Vi spurgte Bjørn Svin, Lorenzo Woodrose og Pharfar om deres forhold til streaming

Husker du MTV cribs? De fleste musikforbrugere har en ide om, at stjernerne har jacuzzi på taget som Nik & Jay - men reelt lever de fleste af noget helt andet. Tænk håndværker-house, call-center-EDM, pædagog-danskhall, kustode-drone-noise eller TDC-sponsor-rap. Alle kaster tracks i nettets mange enarmede tyveknægte af kaotisk streaming-lotto, der måske skaber opmærksomhed nok til max at give en gennemsnitlig middelklasseindkomst et par år - typisk tjent på at kede sig i toge, busser og fly mellem røvsyge provins-festivaler, Crazy Daisy-disko-dasko-jobs og dybe lokalradiointerviews iført pinligt sponsortøj - når nu indtægterne ved salg af numre blot går ind på opmærksomhedskontoen, der så giver livejobs.

Måske er man oveni, som L.O.C., smart og lader et teleselskab sponse ens album, eller ender som jingle-mager - for musik kan sælge alt i dag, undtagen musik. Og i en tid, hvor der bliver købt mere gammel musik end ny, er kampen hård, hvis der ikke bare streames. Det er jo som drikkevand i hanen. Streaming æder sig kort sagt ind overalt, og selv Apple, der har lavet kassen på iTunes, er på vej med streaming med Dre og NIN som konsulenter/ansigter. Jay Z har lige købt Wimp/Tidal. Her er nogle tal, der sætter det lidt i perspektiv

Vi starter med tallene for en usigned artist, der har eget label, publishing etc. En selvdistribueret CD koster typisk 84-140 kr., der alle går til musikerne. På Bandcamp sælger du den til 71 kr. og får selv 60 kr., mens et album på iTunes koster cirka 71 kr., hvoraf du får 43 kr.

Hvis du er signed, er tallene typisk helt anderledes: Du laver omkring 17 kr. på en CD til 84 kr., og dit album på iTunes til 68 kr. får du pludselig kun 16 kr. for.

Du modtager typisk 0,0511 kr. per streamet nummer usigned og 0,1253 kr. signed, hvis det er via Google play. Spotify giver henholdsvis kr. 0,0077 og kr. 0,049 for signede og usignede. Den absolut mest uomgængelige, men også mest fedtede er YouTube, der flotter sig med kr. 0,0021 til dem med eget label og kr. 0,0126 for dem under major labels vinger.

Her er det lige værd at indskyde, at den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 292.200 kr. om året.

Live gigs kan til gengæld være ret lukrative, især hvis man husker at melde sine værker til Koda som uropførelser. Tarif for liveoptræden ifølge Dansk Artistforbund er kr. 1926 inklusiv feriepenge og kr. 481,50 per time oveni - hvis det altså overholdes, og der ikke bare spilles for fri bar og fisse. Ellers står der sikkert en DJ på spring til 500 sort og fri bar for mere end et sæt i timen.

I den anden ende caster labels stadig tosser til at mime til Djøf-musik lavet mere eller mindre bevist i regneark og så oversat til Ableton. Det er sikre loops, der skal dække alle markeder og virke som en instant-virus, der både er ballade, ibiza-banger og trap i ét. Det er mantras, og man er ikke for fin til at købe likes. På flere hjemmesider som YTviews.com, kan man eksempelvis købe sig til 100.000 visninger på YouTube for knap 400 kroner til sine sponsorproppede videoer.

Selve den musikalske proces er bare et nødvendigt onde, før forsiden på Soundvenue og Gaffa, der så forhåbentlig kaster noget tour og noget mere spons af sig, måske lidt ekstra ved at synce det til en reklame eller spillefilm og lidt kodapenge fra radioen næste år. Derfor signer man typisk en artist et nummer af gangen, indtil man rammer noget. Pladeselskaberne skyder med spredhagl, til der falder en due fra himlen.

Min gamle yndlingsbartender, rare Lorenzo Woodrose har på magisk vis krydset over til mainstream ved bare at blive ved med at spille den onde psykedeliske rock, han altid har elsket. Om streaming siger han:

"Jeg ved ikke så meget om det og regner det heller ikke rigtigt for noget. Jeg har ikke rigtigt styr på, hvor mange ører jeg fik ind sidste år, men jeg kan huske min første Spotify-afregning… mener den var på 158 kroner. Kan dog ikke huske hvor mange plays. Som sagt, jeg går ikke så meget op i det. Jeg tjener mine penge på vinyl.

Jeg ser streaming som en form for promotion, akkurat ligesom at smide sangene på YouTube. Vores seneste album blev jo en stor success, den har solgt 5000 LP'er og var rimeligt billig at indspille over en weekend, så den har tjent penge længe. Plus vi er på et indie label, hvor vi splitter 50/50 efter break even. Og så tror jeg, at jeg tjener mere ved at have unreleased ting og gamle demoer liggende på bandcamp end på streaming."

Bagmanden bag danskhall boomet, Bikstok Røgsystem og utallige lalleglade børnebeats, Pharfar Neser, er mere præcis, når det kommer til pengene:

"Jeg mener, jeg får 0,02 øre pr. stream på Spotify. iTunes er vel omkring 5 kr pr. download og vinyler er vist lidt under 100 kr. Det er desværre blevet meget svært at sælge sin musik, da alle er blevet vant til, at musik er gratis. Til gengæld er der penge at hente på livekoncerter, men det kræver så, at man har noget populær musik, der kan hitte på diskotekerne og hos de unge. Det hele er blevet meget mere single orienteret, og folk lytter ikke til albums på den måde, man gjorde tidligere.

Så ja, man skal fænge med det samme og musikken skal have en genkendelighed, som sætter sig fast fra første lyt. Koda er stadigvæk en god ordning i Danmark, (så længe det varer) og det supplerer den lave indtjening på salget af musik godt. Det handler om at være det rigtige sted med de rigtige varer på det gode tidspunkt. Det kræver en masse af dem, der skal sælge det, og det er en videnskab, som jeg ikke har fået til at gå op endnu. Musik er stadigvæk - som altid - en profession man skal elske uendeligt meget, før det kommer til at give mening."

Bjørn Christiansen aka. Bjørn Svin er flyttet til Berlin og er for længst gået væk fra DJing, raves og pladesalg:

"Hvis jeg laver et album, så regner jeg som udgangspunktet ikke med at tjene noget på produktet. Men er albummet godt, så kommer der gode jobs ud af det. Koncerter, samarbejder, teatermusik, præmieringer, legater etc. Men hvis mit liv var baseret på "musiksalg", så ville jeg sikkert være ret frustreret.

Jeg synes, at det er et overordnet problem, at det er svært at leve af at være musikproducer/komponist etc. Og streaming er selvfølgelig en del af den sag. Men kulturel dannelse ser jeg egentligt som et endnu større problem. Hvis mennesker forholder sig engageret, fokuseret og bevidst til musik, så er vi nået langt. At det nu til dags næsten er underligt at sætte sig tilbage i stolen og lytte til musik, finder jeg egentlig mere skræmmende. Men folk vil gerne betale for det, de holder af… tror jeg."

Labels og de store streamingtjenester er de virkelige vindere i musikpengespillet. Det minder lidt om dengang sorte soulsangere fik en bil, når de havde haft fem platinhits på Motown. Den helt tørre, uromantiske pointe må være, at hvis man er fire seje fyre, der har noget musik, der bare skal ud, bør man nok overveje at holde på sine sync- og publishing-rettigheder, med mindre man har Quincy Jones som onkel eller noget. Man ender tit som en lottokupon.

Så bliv medlem af Koda, der trods alt udbetaler 66,4 millioner kroner årligt til danske komponister. Brug nettet for opmærksomhed, men hvis du skal lave penge, så lav et label på bandcamp. Koncentrer dig om processen og musikglæden. Lav din egen unikke stil, og dyrk dine fans - lad være med at lave det, de andre laver, for det gør de sikkert bedre og med flere marketing-muskler bag. Nyd selve musikken. Så har du i det mindste ikke spildt din tid på at være cash cow i et avanceret X-factor-lotto.

Held og lykke.