FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Serbiens roma-underklasse hærges af lavkvalitetsheroinen 'pajdo'

Måltider af brød og vand, sexarbejde og discount-heroinen 'pajdo' er hverdagskost for Serbiens udstødte romaer i de faldefærdige blikbyer omkring Beograd.
Max Daly
London, GB

Dževrija, en sexarbejder der er afhængig af pajdo og bor i Little Leskovac. Hun har en tatovering af sin ekskærestes navn fra da hun var stoffri. Alle billeder af Aleksandrija Ajdukovic.

Tarzan bor i et skur med bliktag i en ghetto, der ligger i bakkerne i udkanten af Serbiens hovedstad, Beograd. De lokale kalder stedet for "Little Leskovac", efter en notorisk forfalden by i det sydlige Serbien. Det er en af omkring 100 uformelle bebyggelser omkring byen, hvor landets romaer bor. Der er stinkende skraldebunker over det hele. Folks huse ligger på begge sider af uasfalterede hjulspor. Da jeg besøgte stedet i juni, så jeg en ged, der udnyttede skyggen bag en tørresnor. De tomme skure er fyldt med kanyler – efterladenskaber fra de mange afhængige i lokalsamfundet, der tager discount-stoffet pajdo.

Advertisement

Pajdo er "narko" på lokalt talesprog, og er egentlig heroin, men ikke i den mest gængse form. Ifølge FNs agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC) er heroinen i Serbien ekstremt forurenet. I 2011 afslørede en kemisk analyse af stoffet, der blev konfiskeret fra området, at det havde en renhed på mellem 1 og 8%.

Selvom pajdo er lort, og kun gør dem, der tager det, høje i omkring et kvarter, er det via udelukkelsesmetoden det mest udbredte stof blandt Serbiens roma-underklasse, da alkohol, cannabis og kokain til sammenligning er dyre luksusprodukter, der er svære at få fat i. Og med pajdo får de mere smæk for skillingen.

Se også hvordan Eks-narkomaner beskriver den første gang de tog heroin

"Her elsker vi alle sammen pajdo. Det er nemt at få fat i, det er billigt, selv de små børn kender til det," fortæller beboeren Tarzan, mens han peger på et barn, der ikke kan være mere end seks år. "De tager med deres fædre hen og køber."

Tarzan har sit navn tatoveret på ryggen. Han er i behandling efter at have været afhængig af pajdo i ti år.

Tarzan er en 40-årig serbisk sigøjner, der har overlevet et årti som pajdo-afhængig. Da jeg var på besøg, var Tarzans lillebror lige blevet kørt på hospitalet på grund af en overdosis. Han overlevede, men tre af Tarzans brødre har været knap så heldige med stoffet.

Ifølge Thomas Pietschmann, der er fra UNODCs enhed for research og trendanalyse, er pajdo "af meget, meget lav kvalitet", og typisk for heroin i regionen. Det er en blanding, der nærmest er fortyndet til ugenkendelighed med billige midler som koffein, paracetamol, buddingestøv (et stivelsesholdigt pulver, der bruges til at lave en form for sød mælkebudding), tre-i-en kaffepulver (sukker, pulvermælk og pulverkaffe), og et utal af andre kemikalier som analin, der bruges til at lave ukrudtsmiddel.

Advertisement

I 1980'erne, før den jugoslaviske borgerkrig, var heroinen i Serbien af god kvalitet, og blev generelt brugt af mellemklassen. Så blev Serbien til et gennemrejseland på heroinens rejse fra Tyrkiet og videre op gennem Europa. Men siden 1990'erne er antallet af heroinbeslaglæggelser faldet, i takt med at de ulovlige handelsruter er blevet omlagt. I dag er det serbiske marked efterladt med krummerne, i form af stærkt fortyndet heroin – der ofte flyder over den lækkende grænse med Kosovo.

En af de eneste biler i ghettoen.

Pajdos urenhed nedsætter risikoen for at få en overdosis, men det er en giftig blanding, der kan forårsage skade på leveren og nyrene, maveblødninger og slagtilfælde hos langtidsbrugere. På grund af dens ringe kvalitet har det ikke den store effekt at freebase denne fattigmandsheroin. Den eneste måde brugere af stoffet kan blive høje er ved at injicere det gentagende gange.

Derfor forårsager pajdo alvorlige fysiske kvæstelser på trods af dets lave heroinholdighed. Mange af de romaer, der tager stoffet til hverdag, bevarer små huller i skridtet på størrelse med en navle, for at undgå hele tiden at skulle tage hul på ny hud. På grund af talrige indsprøjtninger, og fordi de deler kanyler, er mellem 60-90% af roma-narkomanerne i de her ghettoer smittet med hepatitis C, der kan medføre dødbringende leverskader.

I romaernes stofkultur er ideen om et "gateway drug" ikke-eksisterende. "Romaerne her ryger ikke cannabis. Det er ikke rigtig til at finde nogen steder. I stedet begynder de med det samme at skyde sig med pajdo," siger Bojan Arsenijevic fra ReGeneration, en NGO i Beograd, der kæmper for at fremme skadesreduktion i Serbien. "Romaerne her er så socialt udstødte at de ikke engang får lov at sælge stoffer. Selvom det er et modbydeligt stof, løser det et problem for dem, fordi de lever hårde liv. Men for serbere og den serbiske regering er det nemt at vende den anden kind til."

Advertisement

I juli blev det sociale initiativ Veza lukket ned, da den finansielle støtte fra udlandet ophørte. Veza, der betyder "bindeled", var landets sidste overlevende instans for narkoforebyggelse, der tilbød sprøjtebytning og andre opsøgende initiativer for landets narkohærgede underklasse. Jeg talte med Veza-medarbejderen Lucky et par uger før, tjenesten blev lukket, og han fortalte mig, at dem, der tager pajdo er mere afhængige af at injicere sig, end af stoffets egentlige effekter.

Vezas død kan allerede mærkes. Stofbrugere er nu afhængige af den håndfuld apoteker, der er villige til at sælge dem rene kanyler, hvilket har ført til mere kanyledeling. Veza var også den eneste instans, der tilbød hjælp til socialt udstødte narkomaner som dem, der bor i Little Leskovic.

Nina er et af de mennesker. Hun er 26 og bor i Little Leskovic med sin partner og deres spædbarn. Hun har sprøjtet sig med pajdo halvdelen af sit liv, og har været sexarbejder på Beograds gader, siden hun var 18. I lokalområdet er hun kendt for at have været en del af en teenage pigebande med tre af sine søstre, der fik dagene til at gå med at vaske bilruder i lyskryds, stjæle, blive arresteret og slås med drenge. En af hendes søstre døde af en overdosis, og resten er sexarbejdere og pajdo-afhængige ligesom Nina.

Nina siger, at hendes søn er det bedste i hendes liv, men at pajdo gør hende glad. Hendes prostitutionsarbejde sikrer, at hun kan købe stoffer og give sit barn et godt liv. "Om morgenen vågner jeg med abstinenser, prøver at skaffe noget pajdo for at blive høj, og så leger jeg med min søn. Så arbejder jeg fra klokken 20 til 23.30," fortæller hun mig. Nina køber to gram pajdo om dagen og deler det med sin kæreste, som hun indimellem betegner som sin alfons. "Mit arbejde giver mig kvalme. Jeg er stadig ikke følelsesmæssigt vant til det efter syv år. Sexarbejde er forretning. Jeg kan ikke lide mit job, men der er ingen, der tvinger mig ud i det."

Advertisement

Dr. Mira Kovacevic er direktør på Beograds Special Hospital for Addictive Disorders, og ser mange unge romakvinder som Nina med narkoproblemer. "Mange af de piger, der kommer her, er mellem 14 og 17 år. De begynder ret tidligt på indsprøjtningerne," siger Kovacevic. "Der er mange, der bliver gift som 12-årige, næsten ikke har nogen uddannelse, og bliver udsat for hustruvold. Alle de romapiger, vi ser, er sexarbejdere, undtagen en."

Jeg spurgte hende, hvordan det kunne være, at så mange unge romakvinder bruger heroin. "Unge romakvinder bliver let manipuleret af ældre familiemedlemmer eller partnere," svarede hun. "Vi hører ofte, at de er begyndt at tage heroin, efter de er blevet indviet af familiemedlemmer. Det er hjernevask. Når vi spørger dem, hvilke stoffer de tager, ved vi godt, at det er heroin, men de er ikke rigtig klar over det. De kalder det 'det der brune stads', 'noget gult stads,' eller bare 'pajdo'."

Ifølge Marijana Luković, der er programkoordinator for status og socioøkonomiske rettigheder hos menneskerettigheds-NGOen Praxis, er de fleste romaer, der bor i Beograds uformelle beboelsesområder, ikke registrerede som borgere og kan derfor ikke søge hjælp til for eksempel narkobehandling. De er ekskluderet fra systemet.

"Romaerne anses som skyldige for at lave beskidt arbejde, være syge, afhængige, fattige og uden uddannelser. Budskabet er 'vær glad for du stadig er i live, sæt dig hjørnet og ti stille." – Viktorija Cucić

Advertisement

For at få velfærdsydelser, sygesikring, job og voksenuddannelse skal man have identifikation, hvilket mange romaer ikke har. For eksempel blev en to-årig romadreng, der havde voldsomme forbrændinger på armene, tidligere på året nægtet en opfølgende operation, fordi hans mor ikke havde sygesikring. Romakvinder er også før blevet bedt om at betale for at føde på et hospital.

Beograd, der stadig er ved at komme sig over et årti med krig i 1990'erne, er fyldt med små, forladte bygninger. Men de står ikke tomme. De fleste er tilflugtssteder for pajdo-narkomaner – steder man kan tage hen for at gemme sig og fixe. I en af disse gennembombede murstensbygninger midt i byen, hvor "ALCATRAZ" er tagget på muren udenfor, flyder det med kanyler, madrasser, der er oversprøjtet med blod, skraldebunker og menneskelort på gulvet. Der er fluer overalt, og lugten er uudholdelig.

Little Leskovacs gader er fyldt med kæmpe skraldebunker. Skraldebiler og andre kommunale tjenester kommer her ikke.

Når det handler om at tage sig af sine narkomaner, har Serbien ikke det bedste omdømme. Især ikke, når den ortodokse kirke er involveret. I 2009 dukkede en video op af en stofbruger, der bliver banket med en skovl og slået i ansigtet som led i et 'behandlingsforløb' på afvænningsklinikken Crna Reka, der har forbindelser til den kirken. Tre år senere tævede præsten Branislav Peranovic, der styrede Crna Reka, en narkoman ihjel med en stor gren. Senere blev han idømt 20 års fængsel for mord.

Denne sundhedskrise bliver stort set ignoreret af de serbiske myndigheder, på samme måde som stofbrugere groft forsømmes i andre dele af Balkan, såsom for eksempel Rumæniens omgang med landets romabefolkning. Serbien har planer om at blive medlem af EU i 2020, og levevilkårene for landets roma-underklasse er blevet vidt omtalt i forhandlingerne med EU-ledelsen i Bruxelles. EU har bidraget med økonomisk støtte for at forbedre levestandarden for romaer, men kritikere siger, at fordomme over for romaer gennemsyrer landet.

Advertisement

"Udadtil forsøger vi at skabe et rart, smilende Serbien, og derfor er regeringen ikke interesseret i dem, der forpurrer det image," siger Viktorija Cucić, der er tidligere professor i offentlig sundhedshjælp ved Beograds Universitet. "Det er ikke et økonomisk problem, det er et værdiproblem. Romaerne anses som skyldige for at lave beskidt arbejde, være syge, afhængige, fattige og uden uddannelser. Budskabet er 'vær glad for du stadig er i live, sæt dig hjørnet og ti stille."

Cucić fortæller, at sygdom og afhængighed nu kun vil blive mere udbredt, efter den økonomiske navlestreng er blevet klippet, og den serbiske regering lader til at være fuldstændig uinteresseret i at finansiere narkoafvænning og behandling.

Sofijas baby blev født for to måneder siden, men hun fik at vide, at han ikke kunne registreres, fordi hun ikke har noget ID.

Da jeg var ved at forlade Little Leskovac, tog Tarzan mig med hen til en af skurene for at besøge en to-måneder gammel baby, Salmedi, der blev vugget af sin mor, Sofija. Tidligere på dagen havde Sofija prøvet at skaffe sin søn en fødselsattest, men havde fået afslag af myndighederne. Men drengen så alligevel sund ud. Romababyer bliver ammet, indtil de er fire, fordi det er den billigste måde at made dem.

For resten af familien bestod måltidet af brød og vand. Det er alt, hvad de har råd til. Medmindre der sker forandringer i det serbiske samfund, er det den diæt, Salmedi kan se frem til, når han bliver for gammel til at leve af sin mors mælk.

Skribenten vil gerne takke Jovana Arsenijevicand og Hungarian Civil Liberties Union for deres hjælp til at skrive denne artikel. HCLU har lanceret en ny kampagne for at skabe opmærksomhed omkring stofmisbrug i Balkan-landene. Besøg deres hjemmeside for at få mere at vide på Room for Change.

Læs mere om hård narkomani og afvænning her:

En sky i rendestenen

Byen Uden Stoffer

Vi spurgte en ekspert om, hvorfor flere narkomaner dør af overdosis i Danmark