En historisk gennemgang af boksning mod bjørne

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Fightland.

Uanset hvilket majestætisk medlem af dyreriget, der er tale om, så findes der et røvhul, der er frisk på at gennemtæve det. Derudover findes der en hel horde af andre røvhuller, der er friske på at være publikum til ovennævnte dyremishandling. Alligatorbrydning er så populært i nogle dele af USA, at man rent faktisk kan gå til det. Som om det ikke var bizart nok, er blækspruttebrydning også en ting. Og som vi tidligere har undersøgt, er kænguruer både blevet tvunget til at bokse mod hinanden og folk som Woody Allen i århundreder.

Bjørnen lader dog til at have indtaget en helt særlig plads i hjertet hos verdens dyrehadere. I tidens løb er denne fra naturens hånd perfekt udrustede dræbermaskine nemlig blevet tvunget til både at bokse og bryde med mennesker (formentligt hovedsageligt mænd med mindreværdskomplekser).

Hvis man ser bort fra det dyremishandlede aspekt af konceptet, så giver mand vs. bjørn-håndgemæng tilnærmelsesvis mening. Når bjørne slås står de nemlig på bagbenene i en stilling, der åbenbart for nogen inviterer til brydning eller boksning. (Note: man holder sig som regel til én af de to discipliner, da det ville være uciviliseret at kombinere de to.)

Ifølge

HistoryLink

blev bjørnebrydning, der beskrives som en sportsgren, hvori "en menneskelig deltager kæmper mod et halvtamt medlem af bjørnefamilien, der som regel enten har fået revet tænderne og sine dødbringende, skarpe kløer ud, har fået mundkurv og handsker på eller har fået senerne i ben og arme skåret over," først populært i Europa midt i 1800-tallet, mens konceptet fik sin amerikanske debut i 1877. "I november 1877 dokumenterede Brooklyns

Daily Eagle

en begivenhed, hvor hovedattraktionen var 'en brydende pyrenæisk bjørn, der tog imod alle udfordrere.' Senere samme måned besejrede bjørnen Pete sin modstander/træner Adrian i Gilmore's Gardens i New York."

Inden længe bredte bjørnebrydningsdillen sig til resten af landet. I New York deltog to cirkusbjørne, Lena og Martin, i en række boksekampe mod eventarrangører og publikum. En journalist fra New York Times, der ikke var spor imponeret over Martins debutkamp, skrev, at "bjørnen ikke forstod det sjove i scenariet." Året efter besejrede en mand ved navn Lucien Marc en bjørn i Cincinnati, selvom det kostede ham en tommelfinger. En anden mand ved navn Billy Clark vandt også i en lignende kamp i Puebla, Mexico. Men den 14. april, 1878 fik bjørnen Lena sin hævn, da hun slog en fyr ved navn Jean Francis Borne ihjel i kampens hede.

Disse optrin var dog ikke nok til at stille folkets tørst efter kampdygtige bjørne, og fænomenet forsatte altså sin sejrsgang på tværs af USA. I løbet af de næste 100 år blev bjørne med navne som Teddy, Buster Bruin, Big Boy, Jiggs, Gorgeous Gus og Terrible Ted vidt berygtede inden for sporten. Battling Bruno blev slået til ridder af dronning Victoria for sine præstationer i ringen og udstoppet efter sin død på dronningens opfordring. Victor, der nok var den mest succesfulde brydende bjørn nogensinde, optrådte på en række populære tv-programmer, mødte The Destroyer og Roddy Piper i ringen samt andre professionelle wrestlere og deltog endda i et halvlegsshow for American Basketball Association.

Samtidig var en bjørn i Porta Costa, Californien ved at få sig noget af et ry som bokser. Den 27. juni i 1885 skrev Contra Costa Gazette følgende om en af bjørnens kampe:

"En kort men spændende kamp fandt sted ved Port Costa i tirsdags mellem Thomas Huckstep fra Martinez og Scammons bjørn, hvis hårdt-slående ry er kendt hele vejen fra Avon til Vallejo Junction. [… ] Huckstep startede med en finte mod bjørnens snude. Bruin [… ] rakte ud med højre og gav Huckstep et slag, der slog ham helt ud af den. Bruin fulgte øjeblikkeligt op med venstre og rev Huckstep fra ende til anden. Huckstep rullede med det samme ud af ringen, og dommeren Bob Lee erklærede kampen for ovre. Bruin var vinderen efter at have knockoutet sin modstander i første runde."

Bjørneboksning lader til at have været mindre populært i de efterfølgende årtier. Fænomenet genopstod igen i 1949, da Gus Waldorf sloges mod en bjørn i et bur. Han tabte kampen, men opnåede livsvarig berømmelse, eftersom de dystre billeder fra eventet sidenhen er blevet de mest kendte billeder af boksning mennesker og bjørne imellem.

Klubejeren og bokseren Tony Galento gik engang i ringen med en gråbjørn for at skabe opmærksomhed omkring hans næste kamp. Senere sloges han mod en boksende kænguru og en død blæksprutte også med formålet at hype sine fremtidige kampe. Sværvægteren Chuck Wepner, der nok mest er kendt for at have været inspirationen bag Rocky, fik på et tidspunkt tæv af en gråbjørn i ringen. Han søgte naturligvis omkamp.

På trods af at begejstringen for at kæmpe mod bjørne er aftaget i nyere tid, dukker det stadig op af og til. I 1995 blev en bar i Columbus, Ohio taget i at have afholdt en række kampe, hvor fulde college-studerende gik i ringen med en bjørn ved navn Ceasar. Furoren, som hændelsen vakte, mundede til sidst ud i, at byen bandlyste brydning med både bjørne og kænguruer. Og selvom det ikke involverede mennesker, blev en kinesisk zoologisk have i 2007 kritiseret for at tvinge bjørneunger i fuldt boksegear til at slås mod hinanden ifølge The Telegraph.

Heldigvis lader internettet til at foretrække kampsport mellem bjørne i naturen frem for den form for aktive dyreplageri, som bjørneboksning udgør. Dog kan du sagtens risikere at falde over billeder af koalaer i håndgemæng, boksende isbjørne, bjørneunger i kamp eller bjørne, der fronter hinanden. Alle er dog bedre alternativer til den vanvittige idé det er, at gå i ringen mod bjørne som Lean for ikke at tale om ridderbjørnen Battling Bruno

Læs mere fra VICE her:

Derfor er det aldrig lykkedes at tæmme hvidhajen

Den brune død: En historisk gennemgang af brugen af afføring som våben

En nonne skød en kæmpe hjort og så gik internettet amok