FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Madlavning med muxes - Mexicos tredje køn

Muxes gør op med Mexicos traditionelle kønsdogmer - og så kan de lave mad.

I Istmo de Tehuantepec, i den mexicanske delstat Oaxaca, ligger Juchitán distriktet. Dette var hjemsted for Zapotec civilisationen, og deres sprog og kultur præger stadig området. Noget af det mest iøjnefaldende ved Juchitán er antallet af indbyggere, der identificerer sig som muxes (udtales muu-sjæis), hvilket er det zapotecanske ord for "kvinde".

Men de er ikke kvinder. De er mænd, som klæder sig som kvinder, men de ser ikke sig selv som hverken transvestitter eller transkønnede. I stedet bliver de opfattet som et "tredje køn", og de identificerer sig da heller ikke som værende hverken mænd eller kvinder.

Advertisement

Derfor bliver muxes heller ikke udsat for den samme diskriminering, som homoseksuelle eller transkønnede ellers bliver udsat for i området. De fleste af dem arbejder i traditionelle kvindeerhverv, men der er også muxes, som har arbejde, der ofte bliver udført af mænd.

Det var til Las Velas – oaxacanske fester hvor folk danser, spiser og drikker – at muxes, iklædt den traditionelle tehuana-dragt, blev en etableret del af samfundet. Siden 1970erne har de arrangeret deres helt egen vela: The Authentic Intrepid Danger Seekers – et tegn på at både samfundet og lokalstyret har accepteret Oaxacas kønsdiversitet.

For at lære mere om denne kultur tog jeg til Juchitán for at møde en gruppe muxes. De bød på traditionelle egnsretter, mens de fortalte op om deres liv og deres baggrund.

LA TOYA

Victoria López Ramírez, bedre kendt som La Toya, er 32 år gammel. Hun bor sammen med sin mor María og hendes søstre. La Toya lever af, at ordne både hår og makeup for kvinder og andre muxes. "Jeg sælger tøj, underviser i zumba og laver blomsterdekorationer til fødselsdage og bryllupper", fortæller hun mig smilende. Siden hun var lille, har hun vidst, at hun var tiltrukket af mænd. "Da jeg var 12, fandt jeg ud af, at jeg ville være muxe. Jeg vidste ikke så meget om det, og min familie var heller ikke særligt begejstrede for idéen. Men de havde ikke andre muligheder end at acceptere mit ønske."

La Toya bliver lidt mere tilbageholdende, da snakken falder på Juchitán. "Selvom vi får lov til at være os selv, må folk ikke tro at denne her by er et slags homo-paradis … Der er homoseksuelle muxes, som kommer til Juchitán for at være i fred, da vi af en eller anden grund er blevet en accepteret del af byen – men der er stadig lang vej igen. For det første er det på tide, at vi ikke længere bliver behandlet som en turistattraktion."

Advertisement

Retten, som La Toya har lavet til mig, bliver for det meste spist til morgenmad: hjortegryde med grøn chili, hvidløg og tomater. Hjortekød er ret sejt, så hun koger det i mindst tre timer i vand med hvidløg og olie. Derefter tilføjer hun tomater, achiote (en rød púre man bruger som krydderi), hvorefter hun smager til med chili.

Jeg spørger hende, om det er rigtigt, at nogle familier rent faktisk pacer deres børn til at blive muxes. "Det ved jeg ikke noget om," siger hun. "Men det er helt sikkert, at man ikke kan tvinge nogen til at være homoseksuel. Man kan heller ikke bare påtage sig den rolle, da det er noget, der kommer helt naturligt. Der er familier, som gerne vil have, at deres børn er 'macho', men man kan ikke bekæmpe folks basale instinkter. Det er en af grundende til, at så mange vælger at komme til Juchitán – her kan man nemlig være sig selv.

Læs hele artiklen på MUNCHIES