Mød de farverige, moderne hippier, og hør, hvad det vil sige at være hippie i dag
Alle billeder af Jamie Rosenberg

FYI.

This story is over 5 years old.

Festivals

Mød de farverige, moderne hippier, og hør, hvad det vil sige at være hippie i dag

Festivalen Lightning in a Bottle i Californien samler hippier af alle slags. Vi tog en snak med dem om livsforandrende fællesskaber, og hvordan man transcenderer sig selv i det 21. århundrede.

Denne artikel blev oprindelig udgivet af Thump

Festivalen Lightning in a Bottle foregår i Bradley, Californien og formår at samle 20.000 begejstrede idealister, aktivister, ravere, hippier, hipstere og diverse (andre) særlinge. Det er en af de mest unikke festivaler i verden, lige fra sceneproduktionerne og det kyndige musikprogram med house, techno og indie-pop til det væld af skøre, eksperimenterende installationer, der spreder sig ud over Lightning in a Bottles støvede område. Men mere end noget andet er det menneskerne på LIB, der gør den til, hvad den er. Det er ligesom at rejse tilbage til 60'erne, bare med iPhones og lasere.

Advertisement

Det venstreorienterede, progressive miljø, der indtager scenen, er som oftest imod at simplificere deres identitet og reducere dem selv til en enkelt betegnelse, men det er svært at beskrive det sammensurium af mangesidede karakter, der krydser hinandens veje, uden i det mindste at læne sig op ad etiketter. Med det i tankerne kastede vi os ud i at blande os med de smukke excentrikere på Ligthning in a Bottle for at høre, hvad det vil sige at være hippie, og hvad fanden betegnelsen efterhånden dækker over.

PAUL

Identificerer du dig selv som hippie?
Ja, nogle gange. Vi bringer kulturen tilbage og plejer de frø, der blev plantet i 60'erne og 70'erne. Det minder meget om dengang og er en evolution af det. Det er nordamerikansk kultur. Det er nordamerikansk healingkultur.

Hvad er de centrale temaer i denne kultur?
Den økologiske bevægelse er vores centrum. Folk er her, fordi de arbejder henimod noget, for at opbygge et fællesskab og skabe helende netværk. Det er integreret i alle de andre indianske samfund. Jeg vil mene, at i dag betyder "hippie", at man ærer det faktum, at alle kan være medspillere i et fair spil og føre det videre. Der er ikke en eneste person, som ikke siger; "jeg elsker dig," eller får det at vide fra en anden i løbet af weekenden.

Hvordan endte du her?
Det er min anden festival! Min første var Lucidity. Jeg tror, det er en bevægelse, frøene og spirene til en bevægelse. Jeg kom hertil, fordi smukke kvinder ringede til mig en tirsdag og spurgte, om jeg kunne komme og hjælpe dem med min viden om urter og det okkulte i en lille hytte, de har. Og jeg sagde; "hvordan kan jeg sige nej til det?"

Advertisement

PENNY OG SPACE GHOST

Identificerer I jer som hippier?
Vi identicerer os som hippier! Det er hippie og sigøjner blandet sammen. Vi er blomsterbørn.

Hvad indebærer det?
Sigøjnere følger med strømmen, er meget bevidste og altid fulde af farver – regnbueterapi! Hvis man spiser mange farver, går klædt i mange farver og tænker mange farver, vil man være glad! Og man vil oplyse sine chakraer!

Hvad er det mest trippede, I har set her?
Bobler ved solopgang! Vi løb og sprang gennem boblerne med vores blomster ved solopgang!

ASHER / COMPASHION

Så Asher er dit navn, men Compashion er dit alter-ego?
Ja. Compashion kommer frem på festivaler. Jeg blev døbt Compashion på Burning Man sidste år. Det er også mit kunstnernavn, som en måde at udnytte den næste inkarnation eller den næste evolution.

Hvad indebærer det alt sammen?
Mit alter-ego tillader mig at se ind i mit tredje øje. Det tredje øje er en refleksion af det uendelige, og det uendelige er også en legemliggørelse af det finite, og det finite er mit eget univers, inde i min sjæl. Det er mit "indrevers", og det er det indreverselle, der rent faktisk er en udveksling: En udveksling af min indre status.

Identificerer du dig selv som hippie?
Faktisk identificerer jeg mig selv som mange ting. Jeg er lidt hippie, lidt gangster, lidt hipster. Jeg inkorporerer mange kulturer i min egen trosbekendelse. Jeg er helt sikkert hippie; jeg er et blomsterbarn. Bevægelsen handler meget om at "være god ved din krop", kun spise og gøre ting, der er sunde for sjælen. Man giver næring til sin sjæl og fodrer sin ånd, så godt man kan, så ens ånd kan legemliggøres som en refleksion af sjælen.

Advertisement

DANIELLA

Identificerer du dig som hippie?
Nej! Jeg er hverken doven eller lugter.

Hvorfor er du her?
Jeg elsker livet. Jeg elsker mangfoldighed. Jeg elsker gnistrende sjæle, der får lov til at være sig selv, finde sig selv og udvide sig.

Hvad er det mærkeligste, du har set her?
De gutter med små hænder på fingrene. Få de tingester væk fra mig!

JONATHAN / SUNSHINE

Identificerer du dig som hippie?
Bestemt.

Hvad vil det sige at være hippie?
Det ved jeg ikke, bare hippie-livsstilen, altså festivaler, ryge fed. Du ved: Fest. Den slags.

Hvad er særligt ved denne festival?
LIB er uden tvivl min favorit. Stemningen: Alle behandler hinanden som en stor familie. Der er ingen andre festivaler, der har den fornemmelse. Det er bare en masse afslappede hippier og sigøjnere.

Hvad er det mest trippede, du har set her?
De visuelle setups, alle laserne – det hele. Produktionen er virkelig gennemført i år, især Thunder Stage og The Woogie. Jeg kan godt lide den måde, de havde ændret det på.

CHLOE

Identificerer du dig som hippie?
Ja. En hippie er en person, der passer på jorden og bekymrer sig om andre mennesker og har empati. En person, der kan lide at hjælpe og blive hjulpet, give og få igen. Jeg er født og opvokset i Redwood-skovene og voksede op i et hippie-kollektiv. Jeg var en festivalbaby. Kan du se de børn, der går rundt? Det var mig! Jeg er hjemme her.

Hvad er det bedste ved det miljø, der er på disse transformerende fester?
Jeg synes, det gode ved miljøet er, at ingen dømmer dig, nogensinde. Du er velkommen til at være lige den, du har lyst til, og du har tiden til at opdage nye sider af dig selv. Folk er der for at passe på hinanden. På enorme, kommercielle festivaler er folk lidt i deres egen verden. Her kan man tage kontakt til hvem som helst, og jeg tror ikke, der er nogen, der ville sige, at man skulle skride.

Advertisement

Hvad er det mest trippede, du har set her?
Jeg har set nogle ret trippede ting. Faktisk mand, så sad jeg og trippede og holdt øje med en fyr, der stod splitternøgen og vaskede sig med vandet fra én af drikkeposterne, han vaskede sig i røven og det hele.

CHEA

Fortæl os om din weekend.
Hele denne oplevelse har bestemt været en rejse. Der var en grund til, at jeg skulle på denne festival. Det har været smukt og virkelig en livsforandrende øjenåbner. Man kan ikke blive mere naturlig end der her. Alles aura og udstråling er så kraftfuld. Det er hårdt at acceptere, at vi skal tilbage til virkeligheden efter det her! Jeg tager et lille stykke af alle, jeg har mødt, og alt, de har givet mig, med hjem. Forhåbentlig kan jeg dele det med alle. Jeg glæder mig allerede helt vildt til næste år, og denne gang er ikke engang slut endnu!

Hvordan er LIB anderledes fra andre festivaler?
Det er anderledes, fordi på denne festival er du mere fri; man føler ikke, at man bliver nødt til at tage en maske på. Hvis du har lyst til at gå rundt uden trøje på, og du normalt er utryg ved den slags, er det intet problem her. Der er ingen, der dømmer dig. Hvis jeg gjorde det på Coachella, ville alle nok stirre på mig. Jeg ville ikke være nær så afslappet.

Identificerer du dig som hippie?
Ja da! Hele vejen. Jeg identificerer mig helt sikkert som hippie. Jeg elsker det. Det betyder, at jeg kan være fri, tage mig af andre, elske andre – det, et menneske burde gøre. Bare et menneske! Med kærlighed til verden og vores menneskelige race.

Advertisement

BRIAN

Hvordan endte du her?
Jeg gik glip af 60'erne, som jeg ellers resonerede med. Jeg voksede op i 70'erne og 80'erne. I 90'erne, da raves begyndte at opstå, havde jeg gang i en karriere. Jeg forsøgte at køre det etablerede løb ad karrierevejen. Jeg gik glip af det hele. Da jeg var i 40'erne, kom jeg tilbage til det, og jeg har elsket det lige siden.

Hvad ledte du efter?
Den følelse af fælleskab, der er her. I mine yngre dage eksperimenterede jeg med psykedeliske stoffer, og jeg kom tilbage på jagt efter det. Jeg fandt denne oplevelse, og for mig er det et brugbart værktøj i mit liv. Det er jo ikke, som om jeg er vanvittig hver eneste dag, men det er det, festivalerne er til for: Et sted og et rum, hvor man kan opleve det uden at frygte fordømmelse, uden de potentielle lovmæssige konsekvenser. Man kan tage mærkeligt tøj på, se lidt underlig ud og blive klogere.

Identificerer du dig som hippie?
Ja, det gør jeg vel. Jeg er ikke så glad for at bruge for mange betegnelser, fordi det gør det nemmere at afvise en person ud fra den betegnelse. Det er en god overordnet term, der også kan bruges imod os. Jeg betragter mig selv som menneske og kunstner. Det er betegnelser, jeg har det fint med at bruge.

Læs mere på VICE:

De bedste steder at elsker (med) hinanden på Roskilde

Folk fortæller deres vildeste, klammeste og mest kiksede Roskilde-historier

Jeg byttede en cigaret til en pose coke på en festival