Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UKMange tænker stadig på Ungarn som et ret dystert sted. For ikke så længe siden blev det kåret til det mest deprimerede land i verden - for sjette år i træk vel at mærke -, hvilket hænger som lidt af en sort sky over landets image.Det synes fotografen Eva Szombat er noget gylle. Hun afviser, at hendes landsmænd skulle være dømt til at være ulykkelige, og har derfor fokuseret på deres jagt efter lykken i alle sine mange former. I 2013 udgav hun eksempelvis Happiness Book – en kitschet billedguide til at finde glæden. Nu udgiver hun opfølgeren Practitioners, hvori hun har dokumenteret folk, der finder glæden i tilværelsen ved at laver alle de mærkelige ting, som de nu engang elsker mest her i verden – fra at sno sig som balloner til at samle på frøer.
Advertisement
Jeg tog en snak med Eva om jagten på lykke, kærlighed, og om hvordan et perfekt liv faktisk kan gøre dig dybt ulykkelig.VICE: Hej Eva. Hvorfor er du så besat af at fotografere glæde?
Eva Szombat: Ungarere har tendens til at brokke sig over det mindste. Jeg aner ikke hvorfor, men det er lidt af en tradition. Måske er det i vores gener. Men jeg synes sgu bare ikke, at det hele er så slemt. Der var engang en af mine venner, der sagde: "Lykke er ligesom matematik, man skal lære det," og det synes jeg var genialt. Så det er der, det kommer fra. Titlen Happiness Book er ironisk. Den giver nogle bud på, hvordan man kan lære og øve sig i lykke.Dit seneste projekt Practitioners er meget mere dokumentarisk end dit tidligere arbejde. Hvordan kan det være?
Jeg ville have, at Practitioners skulle handle om rigtigt mennesker. Gennem dem indså jeg, at den vigtigste måde at opnå glæde på er gennem forhold. Det er kærligheden, folkene og forholdenes kvalitet, der er vigtigst.Kender du nogen af dem på billederne?
Ja, nogle af dem er mine venner. Ham med krokodillen er min kæreste. Vi var på ferie med nogle venner, og så hoppede han i en sø med en masse åkander. Jeg tog også billeder af en af mine venner, der hedder Zoli. Han arbejder på et hotel og bor i en ydmyg et-værelses i forstaden. Han er også DJ - han kalder sig selv "Galactic Jackson" og samler på sjældne synthesizere og lp'er. Han har faktisk en af Ungarns største synth-samlinger. Som hobby kan han også godt lide at genskabe pladeomslag med billeder af sit eget ansigt. Han har engang gjort det med Freddie Mercury, hvor han erstattede Freddies ansigt med sit eget. Han er en fantastisk fyr, og han er så lykkelig. Jeg tror virkelig, at hans liv er perfekt.
Eva Szombat: Ungarere har tendens til at brokke sig over det mindste. Jeg aner ikke hvorfor, men det er lidt af en tradition. Måske er det i vores gener. Men jeg synes sgu bare ikke, at det hele er så slemt. Der var engang en af mine venner, der sagde: "Lykke er ligesom matematik, man skal lære det," og det synes jeg var genialt. Så det er der, det kommer fra. Titlen Happiness Book er ironisk. Den giver nogle bud på, hvordan man kan lære og øve sig i lykke.Dit seneste projekt Practitioners er meget mere dokumentarisk end dit tidligere arbejde. Hvordan kan det være?
Jeg ville have, at Practitioners skulle handle om rigtigt mennesker. Gennem dem indså jeg, at den vigtigste måde at opnå glæde på er gennem forhold. Det er kærligheden, folkene og forholdenes kvalitet, der er vigtigst.Kender du nogen af dem på billederne?
Ja, nogle af dem er mine venner. Ham med krokodillen er min kæreste. Vi var på ferie med nogle venner, og så hoppede han i en sø med en masse åkander. Jeg tog også billeder af en af mine venner, der hedder Zoli. Han arbejder på et hotel og bor i en ydmyg et-værelses i forstaden. Han er også DJ - han kalder sig selv "Galactic Jackson" og samler på sjældne synthesizere og lp'er. Han har faktisk en af Ungarns største synth-samlinger. Som hobby kan han også godt lide at genskabe pladeomslag med billeder af sit eget ansigt. Han har engang gjort det med Freddie Mercury, hvor han erstattede Freddies ansigt med sit eget. Han er en fantastisk fyr, og han er så lykkelig. Jeg tror virkelig, at hans liv er perfekt.
Advertisement
Hvordan fandt du de andre?
For det meste bare ved at forhøre mig rundt omkring. En af mine venner fortalte mig om en ældre dame, der hed Maria og elskede at samle på legetøjsfrøer, så jeg ringede til hende og spurgte, om jeg måtte tage billeder af hende. Senere fandt jeg ud af, at hun var begyndt at samle på dem, da hun fik konstateret kræft. Hendes venner og familie købte dem til hende som gaver, fordi de vidste, at hun elskede dem. Til sidst havde hun så mange, at hun besluttede sig for at begynde at samle på dem. Det gjorde hende så lykkelig. Hun er helt sikker på, at hobbyen hjalp hende med at overleve sygdommen.Jeg mødte Erika til et event, hvor hun bandt balloner. Hun virkede så glad, så jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at være en del af mit lykkeprojekt. Hun gik med til det men sagde, at hun var meget chokeret over, at jeg havde opfattet hende som lykkelig. For to år siden havde hun mistet sin søn til kræft. Hun var meget deprimeret, men havde også en mand og et andet barn, en lille pige, som hun skulle tage sig af. Hendes datter elskede balloner, så Erika købte et lille ballonsæt for børn og begyndte at lave balloner for at gøre hende glad. Det var det første hun havde fundet, som kunne få hende til at tænke på andet, end at have mistet sin søn. Det gjorde hende så lykkelig, og i dag laver hun det professionelt. Jeg fotograferede en helium-engel, som hun havde lavet af sin søn.
For det meste bare ved at forhøre mig rundt omkring. En af mine venner fortalte mig om en ældre dame, der hed Maria og elskede at samle på legetøjsfrøer, så jeg ringede til hende og spurgte, om jeg måtte tage billeder af hende. Senere fandt jeg ud af, at hun var begyndt at samle på dem, da hun fik konstateret kræft. Hendes venner og familie købte dem til hende som gaver, fordi de vidste, at hun elskede dem. Til sidst havde hun så mange, at hun besluttede sig for at begynde at samle på dem. Det gjorde hende så lykkelig. Hun er helt sikker på, at hobbyen hjalp hende med at overleve sygdommen.Jeg mødte Erika til et event, hvor hun bandt balloner. Hun virkede så glad, så jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at være en del af mit lykkeprojekt. Hun gik med til det men sagde, at hun var meget chokeret over, at jeg havde opfattet hende som lykkelig. For to år siden havde hun mistet sin søn til kræft. Hun var meget deprimeret, men havde også en mand og et andet barn, en lille pige, som hun skulle tage sig af. Hendes datter elskede balloner, så Erika købte et lille ballonsæt for børn og begyndte at lave balloner for at gøre hende glad. Det var det første hun havde fundet, som kunne få hende til at tænke på andet, end at have mistet sin søn. Det gjorde hende så lykkelig, og i dag laver hun det professionelt. Jeg fotograferede en helium-engel, som hun havde lavet af sin søn.
Advertisement
Er de her triste historier fra folks fortid en essentiel del af projektet?Se også billederne af tatoveringer fra forliste, danske parforhold
Jeg tror faktisk ikke at folk, der har haft alt, er specielt glade. De vil altid have mere. Det her projekt fik mig til at indse, at folk der har været igennem svære tider har en tendens til at sætte pris på tilværelsen i langt højere grad. Jeg ville vise, at man ikke behøver at tænke, 'hvad mangler jeg?' eller 'jeg vil have mere af det her.' Menneskerne i Practitioners har det tilfælles, at de ser forskelligt på lykken. De ved, at det handler om at sætte pris de små ting. Jeg sætter virkelig stor pris på de her mennesker; de inspirerer mig meget, og jeg vil have, at de også skal inspirere andre.Se mere af Evas arbejde på evaszombat.com.
