Sådan fik en tatovering på min kusse mig til at slappe af under sex

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Siden jeg var ni år gammel, har jeg haft en hudsygdom, der påvirkede svedkirtlerne i mit skridt, så de blev blokerede og betændte. Det førte til nogle virkelig klamme bylder, som sprang, så der løb pus ud langs kanten af mine trusser. Jeg skulle opereres, fordi bylderne indimellem voksede sig så store, at jeg ikke kunne gå eller udføre helt normale aktiviteter. Det var bumser på steroider – den slags, der slår rødder dybt inde. Min dermatolog skar senere det inficerede område fra og syede mig sammen igen. Der findes mange kvinder, der hader deres vagina, men på grund af min sygdom voksede jeg op med tanken om, at min var exceptionelt rædsom. Da jeg gik i ottende klasse, havde jeg synlige ar hele vejen langs trussekanten som følge af mine mange operationer.

Udover arvævet har jeg også det, man ville kalde forstørrede kønslæber. Kombinationen af de to ting fik mig til at tro, at mine kønsdele var for store og smadrede til at være attraktive i en seksuel kontekst – endda inden jeg havde oplevet mit første kys – og den tro beholdt jeg gennem hele min opvækst.

Da jeg endelig var parat til at have sex, var jeg virkelig usikker på, hvordan fyrene ville reagere på mine store læber og ar. Min tante foreslog "dæmpet belysning." Min bedste veninde Piper (som også var jomfru) foreslog, at jeg gav fyren en advarsel, inden de "kom derned" for at dæmpe chokket. En anden veninde foreslog, at jeg "bare skulle drikke ham virkelig fuld."

Jeg fik meget aggressivt afsat min mødom til en meget forstående og fordomsfri fyr, som jeg mødte i debatklubben og blev kæreste med. Efter vi havde gjort alt andet i flere måneder, begyndte jeg på p-piller, og så gav vi sex et forsøg. Der var ingen alkohol, og der var masser af lys på hans soveværelse. Han så min kusse og tog det helt roligt.

Kort efter begyndte jeg at have rigtig meget sex. Nogle få mænd nævnte arrene, men på en afslappet og nysgerrig måde. Der var ingen, der mistede lysten af det eller virkede overraskede. Det var en større bonerkiller at nævne ordet "svedkirtelbetændelse", end selve problemet nogensinde havde været.

Men jeg havde stadig drømt at dække arrene i næsten ti år, så jeg fik en tatovering på min kusse, det sekund jeg fyldte 18. Jeg troede, den ville aflede opmærksomheden fra mine "forfærdelige fejl". Jeg valgte et motiv med kirsebærblomster af flere grunde. Dengang ville jeg gerne arbejde med politik, og jeg forbandt kirsebærblomster med Washington DC. Og så var det "min blomst", fordi… selvfølgelig. Jeg var ung, så tyk symbolik virkede stadig virkelig dybt. Jeg synes dog stadig, det er en smuk blomst, som repræsenterer både skønhed og livets skrøbelighed.

I virkeligheden turde jeg nok bare ikke at få lavet noget permanent, som alle ville kunne se. Jeg har altid lignet 'the girl next door.' Jeg kan godt lide at blende ind. Jeg kan gå for at være en sød pige i offentligheden. Mit almindelige look er et skjold, som giver mig muligheden for at satse lidt mere.

Men i sengen er jeg pigen, som har en tatovering på sin kusse. Det er en snedig påmindelse om, at jeg er noget andet, noget vildt, en rebel. Og jeg synes, det er en fair advarsel om, at jeg ikke har tænkt mig at spille efter reglerne. Det er en fysisk manifestation af, at "jeg ikke er typen, man gifter sig med." En pige, der har en kirsebærblomst tatoveret på kussen, har allerede fået taget sin blomst.

Ingen af dem, jeg har været i seng med, har nogensinde sagt andet end: 'Jeg kan ikke se noget arvæv' eller: 'Hvilken tatovering?' eller: 'Wow, det må have gjort ondt.' Det er et meget følsomt område, så ja – det gjorde det også. At få en tatoveringen dernede (eller hvor som helst, egentlig) føles som at blive brændemærket, men smerten forsvinder lige så hurtigt, som nålen gør. Efter lidt tid begynder adrenalinen og endorfinerne og de andre smertestillende ting, din krop producerer, at pumpe rundt i kroppen på dig, så nogle gange er det endda den gode slags smerte. Jeg har altid lyst til at køre virkelig stærkt eller have sex et offentligt sted, efter jeg er blevet tusset. Og helt ærligt, så har jeg fået brasilianske voksbehandlinger, der har gjort mere ondt end en tatovering. Men det er måske også, fordi det ikke er lige så tabuiseret eller spændende. Hjernens forhold til smerte er en mærkelig størrelse.

Jeg er helt sikkert ikke alene om at have haft følelsen af, at ikke at være værd at elske på grund af en fysisk skavank. Jeg besluttede at mærke min krop permanent med en kirsebærblomst. Jeg valgte det perfekte billede på den måde, jeg vil leve mit liv – jeg vil skubbe grænserne og løbe en risiko. Selvom livet er skrøbeligt, så skal det heller ikke være alt for seriøst. Og jeg fortryder intet.

Mere fra VICE:

Fisse er porno, kusse er provo

Folk fortæller om den første gang, de rørte ved en fisse

Derfor bliver vaginal plastikkirurgi mere og mere populært