Denne fotoserie blev oprindeligt udgivet af i-D.Fia Yaqub var et hit på Tumblr, allerede før hun begyndte at poste sine egne billeder. Hendes strøm af smukke nøgenbilleder i smagfulde, farvekoordinerede grupperinger triltrak sig blandt andet opmærksomheden fra den legendariske modefotograf Nick Knight. Under Fias andet år på Salford University i Storbritannien kontaktede Knight hende og tilbød hende at overtage SHOWstudios Tumblr-profil for en periode. Instagram har til gengæld ikke været en hjælp for fotografen, der primært er interesseret i nøgenbilleder.
Advertisement
"Mine billeder bliver fjernet ret ofte," fortæller Fia mig over telefonen fra Manchester. "Jeg lagde et billede på i aftes, og jeg vidste bare, at det ville blive fjernet, og det er allerede væk nu. Sådan er det ikke på Tumblr." Problemet for Instagram er, at Fias billeder leger med grænsefeltet mellem intimitet og det, som billedsiden kalder for "grafisk indhold". Hendes nyudgivne billedesamling Peaches dokumenterer en sommer, hvor hun tog fra by til by i USA og tog billeder af piger, "som de er i deres eget miljø," i deres seng, i deres stuer og i Fias AirBnb. Selv om det er blevet et almindeligt fænomen at tage billeder af piger på deres værelser, så har Fia Yaqubs billeder en unik gennemsigtighed – som et slags vindue ind i smukke, private og som regel hemmelige øjeblikke.Hvordan begyndte Peaches?
Det var ikke som sådan et projekt i starten. Jeg gav det ikke navnet Peaches, før jeg printede samlingen. Det var bare en løbende idé, at jeg ville forsøge at indsamle nogle billeder, for jeg vidste, at jeg skulle rejse rundt i USA i to måneder sidste sommer. Jeg var i Los Angeles, San Francisco, Chicago og New York til sidst. Jeg ville gerne fotografere så mange, jeg kunne, for herhjemme i Storbritannien er der ikke nogen, der vil have taget nøgenbilleder.
Det var ikke som sådan et projekt i starten. Jeg gav det ikke navnet Peaches, før jeg printede samlingen. Det var bare en løbende idé, at jeg ville forsøge at indsamle nogle billeder, for jeg vidste, at jeg skulle rejse rundt i USA i to måneder sidste sommer. Jeg var i Los Angeles, San Francisco, Chicago og New York til sidst. Jeg ville gerne fotografere så mange, jeg kunne, for herhjemme i Storbritannien er der ikke nogen, der vil have taget nøgenbilleder.
Hvordan fandt du modellerne i USA?
Jeg havde en ret populær Tumblr, inden jeg gik over til Instagram, og jeg kendte også ret mange piger i forvejen. Så jeg forsøgte at få aftaler i stand med så mange, jeg kunne, før jeg ankom, og jeg blev også ved med at lede efter modeller på Instagram. Jeg kom hjem med 64 ruller film, og det var på kun to måneder.
Jeg havde en ret populær Tumblr, inden jeg gik over til Instagram, og jeg kendte også ret mange piger i forvejen. Så jeg forsøgte at få aftaler i stand med så mange, jeg kunne, før jeg ankom, og jeg blev også ved med at lede efter modeller på Instagram. Jeg kom hjem med 64 ruller film, og det var på kun to måneder.
Advertisement
Hvorfor tror du, at der er forskel på den måde, engelske og amerikanske piger er villige til at blive fotograferet?
Det er lidt noget underligt noget. Jeg kan huske, at min lærer på universitetet sagde; "du er nødt til at finde de vilde piger," og jeg tænkte bare; "der er jo ikke nogen." Det er meget, meget sjældent, at man finder dem.
Det er lidt noget underligt noget. Jeg kan huske, at min lærer på universitetet sagde; "du er nødt til at finde de vilde piger," og jeg tænkte bare; "der er jo ikke nogen." Det er meget, meget sjældent, at man finder dem.
Du var praktikant hos Richard Kern i New York, mens du var under uddannelse. Hvordan kom det i stand?
Jeg har været vild med Richards arbejde, fra før jeg fyldte 16, tror jeg, og jeg blev bare ved at med e-maile ham - til et punkt hvor jeg sikkert var vildt irriterende, men stadig charmerende. Til sidst gav han efter. Jeg har stadig kontakt med ham. Her i sommer, da jeg var i New York, hjalp jeg ham med et shoot.
Hans fotostil er meget anderledes end min. Han skyder digitalt og bruger belysning og alt muligt udstyr. Jeg bruger bare mit kamera, og det er det. Men det var fedt at se, hvordan han håndterer modellerne, og hvordan han komponerer et billede.Hvorfor besluttede du kun at skyde på film?
Jeg kan godt lide tanken om, at man ikke ved, hvad man får. Det kan ende med at ødelægge det hele, det kan være, jeg ikke kan lide nogen af billederne, og det kan gå helt galt, men det handler om, hvordan jeg vil have billederne til at se ud. Jeg plejede alligevel altid at få mine digitale billeder til at ligne film.Hvordan er din proces, når du står på et shoot?
Jeg forsøger så vidt muligt at hænge ud og slappe af med det. Jeg guider modellen, og det kan være, vi snakker hele tiden, eller også er man lidt på telefonen ind imellem. Man kan forestille sig, at det er ligesom, hvis fotografen og modellen var kærester. Jeg prøver at give det den samme vibe, så det ikke ser alt for forceret ud.
Jeg har været vild med Richards arbejde, fra før jeg fyldte 16, tror jeg, og jeg blev bare ved at med e-maile ham - til et punkt hvor jeg sikkert var vildt irriterende, men stadig charmerende. Til sidst gav han efter. Jeg har stadig kontakt med ham. Her i sommer, da jeg var i New York, hjalp jeg ham med et shoot.
Hans fotostil er meget anderledes end min. Han skyder digitalt og bruger belysning og alt muligt udstyr. Jeg bruger bare mit kamera, og det er det. Men det var fedt at se, hvordan han håndterer modellerne, og hvordan han komponerer et billede.Hvorfor besluttede du kun at skyde på film?
Jeg kan godt lide tanken om, at man ikke ved, hvad man får. Det kan ende med at ødelægge det hele, det kan være, jeg ikke kan lide nogen af billederne, og det kan gå helt galt, men det handler om, hvordan jeg vil have billederne til at se ud. Jeg plejede alligevel altid at få mine digitale billeder til at ligne film.Hvordan er din proces, når du står på et shoot?
Jeg forsøger så vidt muligt at hænge ud og slappe af med det. Jeg guider modellen, og det kan være, vi snakker hele tiden, eller også er man lidt på telefonen ind imellem. Man kan forestille sig, at det er ligesom, hvis fotografen og modellen var kærester. Jeg prøver at give det den samme vibe, så det ikke ser alt for forceret ud.
Advertisement
Du nævnte, at en af pigerne var en, du matchede med på Tinder. Hvordan fik du nævnt fotoprojektet for hende?
Jeg var i San Francisco og gik på Tinder for at teste, om der var forskel på amerikanske og engelske kvinder. Jeg matchede med hende her, og vi snakkede bare stille og roligt. Så tjekkede jeg hendes Instagram og så, at hun selv fotograferede og også tog nøgenbilleder. Hun endte med at sige, at jeg kunne fotografere hende, hvis jeg kom til New York, hvor hun var fra. Hun boede kun et kvarter væk i Brooklyn.
Jeg var i San Francisco og gik på Tinder for at teste, om der var forskel på amerikanske og engelske kvinder. Jeg matchede med hende her, og vi snakkede bare stille og roligt. Så tjekkede jeg hendes Instagram og så, at hun selv fotograferede og også tog nøgenbilleder. Hun endte med at sige, at jeg kunne fotografere hende, hvis jeg kom til New York, hvor hun var fra. Hun boede kun et kvarter væk i Brooklyn.
Jeg kan godt lide, at du inkluderer dine modellers navne på din hjemmeside. Det fortæller lidt mere.
Jeg spørger altid, om de vil have deres rigtige navne på, og de fleste siger ja – men det er kun fornavne, så man ikke kan slå dem op på Facebook og sådan. Men navnene gør det lidt mere intimt.Hvordan fandt du på navnet Peaches?
Jeg skrev en masse i noter, og der var en linje fra et digt eller en sang, som jeg virkelig godt kunne lide, men det var ikke helt i øjet. Numser minder lidt om en fersken, så jeg tænkte, at det måske bare skulle hedde Peaches. Fersken-emojien er faktisk på bagsiden af samlingen.
Jeg spørger altid, om de vil have deres rigtige navne på, og de fleste siger ja – men det er kun fornavne, så man ikke kan slå dem op på Facebook og sådan. Men navnene gør det lidt mere intimt.Hvordan fandt du på navnet Peaches?
Jeg skrev en masse i noter, og der var en linje fra et digt eller en sang, som jeg virkelig godt kunne lide, men det var ikke helt i øjet. Numser minder lidt om en fersken, så jeg tænkte, at det måske bare skulle hedde Peaches. Fersken-emojien er faktisk på bagsiden af samlingen.
Se mere af Fia Yaqubs arbejde på fiayaqub.com