Vi sendte vores praktikant ud som pantsamler på Roskilde

Denne artikel er fra VICE Penge

Hvert år bæller Roskilde Festivals 130.000 gæster ca. 1 million liter øl, hvilket munder ud i 1,5 millioner øldåser spredt rundt omkring på festivalspladsen. Roskilde Festival oplyser, at de hvert år i alt må hoste op med omkring syv millioner kroner i oprydningsomkostninger – et beløb der ville være betydeligt større, hvis det ikke var fordi 97% af festivalens tomme øl dåser indleveres til pantboderne under festivalen.

Flere og flere målrettede pantsamlere strømmer til Roskilde hvert år for at finkæmme festivalens sumpede stræder og kroge – men kan det overhovedet svare sig, i forhold til prisen på en billet? Og føles det overhovedet som en uge på festival, hvis man konstant er i gang med at rydde op efter Danmarks største fest?

Jeg drog ud for at prøve kræfter med et af de mest udbredte og mindst eftertragtede erhverv på Roskilde Festival (måske med undtagelsen af slamsugning) for at se, hvordan det ikke bare er at være ham, der smider øldåsen i pishegn-sølet, men ham der fisker den op.

Jeg fik som det første skaffet en millimetertynd latex-handske fra en af madboderne, der skulle tjene som mit eneste forsvar mod Roskildes besudlede, tomme dåser. Alligevel blev pantsamleriet hurtigt til en relativt underholdende udfordring, der automatisk førte mig gennem festivalens diverse partystræder og drukspilsarenaer. Min rolle i ølbowling var pludselig hverken at drikke eller bowle, men at luske rundt og vente på at spillet blev færdigt for derefter at fare ind på banen for at opsnappe de resterende tomme dåser på ydmygeste vis.

Folk var generelt glade, og jeg indkasserede både high-fives og kolde øl som frynsegoder. Kun enkelte stirrede undrende og sagde ting som "du er da ikke sådan en, der plejer at samle flasker." Jeg bemærkede dog et par territoriale blikke kastet i min retning fra de andre flaskesamlere og en diskret skulen efter hinandens poser, når vi passerede hinanden.

Men hvis man ikke er sart over for f.eks. Slots Classic dåser fyldt med fremmedartede væsker, der bestemt ikke har noget med øl at gøre (og i øvrigt viser sig at være pantløse og derfor kun 20 øre værd), oplevedes pantsamling bare som endnu en random aktivitet, man kan få tiden til at gå med på Roskilde. Og én man endda kan tjene penge på. Vi befinder os trods alt på festivalen, hvor det anses som fuldstændig acceptabelt at simre i sine egne safter i et girafkostume syv dage i træk.

Hvis det havde været min faktiske hverdag, og beskæftigelsen som pantsamler udgjorde min primære indtægtskilde, er jeg dog ikke sikker på, jeg havde været så munter omkring hele projektet.

Efter to timer var jeg både ret tilfreds med størrelsen på min skraldesæk og ret utilfreds med hullerne i mine engangshandsker, så jeg begav mig hen imod det evindeligt lange kø-helvede foran pantboden i City Centre Vest for at se, hvad jeg kunne lære om pantsamlerlivet fra en garvet professionel. Der mødte jeg den 28-årige pantsamler Christopher, der øste ud af sine erfaringer.

VICE: Hey Christopher. Hvor er du fra?
Christopher: Jeg er fra Ghana, men bor i Sverige til hverdag, hvor jeg arbejder på en restaurant.

Cool. Hvilken attitude oplever du fra folk på festivalen, når du er ude og samle pant?
I år var det virkelig fantastisk! Folk elsker os. Før i tiden råbte folk "forsvind!" og sendte os væk. De ville ikke have os gående.

Okay, hvor mange år er det siden?
Et par år tilbage i 2013. Sidste år var det lidt bedre. Men første gang jeg var her i 2011, opførte folk sig ikke så pænt over for os. Folk ville bare have, vi skulle gå væk, og mange sagde ting som "den her er ikke til dig", og "jeg beholder det her og giver pengene til et børnehjem".

Jeg har samlet så mange pantmærkede dåser, jeg kunne på to timer. Hvor meget tror du, der er for her?
Her er der nok for omkring 70-100 kroner.

Så lidt værre end en dårlig timeløn efter skat?
Det kommer an på, hvad det er for nogen dåser. Med dåser, der ikke har pantmærke, fx de tyske, skal der fem til bare for at få en krone. Jeg samler kun dem med pantmærke, fordi jeg ser det som et arbejde. Jeg passer på min krop, og den belastning det er at bukke sig ned, som man jo skal for at samle hver enkelt dåse op… Jeg synes bare ikke, det er det værd, når der kun er tale om 20 øre pr. dåse - så ivrig er jeg ikke. Jeg sparer på mine benkræfter, så jeg i stedet kan gå længere.

Og hvordan ser en almindelig dag så ud for dig her på festivalen?
Jeg går måske i seks timer og kigger efter pant og nogle gange ni, hvis det er en god dag. Så tager jeg mig et bad, nyder festivalen, slapper af, spiser og ser noget musik.

Hvad er det værste, du har oplevet i forbindelse med at samle pant på Roskilde?
I starten var det rigtig hårdt for mig at skulle sove udenfor i kulden, fordi jeg har levet meget af mit liv i Afrika og slet ikke er vandt til det. Og så at vente ude foran pantindleveringen. Problemet er, at der er alt for mange, der samler pant, så det tager utrolig lang tid. Nogle gange kan man risikere at skulle sidde her i ti timer eller mere. Før i tiden kunne man komme og aflevere sin pant og være ude og samle igen inden for ti minutter.

Hvor meget regner du med at tjene på festivalen i år?
8-10.000 kr., hvis jeg er heldig. Men jeg tjener mindre, fordi der er så mange folk her i køen hele tiden. Jeg blev færdig med at tjene min billet ind i dag, så resten, af hvad jeg tjener, er til mad og øl, og at have det sjovt. Og så køber jeg en gave til min kone.

Tak for din tid, Christopher.