Tænk før du bliver tusset: Hvad folk har lært af deres grimme første tatovering

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

Mange mennesker får deres første tatovering, mens de er temmelig unge. Det er – lige meget hvad du skriger af dine forældre, efter du lige er blevet gammel nok – ikke den bedste idé. Tænk på de andre ting, du lavede som teenager. Tænk over, hvorvidt du stadig, som voksen, ville tape en vinflaske fast til hver hånd og ikke tage dem af, før de begge var drukket. Overvej det: Ville du stadig købe en No Fear-pung med tilhørende surferkæde?

Det samme gælder tatoveringer: Er du ikke, i bagklogskabens lys, glad for at du aldrig fik et håndtegnet portræt af Tom DeLonge fra Blink182 permanent skåret ind i din hud for at bære rundt på det i al evighed? Eller det der virkeligt dybe citat om, hvor hårdt dit liv var, da du havde kæmpet dig gennem 1.g på Maribo Gymnasium?

Parret Sam Layzell og Rosie Evans er begge tatovører og har et hyggeligt lille studie i Leeds, England ved navn MVL Tattoo. De er kun alt for bekendte med de sædvanlige faldgruber, eftersom de ofte bliver bedt om at dække uheldige beslutninger med en ny tatovering. "Lav din research," siger Rosie, mens hun tatoverer en rotte, der kravler op af et kranie, på en kundes arm. "Sørg for, at du kender den person, du får din første tatovering af. Du skal på forhånd være bekendt med de ting, de plejer at lave, og hvilket niveau deres evner er på. Det er også en god idé at se nogle af deres tatoveringer, efter de er helet."

Sam nikker samtykkende: "Ja, man skal ikke være bange for at rejse lidt for at få den tatovering, man vil have. Hvis man virkelig godt kan lide en kunstners arbejde, men de lever i den anden ende af landet, er det altså ikke så svært at få fat i en billet. Det er bedre at tage hen til en person, som laver noget arbejde, du ved, du kan lide, i stedet for at få en lokal fyr til at forsøge at kopiere det."

"Jeg vil ikke anbefale, at man selv tegner et design og beder dem lave det," siger Rosie, da jeg spørger om nogle af de typiske grunde til, at folk får en tatovering, de fortryder. "Det er ligesom at tage til tandlægen og have gjort halvdelen af arbejdet hjemmefra. Lad kunstneren arbejde på dit design for dig, for en flot tegning ser ikke nødvendigvis flot ud på huden."

Ikke overraskende er Rosie og Sam enige om, at det næsten aldrig ender godt, hvis man vælger at få en tatovering, mens man er på ferie med sine venner. Og ikke kun, fordi man sikkert er spritstiv, når man vælger motivet. Mange af de værste ting, man kan gøre ved en ny tatovering, forekommer når man er på ferie, så der bliver ikke passet nok på den," forklarer Rosie. "Du vil sikkert svømme rundt i en pool eller i havet, du vil have den ude i solen, og du har sikkert svært ved at holde den ren, når du enten er på stranden eller på klubben."

Så der har vi lidt gode råd fra eksperterne, men jeg var også interesseret i at tale med nogle mennesker, som skuffede deres mor i en meget ung alder, og høre hvad de har lært af at få deres første tatovering.

Det var min ven Gregs skyld. Vi var begge 18 år og havde drukket dagen igennem i Blackpool. Vi besluttede os for at tage en morfar, inden vi tog i byen. Jeg vågnede med min hånd ind over mit ansigt, og lagde med det samme mærke til, at jeg havde ordet "steamer" skrevet på mit håndled, men det så bare ud som om nogen havde skrevet det med almindelig håndskrift med en kuglepen – det stod ikke engang lige.

Jeg forsøgte at skrubbe det af, og så gik det op for mig, hvad jeg havde gjort. Jeg kunne ikke huske noget som helst. Så jeg vækkede Greg, og han kunne godt huske det og flækkede af grin – han havde fået den samme tatovering.

Han gik rundt med et svedbånd derhjemme i en måned, så hans mor ikke skulle opdage det. Jeg tror, at den lærestreg, jeg fik, var: Lad være med at få en tatovering, når du er pissestiv, tænk over hvad du laver, og få aldrig noget, der er så stort, at det ikke kan dækkes til.

Da jeg var 18, hang vi ud i et forladt børnehjem. Vi havde noget spraymaling, og en af de andre malede det motiv på væggen. Fordi vi var 18, synes vi, det var vanvittig sjovt, og vi begyndte alle sammen at male det over det hele – en fyr, der læner sig forover med bollerne hængende.
Vi drak os virkelig fulde en aften, så jeg sagde "jeg får det sgu bare tatoveret," og det gjorde jeg. Det er virkelig sjovt, men jeg har en datter nu. Jeg kan ikke rende rundt med den slags.

Mit råd vil være: Tænk mere over det. Og hvis du kommer på en idé, så brug tid på at finde den rette kunstner, som kan lave det.

Jeg er fra en forstad, der praktisk talt ikke har noget kriminalitet. Mine venner og jeg havde en intern joke, hvor vi for sjov fortalte folk, at vi var i en hardcore gadebande ved navn "Greenie Posse". Vi diskuterede altid, hvem der var lederen af gruppen. Det var åbenbart hysterisk morsomt, når man er teenager.

Nåh, men her er de ting, der førte til, at jeg endte med en uzi tattoveret på brystet: Vi skulle alle sammen til Bolton, fordi en af mine venner skulle have en tatovering. I bussen fjollede vi og snakkede om, hvor sjovt det ville være, hvis vi alle fik bandetatoveringer. Så blev det til, at hvis man fik en tatovering ville man helt sikkert være lederen af Greenie, så jeg sagde "hvorfor ikke?" Det er mange år siden, og jeg fortryder det ikke, men jeg er på den anden side heller ikke glad for den. Jeg kunne ikke tage på stranden og være afslappet over at tage min trøje af.

Joke-tatoveringer er kun sjove i et afgrænset stykke tid. Det går hurtigt i sig selv, så i stedet for at lave en fed joke bliver du selv til grin. En joke du ikke er med til. Jeg mener, tænk hvis jeg tilfældigvis blev smidt i spjældet nu – jeg ville jo være helt fucked. De ville tro, at jeg faktisk var et bandemedlem.

Jeg tegnede oprindeligt selv designet; en meget simpel kant af et hjerte, som jeg ville have på håndledet. Det var uden tvivl det, man gjorde under emo-epidemien i 2007. På det tidspunkt var jeg 19 og hang ud en del omkring et tatovørstudie, fordi jeg var kærester med pierceren. Jeg var vel påvirket af at være der, og alle de mennesker, som var dækket af tatoveringer. Så jeg besluttede at få en.

Da jeg kom ind med designet, sagde de, "vi giver det lige lidt liv", så det blev pænere. Jeg gik med til det. Men da jeg kom tilbage en uge senere var det fyldt ud med farver og skygger i sort og rød. Jeg gik egentlig bare med til det, fordi jeg var ung og dum og omringet af seje mennesker med tonsvis af tatoveringer. Jeg ville så gerne være med i hulen. Jeg har fået seks laserbehandlinger nu, og det føles som at blive stukket med en varm nål og blive brændt med olie på samme tid. Den er næsten væk. Hvis du vil have en tatovering, så hold dig til, hvad du virkelig, virkelig gerne vil, og lad ikke andre påvirke dig eller ændre det til noget større.

*Navn ændret efter personens ønske.

Mere blæk under huden fra VICE:

Her er de tatoveringer danske tatovører er mest trætte af at lave

Fem danskere fortæller om kærestetatoveringer de fortryder

Et indblik i Japans hellige tatoveringskunst