Jeg levede som en konge i Venezuela i en måned for 750 kr.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Valutakrisen og det sorte marked har skævvredet Venezuelas økonomi på trods af, at landet har større oliereserver end noget andet land i verden. Ifølge regeringen er én euro 8,3 venezuelanske bolivar (VEF) værd, men på det sorte marked kan du få op til 812 VEF for den samme euro.

Det skyldes primært regeringens komplicerede og uigennemskuelige valutasystem, som jeg ikke vil forklare her - dels fordi jeg ikke forstår det, og dels fordi der allerede er masser af forklarende artikler på det der internettet.

Til gengæld vil jeg gerne slå et slag for Venezuelas turistindustri. På grund af det komplicerede valutasystem er dit liv nemlig bomben, hvis du har fremmed valuta på lommen i det her vanvittige land, hvor man som lokal skal stå i kø i mere end fire timer for at købe toiletpapir. Forholdene er faktisk så forskruede, at man kan leve vildere, end hvis man var Kanye Wests og Jesus Kristus' helt eget regnbuebarn, for kun 750 kr. om måneden.

Før jeg begav mig ud på mit luksuseventyr, lavede jeg en liste over alle de svedige ting, jeg ville prøve:

• Leje et værelse med en sindssyg beliggenhed i Maracaibo (hvor jeg bor) i en måned
• Sove på fem-stjernet hotel
• Købe en flybillet til hovedstaden Caracas
• Leje en cabriolet en dag
• Købe en masse øl
• Købe en masse stoffer
• Få massage og akupunktur på det mest luksus sted, jeg kan finde
• Give en fuld tank benzin til alle i min bygning

Efter at have lavet min liste, solgte jeg €100 på det "sorte marked". Du forestiller dig sikkert allerede et møde med en eller anden læderjakketype med falske Aviators og truckerkasket, der leder en ring af selfiestick-sælgere, når han ikke har travlt med finde på konspirationsteorier om verdens elite, men i Venezuela skriver man bare på Facebook, at man vil sælge €100. Sværere er det ikke.

Så venter man bare, og før eller siden køber nogen dine penge.

Det er dog ikke super sikkert, at gå rundt med så mange penge på lommen, så jeg overførte dem til min bankkonto.

Det første jeg gjorde var at skaffe det her lækre værelse til 9600 VEF om måneden - dvs. 90 kroner. Udlejeren var tydeligvis en venlig sjæl, for det er nærmest umuligt at leje et værelse i Venezuela nu om dage grundet den høje inflation på 150%. Inflationen gør det kort sagt virkeligt usandsynligt, at du skulle tjene penge på at leje din ejendom ud.

Mit næste auto-erotiske greb i lommerne var på et fem-stjernet hotel. Hotellet, som forresten får statsstøtte af den venezuelanske regering, havde nogle fuldstændigt latterlige priser: 7000 VEF for én overnatning inklusiv morgenmadsbuffet og adgang til swimmingpoolen. Det er 65 kroner per nat. Jeg følte mig som Stein fucking Bagger.

Et par dage senere købte jeg en flybillet til Caracas, som er hovedstaden i Venezuela og indtil for nyligt den by, hvor der bliver begået flest drab i verden. Turen tog omkring 50 minutter og kostede mig 60 kroner. Jeg havde nu brugt en tredjedel af mit budget og havde masser af ting tilbage på listen.

En af mine mange uopfyldte, livslange drømme var at køre i en rød Cadillac fra '59. Det kostede mig præcis 45 kr. at leje bilen i 12 timer, hvilket sagde mig, at der er plads til nogle lidt større drømme i Venezuela. Ikke desto mindre har jeg aldrig set sejere ud, end jeg gjorde i den bil, hvilket naturligvis er ret trist, men fuck dig, jeg er bare et menneske, og jeg har også følelser og behov og drømme og alt det der.

Jeg blev spurgt af mere end 30 mennesker, om de ikke godt måtte tage et billede af bilen. Hvis du er ligesom mig, så måler du også din succes på, hvor mange der vil have et billede af dig og din 45 kroner dyre øse, og på den skala kørte det sgu ret godt for mig.

Benzin er lidt af et sprængfarligt emne i mit land for tiden. En liter blyfri 95 koster 0,097 bolivarer. 0,048 bolivarer/literen er standardprisen på diesel, som er den mest brugte type brændstof i offentlig transport. At fylde en 40-liters tank op med blyfri 95 koster mindre end 4 VEF, og man betaler mindre end 6 bolivar for en 60-liters tank, hvilket vil sige langt under 2,50 kroner i begge tilfælde. Ved grænsen til Colombia stiger literprisen dog til 83 bolivarer.

Det kostede omkring tre kroner at fylde tanken på min 60 år gamle bil, hvilket vel egentligt er okay.

Næste punkt på listen var at købe åndssvagt mange øl, så jeg besluttede mig for at se, om jeg kunne få åndssvagt mange øl 75 kroner. Det viste sig ikke at være noget problem. Jeg fik købt 238 øl for det relativt beskedne budget. Tænk på det næste gang, du giver 50 kroner for en grøn Tuborg.

Hvis du synes det er deprimerende, så overvej, at man i Venezuela kan få tre gram højkvalitetskokain for 40 kroner. Det er vildt, men det er ikke 20-gram-hash-koster-kun-55-kroner vildt, hvilket tilfældigvis er tilfældet i Venezuela.

Efter at have fået fråderen på tog jeg tilbage til min hjemby og fandt fem gode restauranter. Her fik jeg pasta, cæsarsalat, pizza, fisk, burgere, og risotto. Gennemsnitsprisen for hver ret inklusiv drikkevarer var mellem 1500-1700 VEF, hvilket er omkring 16 kroner.

Jeg begyndte at føle mig nedtrykt over, at eksperimentet næsten var overstået, så jeg besluttede mig for at forkæle mig selv med en gang kropsæltning. Jeg var endda heldig at finde et sted, hvor massøsen vaskede sine hænder med cannabiskrystaller før massagen, fordi det skulle have en "helende" effekt. Ikke værst. Det kostede mig omkring 19 kroner. Jeg havde endda lidt penge til overs i budgettet, så jeg fik den samme behandling to dage i træk, fordi man ligeså godt kan leve drømmen, når man får mulighed for det.

Jeg blev ramt af skyldfølelse efter al selvforkælelsen og havde lyst til at give noget tilbage til verden. Selvom du måske ikke tror på det, vil jeg faktisk gerne være et godt menneske. Jeg bor i en bygning med 45 andre beboere, og jeg siger dårligt nok godmorgen til nogen af dem, hvilket har naget mig i lang tid. Jeg talte med formanden for bygningen og spurgte ham, om han ville have noget imod, at jeg fyldte alles benzintanke op. Det havde han selvfølgelig ikke. Benzinen for i alt 32 biler endte med at koste mig 120 bolivar, hvilket er mindre end 20 kroner.

Det var det. Jeg havde ikke flere penge tilbage, men det føltes sgu meget godt at slutte på en altruistisk note. Da eksperimentet omsider var forbi, indså jeg hvor trist et liv, vi lever hver dag her i Venezuela. Men for jer, mine kære udenlandske venner, er det hele slet ikke så trist. For jer er Venezuela et drømmeland.

Lad mig lige afslutningsvis vise jer, hvad man kan få for en 100 bolivar-seddel, som er den største pengeseddel i landet.

Det her:

Den orange tube er en slags venezuelansk Nutella, men det kan du jo være ligeglad med.

Vi ses, næste gang du tager på charterferie!

Mere fra VICE:

Denne fastfoodkædes Twitterprofil er styret af en høne

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Her er de tatoveringer, som danske tatovører er mest trætte af at lave