Sådan slår ekstremisternes mødre sig sammen i kampen mod Islamisk Stat

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Lige nu sidder der nogle bekymrede familiemedlemmer i et mødelokale i Tunesien. De har lavet en organisation ved navn FATE, der arbejder for at forebygge radikalisering af unge muslimer. FATE står for Families Against Terrorism and Extremism og er hverken en militær operation eller en afdeling af en efterretningstjeneste, men i stedet en samling af aktivistgrupper, som hovedsageligt består af mødre, søstre, fædre og brødre til de unge mennesker, som er blevet radikaliseret af Islamisk Stat.

Det anslås at 30.000 udenlandske krigere er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat siden 2011, og derfor er der en form for desperation og en følelse af, at FATEs aktiviteter er meget presserende.

Udover de radikaliserede unges familier, der samles både for at dele deres sorg og forsøge at finde ud af, hvordan de kan slå igen, er konferencen også vært for netværksmøder, hvor akademikere, NGO-personligheder og endda folk, der har mistet kære i terrorangreb, taler. I stedet for at give familierne skylden for radikaliseringen, vil grupperne gerne i dialog med dem for at finde ud af, hvilke tegn på ekstremisme der kunne være opdaget tidligere. Målet er ikke at yde retfærdighed, men at afholde andre unge fra at flygte til Syrien ved at række ud til dem, inden hververne gør det.

Danske Karolina Dam er en af de mødre, som deltager i konferencen. Efter at have mistet sin søn Lukas til Islamisk Stat i 2014 har hun dedikeret sit liv til at hjælpe forældre, som gennemgår de samme prøvelser. Da jeg ringer til hende, har hendes lidenskab for FATEs arbejde et skær af desperation: "Hver gang jeg hører en anden forælders historie, kommer jeg til at græde," siger hun. "Vi vil ikke have, at vores børn springer i luften. Vi vil have, at de er herhjemme og sover i deres egen seng. Men det er vores liv nu, det er sket for os, det er det, vi gennemgår – og ingen forælder skal gå igennem den slags alene."

Lukas voksede op i Danmark sammen med sin mor og konverterede til islam, da han var 13, efter han blev venner med nogle muslimer på sit arbejde. Han var autist, forklarer Karolina, og havde både ADD og Aspergers. Islam virkede som en god ting for ham. "Det var struktureret. Det gav ham de samme gøremål hver dag."

Karolina siger, at islam lærte Lukas at være empatisk, men det gav ham også et fællesskab, der var afskåret fra hans familie. Som tiden gik, begyndte Lukas at komme i mere ekstreme organisationer og blev del af en gruppe, der var forbundet til terrorisme. Da han var 18, fortalte han hende, at han ville tage til den tyrkiske grænse. Karolina vidste ikke præcis, hvor han var, men hun sendte ham billeder af katten i et forsøg på at lokke ham hjem igen.

I december 2014 sendte en af Lukas venner en privat Facebook-besked til Karolina. "Det var et link til en Islamisk Stat-støttegruppe på Facebook," siger hun. Det var på det tidspunkt, at det gik op for hende, at hendes søn ikke var i Tyrkiet, men i Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der var et billede af Lukas med en AK-47, og i kommentarerne lød det, som om han var død. "Jeg vidste ikke, at min søn var radikaliseret, før han var død," forklarer hun. Hun kender stadig ikke hele sandheden; myndighederne vil ikke sige noget om hans radikalisering, før der foreligger en officiel dødsattest, og det er svært at skaffe.

Efter hun mistede sin søn, var Karolina så tynget af sorg, at hun grundlagde Sons and Daughters of the World. Det er en organisation, der vil skabe mere information om, hvordan man kan bekæmpe ekstremisme ved at skabe et sikkert forum, hvor familier påvirket af radikalisering kan tale sammen uden at blive overvåget. "Det giver andre forældre alt det, jeg selv havde havde behov for, da min søn løb væk hjemmefra," siger Karolina. De har endda hjulpet mødre med forsvundne børn ved at forsøge at identificere sønnerne i Islamisk Stats egne videoer og billeder.

Sons and Daugthers er en del af FATE, som egentlig er en slags paraplyorganisation for grupper som den, Karolina har lavet. I alt er der 42 af dem fra hele Afrika og Nordeuropa. Jeg spørger Karolina, hvad FATE egentlig laver. "Vi laver kampagnevideoer," siger hun, "for at få vores budskab ud til unge mennesker: Vi er fremtiden, og Daesh er fortiden."

Jeg har set videoerne. De er billigt lavede og virkelig opstillede. Jeg er ikke sikker på, at de retorisk er stærke nok til at kunne modvirke ekstremistiske budskaber, men Karolina tror fuldt og fast på dem. "De her kampagner vil bogstaveligt talt redde vores sønners liv," siger hun. "Hvis vi ikke troede på det, ville vi slet ikke gøre det. Det er meget vigtigt."

Pointen med FATE, forklarer hun, er i virkeligheden at sætte ind der, hvor myndighederne fejler. Hun fortæller om en anden dansk kvinde, som tog kontakt til hende gennem organisationen, fordi hun på grund af sin søns opførsel var bange for, at han var ved at blive radikaliseret. "Hun rakte ud til kommunen, og de skubbede hende væk og sagde, at der ikke var noget problem," siger Karolina. "Sådan taler man ikke til en mor! Det var meget modigt af hende overhovedet at ringe. Det er ikke sikkert, hun gør det igen. Det er dér, hvor mindre organisationer og NGOer kan hjælpe."

Da jeg spørger, hvilke løsninger der kan hjælpe unge, som er ved at blive radikaliserede, foreslår Karolina at tage fat i den muslimske lære. "De fleste af ungerne har ikke engang læst koranen; de ved ikke, hvad der er godt og skidt," siger hun. "De ved kun, hvad de har fået at vide. Der står mange ting i koranen, som jeg kunne have brugt over for mit eget barn. Helt uden at skælde ham ud, men bare ved at bruge hans egen religion til at holde ham på sporet."

Målet er ikke bare at hjælpe de enkelte, der kæmper med ekstremisme, men at forandre den kultur, hvor vi skyder skylden på folk og fremstiller sårbare unge mennesker som onde. Hun siger, at det er på tide, vi holder op med at behandle dem som terrorister og anerkender, at de er syge og har brug for hjælp. Mødre er også blevet dæmoniseret for at støtte Islamisk Star, men "mødre sender ikke penge til våben og ammunition," siger Karolina, da jeg nævner det. "De sender penge til deres børn, så de kan få noget at spise."

Selvfølgelig skal de her mennesker straffes, slår hun fast, men hun ville ønske, at vi i stedet fokuserede på at fange dem, som hverver de unge: "Vi ved, hvem de er. De hjælper de unge med at komme ind i Syrien, og de går frit rundt på gaden. De har vores børns blod på hænderne."

Læs mere på VICE:

Den danske pige der tog til Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat

Nu kan du ikke længere spise Isis kage og slik i Danmark

Sådan rekrutterer Islamisk Stat unge, vestlige kvinder på nettet