf. Udenfor et kulturcenter i Moskva står kvinder i højhælede sko og mænd i jakkesæt i kø, mest i par, og snakker lavmælt sammen. Mændene hviler hænderne på deres partners hofter. Ved indgangen får en pige i jeans ikke lov til at komme ind.

"Men jeg vil så gerne ind!"

Nej.

Hun tager sine bukser af, folder dem sammen, og lægger dem i tasken.

Advertisement

"Må jeg nu komme ind?"

På et lille sort/hvidt skilt står der: Porno Pop Fest.

Ifølge nogle af de mere stilfulde i køen er det ikke nemt at få billetter til sexfesten. De håbefulde skal udfylde et skema online. Så lurer festarrangørerne på de sociale medier for hver enkelt ansøger og foretager en vurdering ud fra ansøgerens "udseende" og hvorvidt de har fælles venner.

Indenfor er der et dansegulv, hvor to piger i S/M-masker spiller Die Antwoord. I et andet lokale sidder gæsterne parvist, mens en glimmerklædt, 23-årig blondine ved navn Elena Rydkina giver instruktioner i en mikrofon.

"Rør din partners knæ."

"Tag tøjet af hinanden."

En lang række avancerede dildoer ligger henkastet ved siden af hende - de var en del af en tidligere demonstration.

Sidste år startede Rydkina og hendes veninde Tanya Dmitrieva Sexprosvet, et projekt om seksualundervisning for voksne, hvor de, ifølge dem selv, gerne vil udrydde "seksuel ignorance i et land, hvor sex ikke eksisterer." Mere præcist går de efter at bekæmpe seksuel analfabetisme i et post-sovjetisk landskab gennem en kombination af foredrag (med titler som "Æstetisk gynækologi: Statistik og socialt begær" og "Magt og seksualitet: Etablering af queer-teori") og events, hvor sex spiller en positiv rolle, ligesom Porno Pop-festerne. De afholder også events om emner som polygami og BDSM, som ifølge Dmitrieva er tabu i Moskva, hvor det kædes sammen med kultagtige subkulturer og svines til som "perverteret og beskidt – selv af søde mennesker og venner af familien, som jeg respekterer og elsker."

Advertisement

Dmitrieva er i 20'erne, snakker lynhurtigt, og er tidligere fransklærer på et gymnasium, før hun blev medstifter af Sexprosvet. Under aftenens event styrter hun rundt fra rum til rum og panikker over konstruktionen af fetish-labyrinten. Hun uddeler visitkort: "Tanya Dmitrieva: Jeg laver sex hver dag."

Når det kommer til sex fatter regeringen ingenting.

Hun voksede op i 90'erne efter Sovjetunionen kollapsede, og hun mener, de unge russere hun møder er utilpas over at tale om sex og seksualitet på grund af de modstridende politiske omvæltninger, der er sket gennem deres barndom. "Amerikansk kultur væltede ind over vores samfund på en meget voldsom måde," siger hun. "Lige pludselig var sex over det hele på TV, men vi havde stadig ikke seksualundervisning i skolerne."

Der var for meget og for lidt information på én gang, men den nuværende situation er værre, mener hun. "Nu er der slet ingen information," siger hun. "Putin kom og indførte en politik, hvor familien og kirken er de vigtigste ting, og han lukker alting ned."

Den russiske regering tilbyder stadig ikke seksualundervisning i skolen til trods for en voksende HIV-epidemi. I 2013 retfærdiggjorde den daværende børne-ombudsmand, Pavel Astakhov, sin modstand mod seksualundervisning med ordene: "Den bedste seksualundervisning, der findes, er russisk litteratur."

Men Tanya er ikke interesseret i at bruge Sexprosvet som en politisk fuckfinger mod Dumaens ihærdige "beskyttelse" af nationens ungdoms uskyldighed. For at tage til en af Sexprosvets begivenheder skal man være over 18. "Vi opererer indenfor loven," siger hun, i den stemme, jeg forestiller mig, hun bruger, når hun er lærer, og ikke gider høre noget pis.

Advertisement

Det betyder dog ikke, at hun synes, loven er god. "Mange af de nye love trækker os tilbage til totalitarismen," forklarer hun, og henviser til alt fra den kontroversielle lov fra 2013, der gjorde det ulovligt at lave "homo-propaganda", til den nyere "Big Brother-lov", der er en voldsom anti-terrorindsats. Navnet har loven fået af selveste Edward Snowden.

Foto via Facebook

Faktisk er Sexprosvet ikke den første gruppe i Moskva, der forsøger at skabe en seksuel frigørelse midt i Putins lovmæssige moralisering – men de er bedre udstyret til at bekæmpe det end deres mere pornofikserede forgængere, i hvert fald lige nu. Langt fra den indre bys jagtmarker, i en sportsbar udenfor Moskva, himler en mand i 40'erne ved navn Sergey Loginov med øjnene. "Når det kommer til sex fatter regeringen ingenting."

I 2003 kom politiet hjem til den selvudråbte "opfinder af den russiske pornoindustri." De ransagede hans lejlighed, gennemgik hans papirer og tog hans båndoptager og hans bånd. En domstol i Moskva dømte ham for "ulovlig distribution" af pornografisk materiale under Artikel 242 i den russiske forfatning – som forbyder al "illegal" produktion og udbredelse af pornografi – og det gav ham et års betinget fængsel - "fantasifængsel," som Loginov ynder at kalde det. "Dumme, vanvittige, fascister," siger han.

Det var på det tidspunkt, at hans karriere begyndte. "Efter politiet angreb mig, sagde jeg, 'I smadrer mig for ingenting. Kalder I det porno? Er billeder af nøgne piger porno? Jeg skal give jer rigtig porno.'" Fra det tidspunkt var hans skæbne forseglet – i 2004 alene lavede han 20 film. "Det er politiet, der har gjort mig til pornoproducer i Rusland."

Advertisement

Uden seksualundervisning kan porno tjene som unge russeres port til sex og seksualitet. I 00'erne var der forsøg på at præcisere det tvivlsomme juridiske fundament under Artikel 242. Hvad er det præcis, der definerer "ulovlig" pornografi? Men politikerne i parlamentet trak sagen i langdrag, fordi de vidste, at de ikke kunne håndhæve det omfattende forbud, de ønskede. "Der er ingen grund til at indføre en lov, som ikke kommer til at fungere," sagde fuldmægtig Oleg Morozov fra det ledende russiske parti Det Forenede Rusland i 2006 – selv hvis pornografi efter hans mening "ikke var en værre forbrydelse end xenofobi og ekstremisme."

For at sælge pornografi i Rusland skal kulturministeriet først godkende det. Loginov siger, at han har lavet 250 regeringsgodkendte film – flere end nogle andre i Rusland, påstår han.

Der er ingen, der forstår mig her i landet. Putin er den sande forbryder, ikke mig.

"Der er kun to firmaer i Rusland, der har tilladelser fra ministeriet," siger han. "Mit og Sergei Pryanishnikovs."

Pryanishnikovs kælenavn er "den russiske Larry Flint," sandsynligvis ikke mindst på grund af al den tid, han har tilbragt i retssale: Han har sagsøgt politiet for razziaer og tyveri, og sagsøgt kulturministeriet, da de forsøgte at lægge en dæmper på kreativiteten i hans vulgære sprog i titler som Anal Supremacy og Brave Female Masturbators.

"Jeg var meget interesseret i det juridiske aspekt af pornodistributionen," fortæller Pryanishnikov mig over telefonen. Den medievante entreprenør bor i Sankt Petersborg, hvor han uden held stillede op som borgmester i 2003 med løftet om at give byen en seksuel revolution. Ikke desto mindre blev hans serie i fire dele, White Night of Sankt-Petersburg, som han lavede for at hylde byens 300-års jubilæum, en kæmpe succes.

Advertisement

Men Pryanishnikovs dage som agitator for den seksuelle revolution er slut – han er ejendomsmægler i dag. "Da jeg begyndte, var porno et uprøvet marked," fortæller han, "men forretningen døde på grund af internettet. Det er umuligt at bekæmpe pirateri."

Når det kommer til online porno, tager regeringens vagthund Roskomnadzor over for kulturministeriet. En lov fra 2012 tillader den russiske regerings kommunikationsorgan at udelukke hjemmesider uden en dommerkendelse. Siden da er censuren gået fra at lukke sider med børneporno, til at forbyde sider som Pornhub, fordi de efter sigende "promoverer utraditionelle seksuelle relationer og afføder mangel på respekt overfor forældre og andre familiemedlemmer."

Loginov voksede op 150 kilometer fra Moskva. Under hans barndom i Sovjetunionen var det "fuldstændig umuligt at læse noget som helst om sex," siger han. "Vi kunne ikke engang få noget på det sorte marked – det eksisterede ikke udenfor Moskva." Men trods en kort, produktiv periode i 00'erne har online-pornoens fremgang også tvunget Loginov til at søge lykken andetsteds. Han lavede sin sidste film for fem år siden, på 1. sal over baren, hvor vi sidder.

"Der er ingen, der forstår mig her i landet," siger han. "Putin er den sande forbryder, ikke mig. Hvem kan lære hvem om livet? Putin kan i hvert fald ikke lære mig noget."

Tidligere på ugen samledes adskillige unge professionelle, herunder Elena Rydkina fra Sexprosvet, i et arbejdsfællesskab i Moskvas centrum for at organisere en paneldebat om fremtidens sex. "Vi kommer til at have mange sexeksperter fra industrien til at tale, men ingen, der laver porno – de lever alle i skjul," forklarede Rydkina og trak på skuldrene.

Læs mere på VICE:

Et portræt af en stenrig russisk 'oligark'

Jeg anmeldte Pornhubs nye virtual reality porno

Jeg laver porno med min mor