Jeg tog til Thailand og kom hjem til et bordel i min lejlighed

Topfoto: Sådan så Pernille Bangs soveværelse ud, inden hun tog afsted. Sagen var en anden, da hun kom hjem. Foto: Pernille Bang.

Appellen ved at leje sin lejlighed ud via AirBnb eller andre internetportaler er ikke så svær at få øje på: Du tjener penge, som du i stedet kan bruge på at opgradere flyrejsen, shoppe amok eller drikke en ekstra Dark'N'Stormy på feriens stambar. What's not to like?

Tidligere på året kom det frem, at lejligheder, som bliver lejet via internettet og brugt til at drive bordel, er et stigende problem i København og flere andre byer. For Pernille blev det, der skulle have have været en afslappende ferie i Thailand med ekstra penge på lommen, i stedet til et drama med tjekkiske prostituerede, truende alfonser og mere spermpapir, end man kan forestille sig. Alt imens hun var på en direkte forbindelse i Bangkok, som en anden Liam Neeson i Taken.

Her er hendes skrækhistorie som fortalt til Søren Peter Knudsen:

Jeg skulle halvanden måned til Malaysia og Thailand med min veninde Stine i vinter, og vi havde glædet os sindssygt meget. Vi skulle rejse rundt, spise lækker mad, opleve kulturen og drikke en bucket eller to. Inden vi tog afsted, havde jeg forsøgt at leje min lejlighed i Valby ud på udlejningssiden Wimdu, som jeg havde brugt flere gange før. Jeg havde ikke fundet nogen, så jeg indstillede mig bare på at pengene skulle række lidt længere på turen. Wimdu kan det samme som AirBnb, men er bare lidt mindre, og så havde jeg en idé om, at den var lidt bedre. Jeg skulle blive meget klogere.

Halvvejs inde i turen ligger vi på stranden på Koh Phi Phi med tømmermænd efter en meget våd aften. Klassisk backpacker-oplevelse. Så tikker der en besked fra Wimdu ind på min telefon om, at en ung pige gerne ville leje min lejlighed i en hel uge fra dagen efter. Jeg har allerede brugt langt flere penge, end jeg havde regnet med, og en uge ville give omkring 5.000 kroner. Derfor er jeg ikke super kritisk og skal bare lige finde nogen hjemme i København, der kan tage forbi og skifte sengetøj, gøre lidt rent og overdrage nøglerne.

Pigen, der skriver, hedder Kitti og er fra Tjekkiet. Hun ser sød ud på billedet - helt almindeligt udseende. Jeg finder hende også på Facebook, hvor der er et andet sødt billede, så jeg tænker, hun er legit nok. Hun er dog ikke så god til engelsk, men hun får fortalt, at hun og hendes kæreste kommer i bil, mens det andet kærestepar, de rejser sammen med, kommer med fly til København. Hun spørger, om hun må betale kontant, og det må hun jo ikke, for så ville jeg ikke være sikret gennem Wimdu. Hun skal lige have en ven, som har en tysk bankkonto til at overføre, skriver hun. Det er lidt underligt, men jeg tænker bare, at de er fleksible og impulsive på deres roadtrip gennem Europa – ingen alarmklokker. De booker, og jeg får overført pengene.

Jeg får min veninde Line til at ordne lejligheden. Kitti og hendes venner blev åbenbart forsinket, fordi de var taget en tur på McDonalds, og så de var kørt hjem til Line for hente nøglerne meget sent om aftenen. Så går der nogle dage, og jeg hører ingenting, så jeg tænker, det går helt fint. Kitti skriver oven i købet til mig, at de gerne ville booke en uge mere. Fedt mand, de har forelsket sig i København, tænker jeg. Om vinteren. De har igen besvær med at overføre penge, da de skal betale anden gang, så de spørger igen, om de kan betale kontant, og det går jeg med til. De tager endnu en tur ud til Line med en konvolut med kontanter. Hun fortalte senere, at Kittis kæreste så ret nørdet ud, og hun havde undret sig over, at de kørte i en meget flot bil. Kitti havde desuden forbavsende grimme tænder.

Der går knap en uge, og vi har været i Nordthailand, hvor vi blev velsignet af en munk i et tempel. Lige bagefter fik vi begge to stjålet vores pung, så vi jokede med, at velsignelsen i virkeligheden havde jinxet os. We had no idea. Efter Nordthailand tog vi tilbage til Bangkok. Næsten morgen vågner jeg til et mistet opkald og en besked fra min storebror. Der står bare "Ring - der er noget galt med din lejlighed." På grund af tidsforskellen kan jeg ikke få fat på ham, fordi det er midt om natten hjemme i Danmark, så jeg skriver til ham, at han skal ringe, når han vågner, hvis det er meget alvorligt.

Stine og jeg har booket en dagstur til ruinbyen Ayutthaya nord for Bangkok, men jeg har en kæmpe knude i maven over at tage afsted og ikke have internet hele dagen. Stine beroliger mig lidt, så vi ender med at tage afsted alligevel. På vej derud snakker vi om, hvad worst-case scenario kan være. Jeg forestiller mig, at de har holdt et kæmpe rave-party eller noget – lejligheden er smadret og det hele sejler. Mere havde jeg ikke fantasi til.

Så ringer min bror, mens jeg sidder midt på pladsen foran ruintemplerne. "Nå, hvad så, har de trashet lejligheden?" spørger jeg og tror, at jeg er indstillet på det værste. "Neeeej, men der er vist blevet drevet lidt bordel," svarer han. Jeg går totalt i chok, for den tanke havde på intet tidspunkt strejfet mig. Jeg begynder at tude og råbe "fuuuuck" i telefonen i mangel på bedre respons. Imens er der en hel klasse af Thailandske skoledrenge på udflugt, der stiller sig op og griner ad mig, mens de peger. Stine kommer løbende og spørger, hvad der sker, og jeg får råbt "Der er en luder, der er en luder!" ud af mundvigen til hende.

Min bror fortæller, at flere af mine naboer har kontaktet ham med en mistanke om, hvad der foregik. De har set mænd komme ind og ud ad lejligheden med jævne intervaller på en halv times tid. Min overbo var gået ned for at sige, at man ikke måtte ryge i lejligheden, og var blevet mødt i døren af Kitti iført en lille satin-kimono, stilletter og et inviterende smil på læben – sikkert fordi hun troede, han var en kunde. Min underbo havde kunnet høre, at Kitti gik rundt i højhælede sko deroppe, og det lød, som om der også havde været stripshow. Og så blev der selvfølgelig stønnet. Højt.

Min bror aner ikke, hvad han skal gøre. Han har fået at vide, at der udover Kitti er to meget store mænd i lejligheden, så han vil ikke tage derhen. Jeg vil bare have de her mennesker ud af min lejlighed så hurtigt så muligt, så midt i kaosset af ruintempler, thailandske skoledrenge og ustabilt 3G kontakter jeg flere af mine veninder, som heller ikke er med på idéen. Men okay, det var jo heller ikke i deres lejlighed, at der boede en prostitueret. Jeg bliver enig med Stine om, at der ikke rigtig er mere at gøre, før vi er kommet tilbage til hotellet i Bangkok om eftermiddagen.

Da vi når frem, går jeg lige på og hårdt og ringer til politiet, hvor jeg får en ret så spids dame i røret. Jeg begynder at tude i telefonen, mens hun fortæller mig, at "det er risikoen, når man lejer sin lejlighed ud for at tjene lidt lommepenge." Fordi prostitution ikke er ulovligt i Danmark, er der ikke noget, de kan gøre, fortæller hun. I stedet er det en sag, jeg skal tage med udlejningsfirmaet.

Jeg leder efter et telefonnummer på Wimdus hjemmeside, og der er absolut ingenting at finde. Da jeg googler dem, vælter det frem med én-stjernede anmeldelser på Trustpilot, og folk skriver, at de ikke er til at få fat på, og at man står helt alene, hvis man har brug for deres hjælp. Super.

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre, så jeg ringer til Kitti. "Hello Kitti, I know what's going on. You're doing something illegal, and you have to leave." Hun svarer bare med et syngende, skingert "Noooo!" Mens jeg begynder at hidse mig op, kan jeg høre, at det ringer på døren hos hende. Jeg er overbevist om, at det er en kunde, så jeg råber bare i telefonen, "No, Kitti! Do not open that door! Do not open that door!" Til sidst giver hun op og går med til at forlade lejligheden på den betingelse, at de får pengene tilbage, fordi de har booket en hel uge mere. "No no, you will not get any money back," siger jeg med min mest voksne stemme og smækker røret på.

Så ringer en af mændene, som jeg antager er en slags pimp, og fastholder, at de skal have pengene tilbage. Jeg truer dem med at ringe til politiet for at få dem ud, men de truer mig igen og siger, at jeg har stjålet penge fra dem. I min panik går jeg med til, at nogen kommer og afleverer kontanter til dem. Jeg har det, som om jeg er med i en dårlig film. På et tidspunkt står jeg vitterligt med hovedet i toilettet med telefonen i hånden, fordi min krop er i chok over, hvad det er, der sker, imens de bliver ved med at ringe tilbage og spørge; "when your friend come?" Jeg blev simpelthen fysisk dårlig af følelsen af magtesløshed. Der var en prostitueret i mit hjem, og der var ingen, der kunne gøre noget.

Da jeg ikke troede, det kunne eskalere mere, begynder min underbo at sende billeder, hvor man kan se, at de er på vej ud ad lejligheden med en masse tasker og kufferter i hænderne. Jeg er overbevist om, at de nu også har tømt hele min lejlighed, da jeg endelig får fat på min veninde Maria, som går i total kriger-mode og hæver penge og tager hen til til lejligheden. Min underbo kan se, at de allesammen sidder ude i bilen og venter, så Maria tager bagtrappen og følges op i lejligheden med min underbo. Jeg er direkte med på Facetime og har hjertet i halsen, da de træder ind ad døren.

De fortæller, at der er 500 grader varmt, og jeg kan se, at alle mine planter er døde og helt slaskede i potterne. Jeg kan høre dem udbryde "AD!" og "Argh" fra forskellige rum, mens de går på opdagelse i lejligheden. De havde ikke taget noget, men pludselig flækker Maria af grin, fordi hun har fundet en industrikøkkenrulle og tre plastiksække fyldt med papir og kondomer. De havde tilsyneladende ikke spist andet end makrel og cup noodles, som var overalt i køkkenet, men de havde i det mindste købt økologiske æg. Om ikke andet var de bevidste forbrugere.

Selvom vi er kommet ind i lejligheden, så tør jeg ikke tage nogen chancer, for jeg ved jo ikke, hvad de kan finde på. De vidste jo, hvor jeg boede! Jeg er stadig i røret, da Maria går ned og afleverer pengene helt frygtløst med replikken "You probably don't deserve this". De svarer ikke og kører afsted.

Et par dage senere blev jeg hentet i lufthavnen af min veninde, som stod klar med gummihandsker og Rodalon, og så gik vi ellers i krig i lejligheden. Jeg har aldrig i mit liv set så plettet et lagen. Jeg fandt kondomer, en kattemaske (I see what you did there, Kitti), selvsiddende strømper, vatpinde med make-up og så meget spermpapir, at man skulle tro det var løgn – det var også stoppet helt ind i kroge og sprækker, hvor man ikke forstår, at der kan være spermpapir. Det bedste var dog de tre graviditetstests, jeg fandt oven på mit spejl en måned senere.

Jeg har det faktisk fint med at bo her nu – et halvt år senere. Jeg fik selvfølgelig skiftet lås med det samme, men i starten var jeg ofte nervøs for, om de ville komme tilbage, eller om der ville stå kunder foran lejligheden, når jeg kom hjem. Sagen med Wimdu er stadig ikke afsluttet, men jeg håber at få erstatning for alle de ting, jeg var nødt til at smide ud. (Aldrig har jeg skrevet ordene 'sexual secretion' så meget som i de e-mails.)

Forholdet til mine naboer er også helt fint, og jeg tror egentlig, de syntes, det var mest synd for mig. Men de kan stadig finde på at kalde mig bordelmutter, når vi mødes ved postkassen.

*VICE har kontaktet Wimdu for en kommentar i sagen, men de har ikke besvaret vores henvendelse.

Mere fra VICE:

Min bryllupsnat blev afbrudt af et coke-orgie i min lejlighed

'Der var en fremmed i mit hjem': Er deleøkonomien farlig for kvinder?

Atlantium er verdens eneste mikronation på AirBnB