​Jeg er en magtfuld kvinde i finansverdenen, og jeg brænder alle mine penge af på købesex

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada.

Jeg er kvinde i midt-40'erne, som er i et forhold med en an anden kvinde. Vores forhold lider af det samme problem som mange andre pars: sex-delen er død, alt andet er absolut fantastisk. Jeg arbejder på Bay Street i Toronto. Jeg er en ekstremt velkendt personlighed i det, jeg ville beskrive som et meget professionelt erhverv. Sidste år besluttede jeg mig for at begynde at udforske escortservice, og jeg er gået hen og blevet ret glad for servicen.

Men det hele startede ikke så fantastisk. Jeg researchede markedet i omkring seks måneder, før jeg besluttede mig for at lave min første booking. Der er mange udbydere, der henvender sig direkte til mænd eller heteroseksuelle par, men det er svært at finde dem, der giver specifikt udtryk for, at de vil arbejde med kvinder, og som egner sig til mine præferencer. Jeg betragter mig selv som et meget pylret menneske. Det tror jeg et eller andet sted, at alle mennesker er, men jeg er en meget kræsen person. Jeg foretrækker en moden kvinde, der har set lidt af hvert, og som ved, hvordan hun skal opføre sig, er selvsikker og dannet. Så i princippet søger jeg ikke bare en kvinde der er intelligent, men også en stilet, sofistikeret person, der ikke vil virke malplaceret ved siden af mig.

Første gang, jeg lavede en aftale med en escortpige, lejede jeg et hotelværelse og ventede to timer længere, end den tid vi havde aftalt, inden hun endelig ankom. Hun viste sig at være ubetænksom og taktløs - hun kom brasende ind med en rygsæk på skulderen, og hele oplevelsen var overstået på en halv time. Efter hun gik, bemærkede jeg, at hun havde taget den dyre flaske vin, som jeg havde bestilt til lejligheden, med sig, såvel som den mad, jeg havde bestilt. Hun bad om begge dele - hun stjal dem ikke fra mig - men det var stadig ekstremt kikset.

I min opvækst havde jeg ikke rigtig nogen holdning til sexarbejde, og jeg var egentlig ret ligeglad. Det mener jeg ikke på en nedsættende måde, det var bare ikke så vigtigt for mig. Det var først, da jeg mødte Lisbeth - escortpigen, der gav mig min første rigtige oplevelse, næsten to måneder efter det førnævnte møde - at det gik op for mig hvor fantastiske og medmenneskelige, de her kvinder kan være. Alt ved hende imponerede mig: måden hun talte på, måden hun gebærdede sig, hendes punktlighed. Det var alt sammen utroligt elegant. Efter det kan man rolig sige, at jeg var solgt.

For mig handler det om meget mere end bare sex. Mødet, småsnakken, den intellektuelle samtale, hendes holdning og udstråling - det hele er forspil. Det, der tænder mig, er at se en, der er godt bygget og meget selvsikker, som jeg selv er. Jeg tror ikke, at der er mange escortpiger, der har mødt en kvinde som mig, og derfor prøver jeg altid at behandle dem på en fantastisk måde. Som var de prinsesser. Det er meget, meget vigtigt for mig at behandle sexarbejdere med respekt og værdighed. Jeg har givet dem gaver og overraskelser, som de aldrig havde forestillet sig, at de ville få. På en måde ved jeg godt, at det er selvisk: hele processen med at gøre kur til dem - selv når jeg allerede har betalt for tiden - giver mig en adrenalinrus.

Selvom jeg er umådeligt glad for at være klient, spørger jeg tit mig selv om, hvor længe jeg kan blive ved sådan her. Jeg har aldrig gjort det her i min karriere eller mit privatliv, så det er stadig forholdsvist nyt for mig, men ja, jeg er utro. Det benægter jeg ikke. Nogle mennesker ville måske sige, "du mødes med en escortpige, så det er ikke at være utro." Det er jeg ikke enig i - jeg er utro. Det kommer selvfølgelig forud for mine personlige behov, så jeg er nødt til på en måde at se igennem fingrene med det. Min partner ved det ikke, mine kolleger ved det ikke. Der er ingen, der kender til det her liv, udover mig, og mine escortpiger.

Derudover er det eneste, der bekymrer mig, at de her kvinder er blevet mine veninder, hvilket på en måde er meget sværere, end escortdelen af det. De her kvinder er så skønne, og jeg ville elske at kunne forblive venner med dem. Jeg har aldrig bare sådan gjort et venskab forbi. Men jeg ved ikke, om det ville betyde noget for dem i sidste ende. Jeg er indforstået med, at det aspekt er en del af jobbet, men det ville gøre ondt på mig.

Ironisk nok tror jeg på en måde, at jeg er blevet meget beskyttende over for de her kvinder. Det er som om, at jeg er deres frelser. Jeg vil sørge for at de har det godt, fordi jeg har den største respekt for dem. Jeg ville ikke kunne gøre deres arbejde, så jeg tager virkelig hatten af for det, de gør. De giver ikke alene meget af sig selv - fysisk og mentalt - men det er generelt bare et enormt krævende og udmattende arbejde. De her kvinder er blevet en del af mit liv, og de betyder ekstremt meget for mig.

*Navne i artiklen er blevet ændret for at beskytte de medvirkendes identiteter.

Læs meget mere fra VICE lige her:

En forretningskvindes guide til sex på forretningsrejser

Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

Håndværkeren der jagter pædofile i sin fritid