FYI.

This story is over 5 years old.

guide

​Sådan skider du på gulvet i et supermarked, hvis du absolut skal skide på gulvet i et supermarked

Fedt for dig, hvis du en dag kan svæve gennem himmerrigets porte og fortælle Gud, at du aldrig har skullet skide det forkerte sted, men det kan ham her virkelig ikke, og derfor fortjener han lidt medlidenhed fra alle os andre.

Forrygende, forrygende billede. (Foto: YouTube)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK og udgives med bidrag fra VICE Danmark

Sådan her skider du i et supermarked: Du hiver ned i dine bukser, og så skider du på fliserne. Dine bukser skal hives cirka tre fjerdedele ned ad din lårlængde – ikke hele vejen. Hvis du hiver dine bukser helt ned om anklerne for at skide i et supermarked, så gør du det forkert. Det er en uskreven regel omkring skidning i supermarkeder. Hvordan ved jeg så meget om at skide i supermarkeder? Fordi folk skider i supermarkeder hele tiden, og fordi overvågningskameraer eksisterer, og videomaterialet altid viser, hvordan de hiver bukserne ned og skider på fliserne. Nederdele gør situationen langt mere besværlig – det er en helt anden artikel. Men i første omgang, som et helt grundlæggende udgangspunkt for supermarkedskidning: Hiv ned i bukserne, skid på fliserne. Det er den anerkendte metode.

Advertisement

Men:

Det lader til, at vi har en løsgænger. Iagttag denne mand, der sked i et supermarked i Rusland for et par uger siden, et øjeblik, der blev fanget og foreviget af et overvågningskamera – ja, vi synes generelt alle sammen, at overvågning er noget slemt, ja, vi har alle læst Orwells

, ja ja, men nogle gange, med øjeblikke som dette, hvor en mand skider ned ad siden på sine shorts på et gulv i et supermarked i Rusland, ja, nogle gange retfærdiggør overvågning sig selv – og du er ikke i tvivl om, at den mand, du ser foran dig, er en kunstner. Her er en fyr, der ser dine normer, dine love, din livsforståelse og dine anerkendte metoder til at skide på gulvet i supermarkedet og ler af dem. Han vender fuldstændigt op og ned på dem.

Ham her har lige skidt ned ad siden på sine bukser og plumpet de små lorte ud på supermarkedets gulv, som var de varme, uønskede pærer.

At skide i supermarkedet kan vel egentlig inddeles i tre særskilte akter – lidt ligesom et teaterstykke – der alle tre demonstreres udførligt i videoklippet ovenfor. Lad os starte med den indledende akt:

1. At skide i et supermarked

Først skal du rent faktisk lave lorten. Det her har vi været igennem. Du skal indlede skidningen i supermarkedet som proces ved at skide. Motivationen for det kan variere, men resultatet er altid det samme: Lort, på gulvet, i et supermarked.

2. Prøv at være diskret

Det, der er med at skide i et supermarked, er, at samfundet, trods al dets fremgang og åbenhed, stadig ser ned på det, så du er nødt til at finde et hemmeligt sted at gøre det. Det er muligt i mange større supermarkeder. Om tiden, før Seinfeld blev kendt, sagde Larry David engang: "Da jeg boede i New York og ikke havde så meget som en krone på lommen, vandrede jeg rundt på gaden og stødte tit på en lille alkove eller sådan noget. Og så tænkte jeg: 'Det bliver godt, det bliver et fint sted til mig, når jeg engang bliver hjemløs'," og jeg har det meget på samme måde med at skide i supermarkeder: Jeg har ikke lyst til at gøre det, men hvis det en dag bliver nødvendigt, så er jeg forberedt – og I kan se, hvordan vores russiske helt her har en meget lignende indstilling. Han står foroverbøjet og tømmer ryggen, hvis nu nogle skulle titte henover brødhylden og få øje på ham, han er alene i en meget tyndbefolket del af supermarkedet (frugt & grønt, for eksempel, ville være et fantastisk sted at skide i supermarkedet, lige ved siden af en palle Capri-Sonne), på et tidspunkt sparker han en lort ind under et fodpanel, som man klart ville gøre, hvis man lige havde skidt i et supermarked. Der er ikke noget mere pinligt end at blive vist ud af en Spar-købmand af en uinteresseret flaskedreng for at have efterladt afføring på gulvet. Skjul bevismaterialet.

3. Tør dig for guds skyld i røven

Hey: Du skal tørre dig i røven, når du har skidt! Og det kan umuligt gøres på en bedre og mere effektiv måde end ved at stjæle håndsæbe og papir fra det selvsamme supermarked, som du lige har skidt på gulvet i. På mange måder er det at gnide salt i såret – du har lige skidt i et supermarked, og nu stjæler du fra det, den perfekte dobbeltforbrydelse – men jeg tror også, at det siger meget om den gennemgående holdning til supermarkeder: De er ansigtsløse institutioner, og det at stjæle fra dem er en forbrydelse uden offer, de er en del af større netværker, små bindeled i verdensomspændende megakoncerner, undertrykkerne, og de skal ind i mellem skides i som en form for mindre lærestreg. Men hør engang: Vi er allesammen enige om, at supermarkeder er slemme, men vi har også brug for et sted, der ligger tæt på vores hjem, hvor vi kan købe Corn Flakes og shampoo og sovsekulør på én gang, så vi handler i dem alligevel. Men måske – måske – hvis vi bare en gang i mellem kan lykkes med at presse en diskret lort ud i dem, så kan vi både stikke en symbolsk fuckfinger i ansigtet på systemet, men stadig have et sted, hvor vi kan købe Vanish Oxi-Action-pletfjerner på tilbud til kun 28 kroner, sat ned fra 40.

Vi finder nok aldrig frem til den anonyme, russiske supermarkedskiders egentlige motivation – noget laktoserelateret, en burger fra et loppemarked, tre kopper kaffe efterfulgt af to bananer, det der mærkelige, der sker, når man nogle gange skal skide virkelig meget efter en løbetur – men det, vi ved, er, at…øhh…hmm. Nej, der er… der er ikke rigtig noget, vi kan lære af den her. Ingen morale. Slut.

Læs mere om at trodse systemet med dine skidevaner her på VICE:

Hvad sker der for alle de mennesker, der skider på gulvet i hollandske supermarkeder?

For et år siden sked nogen så voldsomt på et fly, at det måtte nødlande

Sådan er livet som professionel lortedykker