"Helt ærligt, så tænker jeg da, at danske studerende er forkælede"

"In Denmark they actually PAY you to study?!" Hvor tit har man ikke fået folk i udlandet til at måbe over de gunstige forhold som studerende i Danmark? Det er jo lidt vildt, når man tænker over det: Du får ikke bare en gratis uddannelse - du får også løn for at tage den. Men okay, så lever du også i land med et skatteniveau, der kan fremkalde lige så forundrede reaktioner, som når man beretter om velfærdsstatens frynsegoder.

Men står det til regeringen, kan det snart være slut med at prale helt så højt over livet som studerende i Danmark. Tirsdag fremlagde Lars Løkke Rasmussen sin længe ventede 2025-plan, der skal sikre, at nationaløkonomien hænger sammen og skaffe en masse ekstra milliarder til statskassen. Og her sagde statsministeren, at fremtidens SU skal bestå af lige dele stipendium og lån, hvilket i praksis betyder, at SU'en bliver 20 procent mindre, end den er i dag. Eller i runde tal 800 kroner mindre om måneden. Til gengæld kan du så få lov at låne 1300 kroner ekstra om måneden og tjene lidt flere penge ved siden af studierne. Som en lille trøstepræmie vil regeringen også lave en skatterabat til nyuddannede, som dermed har nemmere ved at få deres studiegæld ud af verden.

Udmeldingen er allerede blevet mødt af protester fra oppositionen såvel som fra studerende, der gik på gaderne for at demonstrere over udsigten til SU-forringelser. Får regeringen sin vilje, vil 'justeringen' (læs: forringelsen) af SU'en gælde fra efteråret 2019, men selv efter implementeringen vil der være tale om "verdens mest generøse SU", understregede Lars Løkke på pressemødet.

Og det kan han have ret i, vores statsminister. Tænketanken DEA har kigget nærmere på de nordiske SU-ordninger, og her kan man se, at vi danskere er længder foran vores nabolande. I Sverige og Norge er SU'en under halvdelen af den danske - dog bemærker rapporten, at der kan være andre økonomiske fordele, der gør det billigere at studere længere nordpå.

Jacob Rathlev er områdechef for enheden for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut, og hans job er blandt andet at nærstudere SU-systemet. Ifølge ham vil den foreslåede reform få gælden til at vokse betydeligt for de kommende generationer af danske studerende:

"Man kan altid diskutere, om den nuværende model er for generøs, men der er tale om en markant forringelse af vilkårene. Man vil som studerende have nogle andre økonomiske betingelser og formentlig blive tvunget til at skulle gældssætte sig, medmindre man finder arbejde ved siden af."

Til gengæld, siger han, viser erfaringerne fra Norge, at det ikke har påvirket den sociale mobilitet negativt, at man er gået over til en lånebaseret model. En model, som vel at mærke er mere vidtgående end den, som regeringen i Danmark lægger op til.

"Hvis man kigger på, hvad der er sket dér, så kan vi se, at de studerende arbejder lidt mere end før, og at de faktisk er hurtigere færdige med studierne end førhen, fordi de har større incitament. Derudover er det værd at bemærke, at nordmændene i højere grad end danske studerende får hjælp af deres forældre, og at de har lidt færre udgifter til boliger og studiematerialer gennem forskellige ordninger. Man kunne godt forestille sig, at danske politikere også på den måde vil prøve at gøre livet lidt sødere for de studerende, hvis man skærer i SU'en. Det er i hvert fald et greb, man har til rådighed."

En del af forslaget er møntet på at nedbringe antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark. Dem er der kommet mange flere af, siden en EU-domstol i 2012 slog fast, at EU- og EØS-statsborgere har krav på SU på lige fod med danskere, så længe de har et arbejde.

En af dem, der nyder godt af den ordning er 22-årige Sophie Chakroun Jacobsen fra Norge. Hun læser lægemiddelvidenskab i København, og hun lægger ikke fingrene imellem, når hun vurderer den økonomiske fordel ved at studere i Danmark.

"For mig er det jo en decideret god forretning at tage min uddannelse her frem for i Norge. Og helt ærligt, så tænker jeg da, at danske studerende er forkælede i forhold til andre studerende i Norden. Nu får jeg selv dansk SU og er vældig taknemmelig for det," siger hun.

Norge gennemførte allerede i 2002 den SU-reform, som mange borgerlige sukker efter i Danmark, og det betyder, at nordmænd ikke får en krone i stipendium men derimod et lån, som i 2015 var på 82.754 danske kroner om året. 40 procent af lånet bliver til gengæld eftergivet, hvis man gennemfører studiet på normeret tid. I Danmark fik man samme år 70.836 kroner om året i stipendium og mulighed for 36.240 i studielån.

"Jeg synes, det er virkelig positivt, at Danmark satser så meget på at gøre det attraktivt at tage en uddannelse. Det er ikke rart at stå tilbage med en stor gæld. Når det så er sagt, så er studielånet i Norge så fordelagtigt, at det for mange er en glimrende løsning. Jeg kender ikke nogen i Norge, der har fravalgt at tage en uddannelse, bare fordi de får oparbejdet en studiegæld undervejs."

Sophies finske studiefælle Henrik Launio får 3600 kroner om måneden i SU fra sit hjemland. I Helsinki kunne han med nød og næppe klare sig for beløbet, men i Danmark slår pengene ikke til, fordi et studiekort i Danmark ikke giver adgang til de samme goder, som han er vant til hjemmefra.

"I Finland kan man få adgang til særlige studieboliger med kraftigt nedsat husleje, men udbuddet er langt mindre end efterspørgslen. Derudover findes der mange restauranter, hvor man som studerende får en klækkelig rabat gennem en statslig støtteordning. Et solidt måltid mad behøver ikke koste dig mere end et par euro, og hvis du lever på et stramt budget, kan du spise der flere gange om dagen og en spare en masse penge. Der er også store rabatter på offentlig transport," fortæller han.

Snart kan Henrik se frem til en pæn stigning i sin indkomst, når han overgår fra finsk til dansk SU. Han har nemlig også fundet et job, der baner vejen til stipendiet. Den 28-årige finne kan godt forstå, at den danske regering vil have SU'en ned på et niveau svarende til de øvrige nordiske lande, men han synes stadig, det er en dårlig idé.

"Det er vel et forventeligt træk fra en regering, der ønsker at spare penge, men jeg finder det stærkt bekymrende. Finlands regering har gjort det samme, og i begge tilfælde er det udtryk for, at man bevæger sig væk fra den nordiske velfærdsmodel og i retning af amerikanske tilstande. Det er den helt forkerte vej at gå."

Men det er den vej, det går. Spørgsmålet er bare hvor langt. Jacob Rathlev påpeger, at intet er sikkert, før de politiske forhandlinger om 2025-planen er afsluttet.

"De forskellige områder er forbundne kar i et samlet regnestykke. Hvis det eksempelvis lykkes DF at få skatterabatten lidt ned, så kan man holde hånden over SU'en."

Men selv hvis regeringen får sin vilje, skal det nok gå alt sammen, mener han. Selv med 20 procent mindre i SU og en større studiegæld som følge.

"Dem, der gennemfører en videregående uddannelse, kommer stadig ud og tjener flere penge end de ufaglærte, og så har man gode forudsætninger for at betale et studielån tilbage. Så selvom man skal låne lidt mere til sin uddannelse, er det stadig en god investering."

Læs mere fra VICE:

Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit SU-lån?

Jeg tog på rustur og endte med at hade mig selv og alle andre

To dage i jobaktiveringens buzzword-helvede