Kapløbet om at begrave mennesker på Månen

Da den amerikanske infanterisoldat Steven Jenks var udsendt i Irak, plejede hans mor at underskrive de breve, hun sendte ham, med følgende: "Lige meget hvor ensom du føler dig, og hvor langt væk du er, så kan du altid se på månen og vide, at jeg er hos dig. Jeg elsker dig til månen og tilbage igen."

Så da hans mor døde af lungekræft, følte Jenks, at det ville være passende at sende hendes jordiske rester til månen. "Jeg ved, at hun kigger ned på min familie, og derfor vil de måske ikke føle sig så alene," udtalte han.

Jenks er den første klient hos Elysium Space, et firma der tilbyder "himmelske tjenester, der ærer og fejrer livet af din elskede." (Med andre ord fyrer de små mængder kremerede rester ud i rummet). I en pressemeddelelse skrev Elysium: "Tiden er inde til at ændre opfattelsen af døden fra noget underjordisk til noget himmelsk."

Elysium er ikke det eneste firma, der kæmper for at gøre månebegravelser til en realitet. Et andet firma, Celestis, arbejdede med NASA før de i 2008 erklærede, at de havde planer om at udbyde en service, der sender en kapsel med et gram kremerede rester i rummet for omkring 82.500 kroner. Elysium tager 79.000 kroner for en kapsel af samme størrelse (en gennemsnitlig kremeret voksen vejer to til tre kilo, så et gram er ekstremt lidt), selvom de i øjeblikket kører et tilbud på 65.000 kroner for de 50, der først reserverer månebegravelser. Elysium ville sende de jordiske rester til Lacus Mortis-regionen af månen, hvilket ret passende betyder "Dødssøen."

Rumrejse for de døde er egentlig ikke noget nyt. De første kremerede jordiske rester, der blev sendt i rummet, tilhørte skaberen af Star Trek, Gene Roddenberry, der blev opsendt på rumfærgen Columbia i 1992. Fem år senere foretog Celestis den første kommercielle mindeflyvning, da de sendte en raket med askekapsler ombord i kredsløb om jorden. Siden da er kredsløbstjenester blevet en specialitet for firmaet, der også tilbyder et billigere alternativ, hvor resterne flyves op til de øvre lag af atmosfæren, opnår vægtløshed, for derefter at blive returneret til de pårørende. Elysium tilbyder også en kredsløbstjeneste til halvdelen af Celestis' pris og har allerede udsolgt den første mission i 2015.

Kremerede rester har faktisk allerede besøgt steder i universet, hvor levende mennesker aldrig har været. NASA's New Horizons-sonde, der nåede så langt som Pluto, indeholder de kremerede rester af manden, der opdagede Pluto, Clyde Tombaugh, der døde i 1997. Der bliver også allerede reklameret for Deep Space-mindehøjtideligheder; endnu længere rejser, for dem der ønsker at sende jordiske rester ud af vores solsystem – selvom hverken Celestis eller Elysium har nogen egentlige afgange planlagt på nuværende tidspunkt.

Selvom Elysium bliver det første firma, der kan tilbyde kommercielle månebegravelser, er de ikke de første til at lægge nogen til hvile der. I 1999 blev en lille flaske med ca. 28 gram af NASA geologen Eugene Shoemakers kremerede rester fastgjort til rumfartsadministrationens Lunar Prospector-forskningsfartøj, der kolliderede med et månekrater med 6.115 km/t. Shoemaker havde været arbejdet hos NASA i årtier, men blev aldrig selv sendt i rummet af sundhedsmæssige årsager. Han døde i et biluheld i Australien, hvor han var på jagt efter kratere i 1997, hvorefter hans kone og NASA-kollega Carolyn Porco gjorde det til en mærkesag at få ham sendt i rummet. Han blev med Porcos ord "den allerførste menneskelige jordboer, der blev lagt hvile for evigt på et andet himmellegeme."

Som det ser ud lige nu er de kommercielle månebegravelsestjenester fortsat i forudbestillingsfasen. Det er fordi datoerne for begge firmaers afgange fortsat er upræciserede. Hvor regeringer før i tiden har opsendt sonder, der er landet på månen, er der ingen udsigt til offentligt finansierede missioner i de kommende år. I stedet afhænger månebegravelsernes fremtid af Google Lunar XPRIZE, en konkurrence der udbyder $30 millioner som pengepræmie til hold fra hele verden, der kan fuldføre en vellykket opsendelse af et fartøj, der kan lande på månen, med en privat finansiering på 90 procent eller over. Rumfartøjsfabrikant Astrobotic, der har kontrakter med både Elysium og Celestis, er blandt deltagerne. Det samme er Moon Express, som Celestis også har en aftale med.

Der er noget ret fedt i at se på månen og vide, at en del af din elskede befinder sig der. Det er i hvert fald grunden til, at Celestis' medstifter Charles Chafer ser et kæmpe vækstpotentiale i månebegravelser. Den største udfordring er ifølge ham prisen (den gennemsnitlige pris på en begravelse i USA inkl. balsamering, kiste og bedemandsomkostninger er omkring 46.000 kroner; både Celestis og Elysiums tjenester koster over 65.000 kroner). "Månebegravelser er i øjeblikket betydeligt dyrere end den gennemsnitlige pris på begravelser, hvilket til dels begrænser tjenestens popularitet," siger han. Han tror, at det "adresserbare globale marked" på nuværende tidspunkt er på omkring 1.000 om året, men siger, at det kunne stige eksponentielt i takt med at "evnen til at nå til månen bliver mere almindelig."

Mere fra VICE:

Videoen til 'Smack My Bitch Up' er inspireret af en stripklub i København

Sådan fik jeg hævn over min dræbte far

Historien om hvordan "Dr. Crocodildo" banede vejen for sexlegetøj i Kenya