Jeg er aseksuel, og nej, der er ikke noget galt med mig

Martin Spangsbro-Pedersen er 36 år og aseksuel. Han er forperson for Foreningen for Aseksuelle i Danmark, der blev stiftet i april 2016, og er desuden frivillig hos LGBT Danmark. Her er hans historie som fortalt til Søren Peter Knudsen.

Jeg kan ikke huske nogensinde at have haft en seksuel fantasi. Når jeg kigger på et andet menneske – uanset hvem jeg kigger på – føler jeg hverken trang eller lyst til at gå i seng med dem eller se dem nøgne, så hvorfor skulle jeg fantasere om det?

Da jeg var teenager og vi så en film i klassen, så reagerede de andre, hvis der var en sexscene. Jeg følte ingenting. Det var ligegyldigt. Og fordi jeg ikke reagerede ligesom dem, måtte det jo være mig, der var noget galt med, tænkte jeg.

I sjette-syvende klasse fik jeg en interesse for en af de andre drenge i klassen. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan. Jeg var ikke forelsket i ham – jeg syntes bare, han var smuk at se på. Senere kunne jeg mærke den samme slags interesse i andre drenge, så jeg blev efterhånden overbevist om, at jeg var homoseksuel. Jeg havde ikke lyst til at have sex med kvinder, og derfor måtte jeg jo automatisk være homoseksuel – det er jo det eneste alternativ, der findes, tænkte jeg.

Jeg sprang ud og var i et enkelt kortvarigt forhold i midten af tyverne. I et forhold forventes det jo, at der er et seksuelt element. Efter de første par gange, vi havde sex, tænkte jeg: Er det her virkelig en big deal for så mange mennesker? Jeg kunne se, at han fik noget andet ud af det, end jeg gjorde. For mig føltes det bare mærkeligt og akavet og rodet. Jeg mærkede ikke noget. Jo, der kom en udløsning, men to sekunder senere tænkte jeg: 'Hvad skal jeg købe ind til aftensmad?' Jeg synes ikke, jeg fik noget ud af det. Men så tror folk, at det er fordi, jeg ikke gjorde det med den rigtige, eller at vi gjorde det forkert.

Min forkerthedsfølelse gik ikke væk, efter jeg sprang ud – den blev tværtimod stærkere med årene. Jeg forsøgte at fortrænge tankerne. 'Nu er jeg jo sprunget ud, nu er jeg fri for det hele.' Indre ro og alt det der. Men følelsen var der stadigvæk og boblede under overfladen. Det var en meget frustrerende tid, fordi jeg manglede ord for mine følelser.

Jeg blev engang spurgt, om jeg nogensinde er blevet misbrugt som barn, eller har været udsat for et seksuelt traume. Det indforståede er ligesom, at noget må være gået galt. For det kan da ikke være normalt, at folk udvikler sig til at være aseksuelle? Folk spørger også, om det skyldes min hormonbalance. Jeg har aldrig fået det tjekket, fordi for mig at se, er der jo ikke noget galt med mig. Jeg reagerer bare anderledes end nogle andre mennesker gør.

Hvis jeg er i byen, ved jeg sjældent, om folk flirter med mig, for jeg har utroligt svært ved at genkende de der signaler. Hvis det er en person, jeg har et positivt indtryk af, kan jeg godt spille med på den, men jeg prøver at være opmærksom på, hvad jeg selv signalerer. De skal jo helst ikke tro, at vi skal i seng med hinanden et par timer senere.

Jeg kan godt lide at kysse. Til forskel fra mine oplevelser med sex, så kan jeg mærke, at jeg får noget ud af at kysse og kramme et andet menneske. Der er ikke den samme ligegyldighed. Det giver en følelse af komplethed. For mig er det nok i sig selv. Jeg tænker ikke på, at jeg gerne vil noget mere.

Jeg har prøvet at onanere, men det har været for at reducere stress mere end noget andet. Jeg kan godt mærke på min krop, at der er noget, der føles anderledes bagefter, men jeg får ikke som sådan nogen nydelse ud af det eller har trang til at gøre det. Nogle af mine venner fortæller, at de er 'nødt til' at gøre det – mindst en gang om dagen. Sådan har jeg aldrig selv haft det med min krop.

For fire år tid siden faldt jeg over begrebet aseksualitet på nettet og så, at der var mennesker, der identificerede sig sådan. Jeg læste personlige beretninger på Tumblr fra folk i hele verden og kunne for første gang genkende mig selv i fortællingerne. Deres historier beskrev også forkerthedsfølelsen og hvordan, de havde haft den i mange år. Det gav mig en følelse af, at det ikke kunne være mig, der var noget galt med.

Folk snakker rigtig meget om, hvor fantastisk sex er – nogle gange er det som om, de nærmest ikke kan tale om andet. Og de bruger så meget tid og energi på at finde nogen at gøre det med. Sex er jo sundt, og derfor er et liv med sex både sundt og godt – ergo må et liv uden sex være dårligt. Det er den logik, de fleste mennesker opererer ud fra. Og når jeg så kommer og bryder med den logik, så tvinges jeg til at retfærdiggøre mig selv, hvilket er udfordrende.

Jeg føler mig sjældent velkommen i den slags samtaler. Så bliver jeg 'andetgjort' i forhold til andre – der ligger jo en forventning om, at det er noget alle interesserer sig for. Jeg har ikke lyst til at ødelægge den gode stemning, så jeg finder typisk min telefon frem og chatter med nogen eller spiller et spil. Det er sjældent at nogen opdager det – sikkert fordi de er så optagede af at snakke om sex.

Jeg tror, det havde gjort mit liv så meget lettere, hvis jeg havde kendt til aseksualitet noget før. Men der er et stykke vej endnu, før jeg selv ville være tilfreds med den repræsentation, der findes. Der findes ingen litteratur om det på dansk, og man skal være heldig, hvis man finder en aseksuel karakter i en film - og så er det en birolle. Ellers er det kun antydet som med Sherlock Holmes eller Sheldon fra Big Bang Theory. Andre seksuelle minoriteter er jo væsentligt bedre repræsenteret, uanset om repræsentationen så er god eller dårlig.

"Er du sikker?" Det er nok det værste, man kan spørge mig om. Når jeg nu endelig er sikker på min seksuelle identitet, så er det ubehageligt, når nogen sår tvivl om den identitet.

Efter jeg opdagede aseksualitet, har jeg fået et sprog for, hvor mange forskellige måder, man kan være tiltrukket af et andet menneske på. Derfor kan jeg meget bedre relatere til andre mennesker nu. Jeg er også blevet bedre rustet til at imødekomme folks normer og tanker om, hvad der udgør et menneske. Forkerthedsfølelsen er væk, for nu er jeg et sted, hvor jeg passer ind.