Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

I de tidlige 00'er kunne man snildt som 20-30 årig skabe sig en nogenlunde tålelig tilværelse, på trods af at være et afskyeligt, åbenlyst selvisk, mikrobølgeovnsafhængigt, og i det helt taget uproduktivt medlem af samfundet. Takket være vores babyboomer-forældres graverende uansvarlighed ved vi, at den slags opførsel fører til pålæggelsen af uoverkommelig gæld på fremtidige generationer, og - i yderste konsekvens - nedslagtningen af millioner af uskyldige civile.

Det kan være, dine forældre var egoistiske og ikke har opdraget dig ordentligt. For eksempel aner godt en tredjedel af jer, der læser denne artikel, sikkert ikke, hvordan man lægger en t-shirt korrekt sammen. Hvad fanden er der galt med dig? Men det er OK. Vi viser dig vejen.

De siger, at det bliver sværere at få nye venner, jo ældre man bliver. De fleste har alle de "BFFs" de kommer til at have, når de er sent i tyverne – BFFs de voksede op sammen med og opbyggede et tillidsfuldt forhold til undervejs. Hvis du er 30+ og har mere end to venner, du har kendt i mere end 15 år, så kører det sgu ret godt for dig. Dem er det vigtigt, du holder fast på, fordi hvem fanden har tid til overs, når man skal arbejde, sporadisk forsøge på at få sex, læse bøger og se de seneste YouTube-klip? Plus – og dette kan ikke understreges nok – jo ældre du bliver, jo mere går det op for dig, hvor mange mennesker der egentlig fortjener at blive fjernet fra jordens overflade.

Næsten ingen har et kreditkort i Tyskland. Som folkefærd lever tyskerne ikke over evne, primært fordi de forsøgte sig med det en gang før, og det bragte en masse uheldige ting med sig. Det er lidt ligesom Europa og USA nu, synes du ikke? Den eneste forskel er, at vi i stedet for Hitler har en horde af religiøse ekstremister, der slår sig ned de værste steder i verden og funderer over, hvordan de bedst kan slå os ihjel. Der foregår uden tvivl slemme ting, og mange af dem er finansieret og anstiftet af os vesterlændinge, der lever et liv, vi ikke har råd til. Hvis du ikke vil ende i denne kategori, så start i det små, med simple ting som at afdrage 1000 kroner om måneden på dit forbrugslån frem for at købe stoffer flere gange om ugen.

PS: Alt det om Tyskland er kun delvist sandt, men det var ret overbevisende, ikke?

Dette gælder nok ikke for alt det tjald, du ryger, og eller psilocybinsvampe og andre former for psykedeliske stoffer, men næste gang du køber coke, heroin eller andet narko, der potentielt kan give dig hjertestop, så giv dig selv en venlig påmindelse om, at der er utallige tredjeverdensborgere, der dør, så du kan have en sjov aften med druk og uforpligtende sex. Og ikke bare narkohandlere – hele familier af uskyldige mennesker, der tilfældigvis var bosat i den forkerte by. Der er intet, du kan gøre for at stoppe det, men hvis du føler, du går et seriøst stofforbrug i møde, så klik dig ind på et par mexicanske hjemmesider, så du kan se billeder fra gerningssteder med bunker af kropsdele og hovedløse lig, næste gang du overvejer at tage en bane eller stikke en nål i armen. Med andre ord: alt med måde.

Vil I vide, hvorfor så mange af jeres forældre er skilt og/eller gået konkurs? Det er sikkert fordi a) De giftede sig alt for tidligt b) fik børn alt for tidligt c) havde en affære, fordi mindst en af ægtefællerne aldrig fik chancen for at bolle til højre og venstre eller d) havde et job, de afskyede, i alt for lang tid. Undgå alle disse faldgruber, og du vil have langt bedre chancer for at ramle ind i en midtvejskrise. Vær ærlig overfor dig selv og andre af den simple grund, at det er mere effektivt. Har du lyst til at være din kæreste utro? Hvorfor så ikke bare slå op med hende og knalde lige den, du har lyst til? Er det, fordi du er en stor, klynkende svagpisser, der er bange for at være alene og faktisk se konsekvenserne af dine valg i øjnene? Sikkert, og vi håber du får kræft i pikken (ikke fordi vi er korsfarere for etik og moral, bare fordi vi synes det er skægt, når folk får, hvad de fortjener). Du ved, hvad du vil have, og hvis du ikke gør, så bare bliv ved med at prøve ting, indtil du finder frem til det, men prøv undervejs på ikke at være et selvoptaget røvhul. Så vil alle i sidste ende være gladere.

Når du engang har erhvervet dig et rigtigt job, der faktisk giver dig penge og ikke madbilletter og shampoo i rejsestørrelse, var det måske værd at overveje at bruge din ferietid på noget andet end at sidde på sofaen eller pubcrawle rundt i din røvsyge hjemby (eller på en vens sofa i en lignende by). Hvad med i stedet at lette din hastigt voksende røv, slukke din telefon i et par uger, og springe ud i den her verden med hovedet først for at få noget perspektiv. Tag et eller andet beskidt, farligt og billigt sted hen, og tag derhen selv, eller med en, du elsker eller en, du er garanteret at have det sjovt med. Hvis du nogensinde har sat spørgsmålstegn ved, om du er dum eller kedelig, så er dette en fremragende måde at få det opklaret på. Og hvis du er, er der sågar en chance for, du kan udbedre det.

Hvis du er typen, der kan spolere en hyggelig venneaften ved at brokke dig over ting, blive oprevet over alle, du lægger øjne på, og er "forarget" eller "krænket" eller "for optaget af dine egne tanker", så er vi kede af at skulle fortælle dig det, men dine følelser stoppede med at udvikle sig, da du var et foster. Hvis din bedste ven i verden, som du har kendt siden folkeskolen, ikke kan fortælle dig, at du har en bussemand hængende ud af næsen, uden at du bliver irriteret og får tårer i øjnene, så har du brug for at arbejde en smule med dit følelsesliv. Der er ingen, der gider arbejde med, kneppe, eller tage i biografen med et omvandrende nervevrag. Gem følelserne, til når det virkelig gælder, og til folk er modtagelige overfor dem: frække stunder, dyrevideoer og juletiden.

Det siges, at et liv, der er værd at leve, er værd at dele. Det siges også, at hvis du konstant er et røvhul, vil du komme til at skvatte i en klump hår i brusebadet, slå hovedet og dø af dine kvæstelser. Ingen vil finde dit lig, indtil stanken fra det bliver så kraftig, at det skærer igennem al karry- og fiskefrikadellearomaen fra dine naboers madlavning i din tarvelige boligblok. I dine teenage år og tyvere er det ok at være ekstremt kræsen og ubeslutsom (inden for rimelighedens grænser) omkring at finde "den rette" og grovsortere i din højrøvede, lille dating-kreds, fordi de ikke synes om din yndlingsdeodorant, eller fordi de er affalds-sorteringsnazister. Med tiden, hvis du er heldig, vil det gå op for dig: "NÅÅÅÅÅÅÅR! Det er mig, der er røvhullet her! Ikke pigen, jeg slog op med, fordi hun er allergisk overfor papir!" Hvis der er nogen, der er søde ved dig, og dine kønsdele føler sig tiltrukket af dem, så elsk dem så længe og så godt, du kan, og bliv derefter ved endnu længere end det, for du fortjener sikkert ikke en chance til. At kneppe, derimod, er en helt anden side af sagen. At stønne som et dyr og banke dit legeme ind i et andet menneskes behagelige hulrum/at blive banket op i er udelukkende rekreativt, og vi kan hurtigt blive enige om, at de der frække duller, der hænger ud i baren, ikke lige er dem, du har lyst til at se komme ind på dit værelse med en stak DVDer og en skål tomatsuppe, når du ligger derhjemme med feber.

Forventningspresset om at tage ud og lave ting i offentligheden, hele tiden, og samtidig dokumentere aktiviteterne på 14 forskellige sociale medier er overvældende, især i dine tyvere. Men husk at sætte pris på de stunder, min ven. Når du rammer 30, har kneppet alt for mange, du ikke burde, og dine ansigtsmuskler så småt begynder at bære præg af en generel foragt for menneskeligheden, afhænger beslutningen om at tage ud eller blive hjemme af følgende kriterier: 1) Jeg håber ikke, der er nogen, jeg behøver at snakke med, 2) Jeg håber, der er et sted, jeg kan sidde ned, 3) Hvis der ikke er nogen, der prøver at have sex med mig efter 20 minutter, tager jeg hjem, tager træningsbukser på, og ser Den Lyserøde Panter DVDer. En af de fedeste ting ved voksenlivet er, at din bolig sandsynligvis er ret anstændig, med op til flere komfortable siddepladser, kontrollerbare klimazoner og et bredt udvalg af drikkevarer. Essensen af voksenlivet betyder egentlig, at du er i stand til at sige: "Hvorfor bliver vi ikke bare hjemme og sparer nogle penge ved selv at lave mad?" fremfor at din bopæl primært er et sted, hvor du kan give folk finger.

Det er meget muligt, at dine forældre i din opvækst undlod at lære dig visse ting om hygiejne. Det er meget muligt, at du ikke engang har menneskelige forældre, og du måske er afkommet af en lort, meget lig dem du gentagne gange efterlader i kummen på offentlige toiletter uden at skylle ud, som en stinkende DNA-abort efterladt til næste besøgende. Jeg er ked af sige det, kammerat, men hvis du ikke har fået styr på håndteringen af dine egne fækalier, vil alt andet i livet fremstå som en umulig udfordring.

Hvis du betragter dig selv som "fuldvoksen" og ikke har læst (som i fuldendt, forside til bagside) noget, der bare minder om en bog over de sidste tre måneder, er du sandsynligvis en, vi aldrig vil være venner med. TV og film er fantastisk, og det er godt at følge med i et nøje sammensat udvalg af TV-serier, men hvis du ser frem til at nå hjem tidsnok til at se, eksempelvis The Big Bang Theory, er du et håbløst tilfælde. Du bedes derfor kun blive venner med ligesindede, kedelige mennesker, så du ikke ødelægger samtalerne omkring dig. Faglitteratur, medicinske tidsskrifter, skønlitteratur, hvad som helst, læs nu bare en fucking bog. Hør også endelig lige det musik, du har lyst til, for der er ingen regler længere, men en høflig advarsel: At snakke som en rapper, hvis du ikke er en, og at "spille hård" er så let gennemskueligt og nederen, at vi overvejer at samle et tæskehold, der systematisk kan udrydde det segment af menneskeligheden. Uden pis.

Hey, ved I, hvad der gør voksne så specielle? De bekymrer sig kun om en håndfuld mennesker. Det er fordi, de bruger størstedelen af deres tid på at være produktive medlemmer af samfundet frem for at lege kendisser eller på fylde folks Facebook-feed op med ligegyldigheder om, hvordan den veganske æggesalatswrap, de spiste tidligere, "smagte lidt spøjst". Vil du vide, hvorfor folk på billeder fra 60erne og 70erne altid ser så meget sejere ud end dig? Fordi de var sejere end dig. De havde ikke personlige ego-satelitter til at voldtage landet med deres indholdsløse pladder og forkastelige ideer; de var faktisk nødsaget til at snakke til folk, som i ansigt til ansigt, eller over telefonen. Apropos det, hvorfor er der ikke længere nogen, der taler i telefon? Hvad med, at vi begynder på det igen i stedet for at efterlade upersonlige kommentarer på folk vi i al hemmelighed haders profiler. Det vil spare os alle sammen noget tid. Hvis du absolut skal, er Twitter og Instagram klart bedre, da deres formater ikke tillader folk de samme selvforherligende friheder som på en MINI-HJEMMESIDE OM DIG SELV. Tro os, så interessant er du ikke.