Et åbent brev til Noora fra en, der selv har været Isak

*Artiklen indeholder spoilere fra tredje afsnit af sæson tre* Halla Noora Vi er simpelthen nødt til at tale om det stunt, du lavede fredag aften. Helt serr, du dukkede bare uanmeldt op i kollektivet, selvom du ikke bor der længere? Og hvorfor så sent? Så dyrt kan det heller ikke være at flyve fra London til Oslo. Kunne du ikke bare have bestilt billet til en eftermiddagsflyvning, så du ikke dumpede ned midt i gruppevors? Forstår du, vi havde lige gang i noget, Isak og Even og jeg. Og det ødelagde du.

Ser du, jeg har faktisk slet ikke savnet dig, mens du har været væk. Jeg har selvfølgelig tænkt på dig fra tid til anden – hvad du mon lavede i London, hvordan det gik med William, og om du er droppet ud af gymnasiet (?) På Skype så det ud til, at de også har rød læbestift og glattejern i London, så det er jo godt. Det er ikke fordi, jeg er ligeglad med dig. Det er nok bare sådan en out of sight, out of mind-ting. Jeg synes også godt, jeg kan tillade mig at sige det, for jeg har virkelig været der og lyttet interesseret til dine problemer. Der skete meget med William, ja, men nu synes jeg, det ville klæde dig at træde tilbage og gøre plads til Isak. Han har brug for det – og jeg tror ikke helt, du forstår i hvilket omfang.

Du er selvfølgelig ikke klar over, hvor meget du jokkede i den ved at komme hjem på det tidspunkt, du gjorde – så lad mig give dig en hurtig recap: Der var gang i den på dansegulvet, mens vi hørte det der fede remix af Call Your Girlfriend. Isak så hele tiden over på Even, som bare dansede videre med Sonja. (Ugh, Sonja. Hvorfor er hun så smuk? Hvorfor eksisterer hun?) Det var som om, alting bevægede sig i slow motion, og neonmaling kan bare et eller andet, ikke?

Nå, men så lige pludselig kiggede Even tilbage på Isak med et blik, der føltes som at blive skudt ned af en skarptladt sexpistol. Der var ingen i verden, der ikke mærkede noget ved det blik, Noora. Da drengene stod ude i køkkenet efter festen, holdt vi allesammen vejret. I takt med at Even bøjede sig ned og kom helt tæt på Isaks generte ansigt og nedadvendte blik, var det som om, vi kom tættere og tættere på at få den gave, vi er blevet lovet. Livet skulle lige til at blive en lille smule bedre. Tusindvis af frustrede unge skulle se sig selv på tv for første gang, og endelig blive i stand til at sige 'det er sådan, jeg har det!' Men så – da vi skulle til at tage imod den gave – valgte du at vade tilbage i vores liv og flå den ud af hænderne på os, Noora. For fanden.

Måske synes du, at jeg tager det her lidt for personligt? Det gør jeg sikkert også, men ser du, jeg føler mig meget investeret, for jeg havde ikke Isak at spejle mig i, da jeg selv tumlede med de følelser, som Isak gør nu. Jeg havde Ross og Rachel, og det er bare ikke det samme, vel?

Isak er meget forvirret. Det er ikke nemt at være vild med nogen, når man ikke kan sige det til sine venner. Det kender du alt til, ved jeg. Det er endnu sværere, når man kan mærke, at den, man er vild med, også er lidt vild med en – men man ved ikke, hvordan man skal håndtere det, og måske føler man slet ikke, man fortjener det. Det kender du også godt. Men Isak står over for endnu en udfordring, som du ikke forstår, Noora. For Isak skal også forholde sig til, at Even er en fyr. Han ved ikke, hvordan man er vild med en fyr, for det er der ingen, der har vist ham. Han ved slet ikke, hvor han hører hjemme lige nu. (Bogstaveligt talt – for du regner måske også med at skulle have dit værelse tilbage nu?)

Alt det, som samfundet har lært Isak, kan han ikke længere spejle sig i. (Og når jeg siger samfundet, så mener jeg Hartvig Nissens Skole, for det er omfanget af jeres verden lige nu.) Når Jonas og de andre drenge snakker, tænker han bare: 'Sådan har jeg det ikke, hvad er der galt med mig?' Han følte sig endda nødsaget til at tage The Gay Test på nettet. Jeg tror ikke, du nogensinde har behøvet at tage en test for at finde ud af, hvor mange procent heteroseksuel du er, Noora.

Jeg forstår godt, hvis alt det her er lidt hårdt at høre. Du gjorde det jo ikke med vilje, og jeg mansplainer dig også ret aggressivt. Du er nok efterhånden vant til, at folk ser op til dig. Pigerne efterligner din frisure og forsøger at rocke den røde læbestift ligesom dig. Jeg har selv været der – altså ikke med læbestiften, men jeg havde da kæmpe optur over at blive dig i SKAM-testen. Men de her ting behøver jeg slet ikke fortælle dig, for du ved det jo godt. Du behøver ikke at spille beskeden, Noora – jeg vil vædde med, at du er blevet god til at lade som om, du slet ikke opdager al den opmærksomhed, du får. Og det er faktisk derfor, jeg skriver, for det handler ikke om dig lige nu. Vi andre har jo også et liv, som er gået videre herhjemme. Og som vi fortjener at se på skærmen.

Hvis Friends – den utvivlsomt mest hypede og bredt appellerende tv-serie dengang jeg var teenager – havde indeholdt Isaks historie, så havde jeg helt sikkert haft det lidt nemmere som 17-årig. Der sidder en masse unge drenge derude, som virkelig har brug for hans historie. Din kan vi få i forvejen – og du har haft dit moment.

Så vis lige Isak lidt omsorg. Han får snart brug for dig, for jeg tror ikke, det ender godt med Even. Når det sker, så håber jeg, du vil være der for ham. Ligesom vi var der for dig.

Og send lige en melding i forvejen næste gang, ikke?

Kærlig hilsen

Søren

Mere fra VICE:

'SKAM' får mig til at tænke på den ungdom, jeg aldrig fik

Jeg tog på tabertur med Oslobåden for at tage en selfie i skolegården fra SKAM

Fire unge danskere fortæller om, hvordan det føles at springe ud