​Jeg tilbragte en nat som sexobjekt i Red Light District

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Holland.

For nyligt læste jeg et interview med Madeline Holden, hvor hun konstaterer, at mænd ikke længere behandler kvinder som sexobjekter. Hun kommer også ind på, at mandekroppen er ved at gøre comeback. Og med den stigende interesse for porno til kvinder og film som Magic Mike XXL, har hun måske fat i noget. Interviewet fik mig i det hele taget til at spekulere på, hvordan det i virkeligheden føles at blive behandlet som et sexobjekt. Så jeg besluttede mig for at finde ud af det.

Jeg ser rimeligt standard ud, så jeg blev nødt til at kaste mig ud i noget ret ekstremt for ligefrem at blive et sexobjekt. En hurtig striptease for min kæreste var ikke nok. Nej, for virkeligt at forstå, hvordan det føles, var jeg nødt til at bruge en aften på at sætte min store bunke øjenguf af en krop til skue i et vindue for tilfældige forbipasserende. Og hvor gør man bedre det end stedet, der er ensbetydende med kommerciel liderlighed: Red Light District i Amsterdam.

Jeg bankede på hos en af distriktets sexarbejdere for at spørge, om jeg kunne leje hendes "kontor" for 400 kr. Hun var tydeligvis ikke imponeret af mit tilbud, så jeg havde brug for en ny plan. Heldigvis har jeg en ven, der bor lige midt i Red Light District, og som var frisk på at låne mig sit vindue, give mig en stol, sætte sig på den anden side af vejen med en øl og bruge dagen på at grine af mig – ikke med mig.

Jeg havde brug for noget lir for at få min lille biks til at se autentisk ud, så med svedige håndflader, og hvad jeg selv mente var en plausibel undskyldning, begav jeg mig ind i den måske mest suspekte sexbutik uden for Sodoma og Gomorra.

"Jeg skal bruge en helt enkel g-streng; sort; ingen pangfarver, og uden leopardmønster."

Som forventet havde butikken lige præcis den g-streng, jeg havde gået og drømt om.

Efter at have brugt den første time på at komme i stødet med imponerende 20 armbøjninger (!) kom øjeblikket, jeg havde frygtet: Jeg smed bukserne. Mine testikler føltes som to indskrumpede rosiner, men jeg tog springet, tændte for LED-lyset og stillede min bare krop til skue for verden.

I de første 20 minutter havde jeg lyst til at krumme mig sammen i et hjørne i fosterstilling og tude. Folk på gaden begyndte at tage billeder og knække sammen af grin. Jo mere nervøs jeg blev, jo mere drak jeg. Og jeg blev virkelig nervøs.

Jeg anede heller ikke, hvor jeg skulle gøre af mine hænder. Skulle jeg holde dem nede langs siden eller flette dem bag hovedet? Jeg besluttede mig i sidste ende for butler-stillingen: hænderne bag ryggen. Efter en halv time skiftede jeg til Usain Bolt's kendte sejrspositur. Som jeg stod nøgen mod den kolde rude, føltes det dog ikke rigtigt som om, der var noget at fejre.

Jeg tænkte, at lidt musik nok ville hjælpe på stemningen, så jeg fyrede op for min mest sexede spilleliste, der normalt er forbeholdt dem, der finder vej til mit soveværelse. Det var en kæmpe brøler set i bakspejlet. Det gjorde hele situationen meget mere stressende.

Da Ginuwine's "Pony" kom på, samlede der sig en flok mennesker udenfor, der alle håbede på at se en forførende, dansende Adonis. Desværre måtte de nøjes med mig – en halvfuld, nervøs mand sidst i tyverne, der har mere tilfælles med Chewbacca end Ryan Gosling. Min sexede forestilling lod heller ikke til at have den store effekt på forbipasserende kvinder – med undtagelsen af latter og i nogen tilfælde synlig væmmelse. Jeg har altid troet, at kvinder var tiltrukket af sjove mænd, men det gjaldt tydeligvis ikke i mit tilfælde.

Da jeg vendte mig om for at skifte nummer, gav jeg mit publikum frit udsyn til mine bare baller. Jeg opsnappede et brudstykke af to forbipasserende turisters samtale: "Prøv engang at tjekke den røv," sagde den ene. "Jesus, Henry, det er en fucking mand. Hvad sker der for dig!" svarede den anden.

Efter at have fået mit første kompliment begyndte jeg at føle mig lidt mere selvsikker omkring min krop. Alle mænd reagerede på samme måde, når de så mig i vinduet: de rystede på hovedet, kom med en vittig bemærkning til deres venner og gik videre til andre, bedre ting. Nulevende mænd er åbenbart ikke (som den gennemsnitlige Renæssance-kunstner var) parate til at beundre den nøgne mandekrop i åbent forum.

Alle fyrene lod til at være ret medfølende og pinligt berørte, mens de fleste af kvinderne var for generte til overhovedet at nærme sig.

Det var fedt at høre fra Holden, at mandekroppen nu bliver hædret på ny, men det var ikke det indtryk, jeg fik gennem min oplevelse. Med mindre du har Channing Tatums krop, kan danse som Channing Tatum og tilfældigvis er Channing Tatum, er det ret usandsynligt, at du nogensinde vil blive opfattet som nogen form for sexobjekt.

Selvom det var frustrerende, at folk gloede på alt andet end mit ansigt, var der bestemt en del af mig, der gerne ville bekræftes med bare et glimt af begær i et blik fra en forbipasserende kvinde. I stedet stod jeg bare der i min g-streng og dansede nedtrykt under de røde lys som en kæmpe, slatten joke.

Efter ca. en time sluttede min vagt og gardinet blev trukket for. Mit eksperiment var slut. Jeg tog tøj på igen, mens jeg prøvede at glemme det hele. Ærligt talt havde eksperimentet slået fejl. Jeg følte mig ikke som et sexobjekt – jeg var bare en stor, nøgen taber.

Mere fra VICE

Billeder der udfordrer fordomme om køn og race

Derfor nægter 40% af folk at date jomfruer

Det kan være overraskende svært at have en trekant som kvinde