Vi snakkede med en af bombemændene bag angrebene på World Trade Center om IS og masseskyderier

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE USA

Eyad Ismoil er en af de otte mænd, der sidder fængslet for bombeangrebene på World Trade Center i 1993. Ismoil er født i Kuwait, har en palæstinensisk far og en jordansk mor. Han fik 240 år i fængsel for sin rolle i sammensværgelsen. Han parkerede en udlejet varevogn udstyret med en bombe i en garage, hvor den dræbte seks mennesker og efterlod omkring 1000 andre såret. (I retten hævdede han, at han var uskyldig og ikke havde kendskab til varevognens last.) Men 20 år efter han blev arresteret og begravet dybt i ADX Super Max-fangekælderen i Colorado blev Ismoil overflyttet til højsikkerhedsfængslet USP Hazelton her i West Virginia, hvor jeg sidder inde.

Jeg arbejder sammen med Ismoil på et af de centre i fængslet, der tilbyder de indsatte et alternativ til den monotone hverdag i en tilværelse bag tremmer, der er gennemsyret af gambling, stoffer og vold. Mit indtryk af ham er, at han er en ekstremt intelligent og ydmyg mand. Selvom han er en mand, der er burde "hade de vantro", udviser han ingen umiddelbare tegn på foragt over for de mange indsatte og fængselsbetjente, der åbenlyst afskyr ham.

Alligevel er Ismoil en skydeskive på grund af sin etnicitet og den forbrydelse, han er anklaget for. Han bliver mere forhadt for hver rædselsfuld begivenhed, der finder sted. Men efter at have talt med ham var jeg selv langt fra chokeret over udbruddet af radikal islamisme over de sidste to årtier. Da jeg spurgte Ismoil om Islamisk Stat efter terrorangrebene i Paris, svarede han med et spørgsmål: "Hvorfor tror du, de gjorde det?"

Jeg svarede det eneste, jeg kunne komme på: "Fordi de hader os."

Han smilede og vendte øjne som for at sige, at jeg ingenting vidste. Og det blev startskuddet på et usandsynligt bekendtskab mellem en bankrøvende hippie fra Pittsburgh og en mand fra Mellemøsten, der er dømt for at være terrorist.

For nyligt satte jeg mig ned med den tynde, skæggede 44-årige muslim for at snakke om Islamisk Stat, masseskyderiet i San Bernardino og andre tragedier som angrebet på Planned Parenthood abortklinikken i Colorado. Han sagde blandt andet, at det er vigtigt at tale "menneske til menneske", hvis konflikterne mellem ekstremister i Mellemøsten og Vesten nogensinde skal løses, men han understregede også, at han i nogen grad sympatiserer med Islamisk Stat. Som forventet ville mange af hans holdninger nok vække forargelse og afsky hos langt de fleste amerikanere, men gennem vores samtale fik jeg et indblik i verdensbilledet hos de mennesker, der mener at USA bærer skylden for den moderne terrorisme.

VICE: Som en islamisk terrorist af en ældre generation, hvordan opfatter du så Islamisk Stats medlemmer, og hvor kommer de fra?
Eyad Ismoil: IS er ikke jihadister, der er rekrutteret fra alle mulige steder til at kæmpe. De er sunnimuslimer, der har levet gennem 25 år med krig, tortur og voldtægt. De er de irakkere og syrere, der har lidt mest under de uretfærdige krige, som USA's ledere har startet. Og da amerikanerne [næsten helt] trak sig ud af Irak i 2010, begyndte den shiamuslimske Maliki-regeringen at dræbe sunnier dag og nat på amerikanernes vagt.

Den officielle amerikanske udmelding var, "Det her er et internt problem. Vi vil ikke blande os i deres affærer." Det så vi i udsendelsen Rise of ISIS, selvom de prøvede at spinne det som om, at IS var rumvæsener fra en anden planet, der bare udnytter den irakiske shiaregerings massakrering af sunnierne til at hverve befolkningen.

Men alle arabere og muslimer ved godt, at IS er irakkiske og syriske statsborgere. Det er derfor Abu Bakr Baghdadi er IS' overhoved. Han sad fanget i et amerikansk fængsel i Irak under besættelsen i omkring fire år og er kendt som en lærd mand fra profetens familie. De er en meget stor familie i Irak. Det er derfor mange af sunnierne sværger troskab til ham.

Man behøver ikke at rekruttere folk til IS. De er muslimer fra hele verden, der har gennemlevet uretfærdigheder i 25 år og gerne vil hjælpe deres brødre. Det, du skal forstå, er, at irakkerne er det mest stædige folk i den muslimske verden. De accepterer ikke at blive besat eller ydmyget.

Alle de her ting hober sig op dag efter dag, indtil vulkanen en dag går i udbrud, og det er det, der sker i Irak og Syrien under navnet IS.

Kom IS-angrebet i Paris som en overraskelse for dig?
Folk i USA spørger, hvorfor IS gjorde det. Men folk i Mellemøsten spørger, "hvorfor gør USA det her ved os?" Sæt dig selv i deres sted – Frankrig har bombet Irak i et år og [for nyligt] i Syrien og udsletter alt: kvinder, børn, bygninger… En bombe diskriminerer ikke mellem IS eller kvinder og børn – den ødelægger bare.

Air Force Secretary Deborah Lee James udtalte sig for nyligt til USA Today: "We're in the business of killing terrorists, and business is good." Det her er forretning for dem. Men det er menneskeliv. Menneskeliv har lov at eksistere, som de vil.

Tænk på det irakiske og syriske folk. Efter et år med bombeangreb, hvor man ser sine folk blive slået ihjel, sit land blive ødelagt, sine børn bange for at gøre andet end bare gemme sig i hjørnet hver dag. Og det hele er forårsaget af bomber, der falder fra himlen, og du kan ikke stoppe det. Hvad ville du gøre?

Men selvom du mener, at franskmændenes luftangreb er forkerte – hvordan kan det nogensinde retfærdiggøre terrorisme?
Det minder mig om en historie. Der var en løve, en tiger og en zebra. Løven brokker sig over, at der er gået noget galt i junglen: Der er ingen regn. Han vil finde ud af, hvad der er gået galt, så de kan få regnen tilbage. Så de samles alle tre, og løven siger først, "det jeg gjorde var, at jeg så en antilope, så jeg dræbte den og spiste den." OK, OK – det er de alle sammen enige om er okay. Så siger tigeren: "Jeg så en kanin, så jeg jagtede den, dræbte den og spiste den." OK, fint – igen er de alle sammen enige om, at det er okay. Til sidst siger zebraen: "Det, der skete, var, at jeg så lidt græs udenfor, så jeg spiste en smule af det for at stille min sult." "På ham!" siger løven og tigeren forarget.

Så spørgsmålet burde være: hvem er den første, der får skylden? Fortæl begge sider af historien.

Hvad tænker du om angrebet i San Bernardino?
Det første, der slog mig, da jeg så angrebet i Californien, var, at jeg håber, de ikke er muslimer. Det tænkte jeg af flere årsager. For det første, fordi ofrene var civile – de har ikke noget med det at gøre. Min religion forbyder angreb på civile. Desværre er der mange muslimer, der ikke ved så meget om islam.

For det andet, så hvis man kommer ind i et land med et visum, så er det visum, man får, en kontrakt. Islam forbyder, at man bryder en kontrakt. Man skal respektere lovene i det land, man bor i. For det tredje, så efter alle de år jeg har set nyheder, så synes jeg, at medierne virker som om, de bliver kontrolleret. De ved lige hvordan de skal bruge en begivenhed til at smide mere benzin på bålet. Når det er muslimer, der står bag de her voldlige handlinger, så er det 24-timers dækning. Men når det ikke er muslimer, forsvinder det hurtigt igen.

Hvad med angrebet på abortklinikken Planned Parenthood?
Det, som den her mand gjorde, er værre, end det lægerne gør. Hvis det er det, han er vred over, tabet på liv, så gjorde han noget meget værre. Islam går ikke ind for abort – alt liv er kostbart… men det han gjorde, var at dræbe fuldvoksne mennesker. Hvad er det for en løsning?

Hvis regeringen afgør, at det er tilladt, så har du tabt og er nødt til at acceptere det. Det er en del af livet. Så burde man prøve at løse problemet med regeringen – ikke de læger, der bare gør det, som regeringen siger er lovligt. Man kan midlertidligt løse symptomerne på problemet, eller man kan løse roden af problemet, hvilket er permanent.

Hver handling vækker en modreaktion eller reaktion. Hvis du kaster en bold mod væggen, så er det uundgåeligt, at den kommer tilbage i hovedet på dig. Hvis du kaster den hårdt, så kommer den hårdt tilbage. Det er problemet med alle siderne i de her krige. Vi slår jer, I slår tilbage. Vi slår jer hårdt, I slår hårdere tilbage. Frem og tilbage, frem og tilbage. Ingen vinder. Begge sider sidder tilbage omgivet af død og ødelæggelse.

Men er de her terrorceller ikke organiseret af arabere for at angribe vestlige borgere?
Araberne radikaliserer ikke sig selv. Din regerings handlinger radikaliserer araberne. Frankrig og Europas muslimske befolkning ser billederne og bomberegnen, der falder dag og nat. De ser flygtningene, de millioner af mennesker, der flygter fra krigen. Det er forfærdelige billeder. Mener du, at de burde sige "Vive la France!"?

Ser du, araberne vil gerne leve som de har lyst til, og på den måde, som de har lyst til. Hvert århundrede har vi lidt under diktatorer og tyranner, der har haft opbakning fra Vesten. Vi vil bare have en ordentlig tilværelse. Det er det hele. Vesten vil have, at vi skal leve efter menneskers love. Men vi arabere kan ikke leve som Vesten gør. Vi er forskellige. Det eneste, der binder os til at leve et retfærdigt liv, er islam. I islam kommer freden og retfærdigheden fra himlen. Den, der skabte jorden og mennesket, han ved bedst.

Hvis vi har en arabisk leder uden islam, bliver han diktator. IS har erklæret en Islamisk Stat, for efter at have levet under diktatorer i et århundrede, smuttede USA og efterlod endnu en. Det var deres løsning på symptomet. En midlertidig løsning. Så kom IS, og nu er problemet endnu værre.

Hvordan løser vi problemet?
For at løse roden til problemet er alle nødt til at blive mennesker. De skal snakke, menneske til menneske. Lad folket beslutte, hvad de vil have. Lad dem være. Alle kan godt stå sammen og sige, at nu er det nok. Hvor længe kan vi blive ved med det her? Resten af vores liv?

Vi lever efter jungleloven lige nu. Vi er blevet givet mere fornuft, end det her. Vi går på to ben og holder hovederne højt. Men lige nu går vi med hovederne nede. Vi skal løfte vores hoveder og bruge de hjerner, Gud har skabt og givet os.

Læs mere fra VICE:

Hvad skal der til for at besejre Islamisk Stat?

En fransk psykoanalytiker forklarer, hvordan terrorangrebene i Paris skaber frygt

'Jeg vil ikke have, at terroristerne bruger min religion til at slå folk ihjel'